10 gode råd til haven i januar

Der er ikke så mange ting, du kan lave i haven i januar, men til gengæld er de vigtige, hvis dine planter og træer skal være i topform til foråret. Få gode råd om bl.a. om beskæring og forspiring.

Du kan let få erantis til at formere sig ved at sprede frøene. Inden frøkapslerne på erantis er helt åbne, samles de, og når kapslerne er helt modne, falder frøene ud. Når erantisplanterne er visne og gule, kan de rives væk med en rive. Der går
Du kan let få erantis til at formere sig ved at sprede frøene. Inden frøkapslerne på erantis er helt åbne, samles de, og når kapslerne er helt modne, falder frøene ud. Når erantisplanterne er visne og gule, kan de rives væk med en rive. Der går dog 4 år, før de selvsåede erantis får blomster.
Når vintergækker spirer frem, ved du, at vinteren er ved at være slut.
Foto: Sascha Schmidt-Faxe
Når vintergækker spirer frem, ved du, at vinteren er ved at være slut.
Foto: Sascha Schmidt-Faxe
  1. Beskær nyvæksten. Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at beskære vinplanter i dit drivhus i år. Heldigvis er det ikke svært. I grove træk skal planterne beskæres, så 2/3 af det, hovedgrenene er vokset i løbet af sæsonen (kaldet nyvæksten), skæres af. Sideskuddene beskæres ved den første gode knop.
  2. Fjern visne grene. På fersken- og abrikosplanter (og andre planter) kommer der blomsterknopper på 2-3 års skuddene allerede i januar. Derfor er det vigtigt at fjerne gamle og visne grene. Er planterne plantet på espalier, fjernes de skud, der vokser ind mod væggen.
  3. Klip kviste til podning. Har du planer om at pode dine træer i marts/april, er det nu, du skal afklippe de podekviste, du skal bruge. Pak kvistene ind i en avis og grav dem ned i jorden, hvis denne ikke er frossen. Så kan de nemlig holde sig, indtil de skal bruges. Er jorden frossen, kan kvistene lægges i køleskabet, til jorden igen er tøet op.
  4. Beskær evt. frugttræer. Du kan beskære dine æble- og pæretræer nu - især hvis du alligevel skal skære podekviste af. Da æble- og pæretræer kan beskæres hele året, er det ikke strengt nødvendigt. Husk at kirsebær- og blommetræer skal først beskæres i september eller oktober.
    LÆS OGSÅ: Beskæring af træer og buske
  5. Tjek stueplanter for svamp. Har du overvintrende planter inden døre, skal de tjekkes jævnligt. Angribes de af svampesygdomme, skal de angrebne grene og blade fjernes. Sidst i januar er lyset blevet kraftigere, og planterne skal have lidt mere vand. Skift også gerne jord
  6. Køb frø. I løbet af januar kommer de første frøposer i butikkerne. Hvis du er på jagt efter lidt mere spændende frø, så køb dem, når du ser dem. De kan hurtigt blive udsolgt. De mere almindelige frø kan du godt vente med at købe.
    LÆS OGSÅ: 10 gode råd om køb af frø til haven
  7. Sæt frø til spiring. Har du frø tilbage fra sidste sæson, kan du tjekke, om de er spiredygtige ved at foretage en "spireprøve". Læg frøene på fugtigt vat eller i et fugtig kaffefilter, og placér dem et sted, hvor der er 20-25 grader. Hvis frøene ikke spirer indenfor 1-2 uger (afhængig af hvor lang spiretiden er), kan frøene kasseres.
  8. Plant ud i drivhuset. Har du et opvarmet drivhus eller en havestue, kan du allerede fra sidst i januar og først i februar så de første blomsterfrø ud enkeltvis i bakker eller i potter (prikling), når de er i gang med forspiringen. Sørg for, at de spæde planter er placeret frostfrit og lyst.
    LÆS OGSÅ: Sådan holder du dit drivhus varmt hele året
  9. Pot planterne om. Januar vender lyset langsomt tilbage, og overvintrede planter vågner så småt efter vinterdvalen. Inden væksten kommer for godt i gang, er en ompotning og udskiftning af jorden værd at bruge tid på. Er rødderne blevet for store, kan du skære de yderste af.
    Hvis rødderne og skuddene er blevet for kraftige, så plant om til større potter.
  10. Fjern sne fra planter. Falder der sne, kan du med fordel ryste planter og hække fri for sne, de steder det er muligt. Store mængder sne - og især tøsne - kan nemlig ødelægge dine planter og knække selv tykke grene.
    LÆS OGSÅ: Undgå at frosten dræber dine planter
Journalist / Kilder
Af:
  • Havearkitekt, Gartner, Fagekspert John Henriksen

Kommentarer (4)

  1. Steen Karberg den 02.01.2014
    podning .
    hvor lange skal de grene som skal podes værre?
    hvad skal jeg pode dem på?
    (0)Svar og se andres svar


  2. Lone den 19.02.2013
    Hej,

    Har I mulighed for at sende mig email-adresser på de journalister/eksperter, som har med HAVE at gøre. Eksempelvis John Eriksen, John Henriksen, Tine Sode, Lotte skølt og Rikke Berg. Og hvis I har en hoved email til dem der skriver om HAVE. På forhånd mange tak!
    (0)Svar og se andres svar


  3. Verner den 10.01.2012
    Lad os komme af med det og lad os få en fyrværkerilov som tilgodeser den almindelige borger og ikke dem som sælger det.
    Stadigvæk bliver der den 10-01-11 skudt af om aftenen og natten.
    Min have flyder med plastik stumper og pap stykker, plastikken er nok fyldt med Pvc.
    Giv det nogle flere afgifter og begæns salgsperioden.
    (0)Svar og se andres svar


  4. Ole Jørgensen den 04.01.2011
    Er der specielle forhold at tage i forbindelse med podekviste fra æbletræer ? - Jeg har en, indtil videre ukendt og meget gammelt æble, der efter en tidligere og desværre ikke helt vellykket podning, gerne skulle overleve. Jeg har forespurgt på et par gartnerier og æblerier, men de var ikke glade for at binde an med det, hvem kan jeg henvende mig til, mod betaling naturligvis, at få lavet endnu en podning ?
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab