Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Dryp, dryp, dryp.
Er der utætheder eller hul på husets skjulte rør og stikledninger, kan vandet lige så stille sive ud over tid. Og modsat vandskader fra fx skybrud opdager du sandsynligvis ikke vandskaden, før du kan se eller lugte den.
Derfor kan det give voldsomme skader på fx træværk og gulvkonstruktion og ende med at koste rigtig dyrt.
Alene i 2022 anmeldte 70.000 husejere i Danmark en vandskade på grund af rørskader. Det er en stigning fra 46.000 tilfælde i 2010.
– Det er en voldsom udvikling, vi har set på 12 år. Vi ved dog godt, hvor kilden til problemet ligger. De gamle vandrør er nemlig ved at nå deres udløbsdato i de mange boliger, som blev bygget i 60’erne og 70’erne, og derfor begynder rørene at blive utætte og få skader, fortæller underdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen.
Hvad dækker forsikringen ved en vandskade fra en rørskade?
Der er forskel på, hvordan forsikringen dækker ved vandskader på grund af langsom udsivning af vand fra vandrør.
Normalt er du ikke dækket af forsikringen, hvis udsivningen sker fra et synligt vandrør eller en rørsamling. I nogle tilfælde kan du dog godt være dækket, og hos nogle selskaber kan du også købe en udvidet vandskadedækning.
Hvis udsivningen sker fra et skjult rør, fx et rør i badeværelsesgulvet, vil skaden på dit hus være dækket, hvis du har en udvidet rørskadeforsikring på din husforsikring. Skader på dit indbo er typisk også dækket af din indboforsikring.
Vandrør i huse fra 1960’erne og 1970’erne er ved at nå deres levetid
Fagekspert i Videncentret Bolius, Christina Schjervig, bekræfter billedet:
– Det er naturligt, at vi ser så stor en stigning i vandskader på grund af rørskader. I 60’erne og 70’erne blev der bygget rigtig mange parcelhuse i Danmark – det var en periode med økonomisk opblomstring, og mange flere fik lyst til og mulighed for at få deres eget hus.
– Dengang anvendte man jern og kobber som vandrør, og de bliver hurtigere slidt end den type vandrør, som vi benytter i dag. Den forventede levetid på vandrør fra den periode er omkring 50 år, og den har vi jo nået nu her i de her år, siger hun.
400.000 husstande har forhøjet risiko for dyre vandskader
Ifølge Arkitektforeningen blev der mellem 1960 og 1980 bygget 450.000 enfamilieshuse i Danmark.
– Branchens bud er derfor, at mere end 400.000 husstande har en forhøjet risiko for dyre skader på de skjulte rør, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, Forsikring & Pension.
Hvad er en vandskade fra en rørskade?
En rørskade kan stå og dryppe i flere år, uden at du opdager det. Konsekvenserne kan være ødelagte gulve og isolering.
Vi har alle set billederne af kældre fyldt med vand efter fx skybrud eller stormskader. Eller den der scene i en film, hvor vandrøret pludselig springer læk, og det står ud med en stor stråle vand. Begge er store, pludselige hændelser, hvor du med det samme opdager vandet.
Helt anderledes ser det ud for vandskader fra rørskader, der langsomt kommer snigende.
– Rørskader kan arbejde over lang tid. Opstår der en utæthed i fx et vandrør, kan det stå og dryppe fra røret i flere år, uden at du opdager det. Især i boligerne fra 60’erne og 70’erne, hvor rørinstallationerne er skjulte – og fx løber i gulvene eller væggene. Her vil du sandsynligvis først opdage vandskaden, når du ser misfarvninger af fx vægge eller kan lugte råd, forklarer fagekspert Christina Schjervig, Videncentret Bolius.
Vandskade kan koste mange penge
Hvis du først opdager vandskaden, når der er gået nogle år, og den kan ses eller lugtes i boligen, kan det blive en meget dyr fornøjelse at udbedre.
– Fugt er noget af det værste, vi kan byde vores bolig. Det kan løbe langt ud og fx opfugte isoleringen eller ødelægge træværket med råd og svamp. Er du særlig uheldig, kan du risikere at skulle have skiftet hele gulvkonstruktionen inklusive bærende bjælker, hvis du fx har krybekælder, forklarer Christina Schjervig.
Udskift vandrør, hvis du skal have nyt køkken eller bad
Er du en af de mange husejere med et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne, kan der derfor ligge en tikkende vandskade og gemme sig. Modsat tidligere tiders byggeskik med synlige rør i fx kælderen er vandrørene fra 60’erne og 70’erne som regel støbt i fx gulvet, og derfor kan du ikke nemt spotte et dryppende vandrør.
Men hvad i alverden kan du så stille op, hvis du er i risikozonen?
– Hvis du alligevel står over for eller overvejer at renovere husets køkken eller bad, så opfordrer vi til at få lukket op til rørene og eventuelt udskifte de gamle rørinstallationer i samme proces. I en renovering er der ofte mest fokus på indretning, valg af elementer og lamper, men der kan altså være mange penge at spare, hvis du kan få udskiftet dine gamle rør i tide og undgå en rørskade, forklarer Pia Holm Steffensen.
Boligens køkken eller badeværelse er i forvejen to dyre rum at renovere, så det kan virke som en unødvendig og dyr omgang også at få udskiftet husets rørinstallationer. Fagekspert Christina Schjervig, Videncentret Bolius, bakker dog op om forsikringsbranchens opfordring.
– Det giver god mening at udskifte husets slidte rørinstallationer i forbindelse med en renovering eller andre større udskiftninger i boligen, hvor du måske alligevel får åbnet ind til rørene. Også selvom det måske kommer, før rørene er helt udtjente – det kan nemlig være ret bekosteligt, hvis du alene skal have udskiftet rørene på et senere tidspunkt.
Hvad anbefaler vvs’eren?
Du kan godt installere en vandalarm, men en mulighed er også at aflæse dine målere en gang om måneden. Så kan du få indblik i dit forbrug og se, om der er noget, der afviger fra normalen.
Hvis du får din første vandskade på grund af rørskader, så overvej allerede der, om dine rør er så gamle, at du bør udskifte dem. Ved en rørskade udskiftes nemlig kun den defekte del – ikke hele rørinstallationen – og dermed kan du risikere at stå med en ny rørskade igen efter kort tid.
Hvor meget koster det at udskifte vand- og varmerør?
Tekniq Arbejdsgiverne, der er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal, kan ikke fortælle om konkrete priser for at udskifte rørene i forbindelse med renovering af køkken eller bad. Men teknisk konsulent for vvs-området, Birger T. Christiansen, forklarer, at udskiftning af rørene bestemt ikke behøver at være den dyreste post.
– Typisk vil et nyt badeværelse måske koste omkring 150.000-200.000 kr., og her vil arbejdet med nye rørinstallationer måske tage 20 procent af tiden for en vvs’er. Lad mig sige det på den måde, at armaturerne kan koste mere end de bagvedliggende rør, og hvis der er hugget hul alligevel, så vil det ikke tage lang tid at udskifte rørene. Desværre fravælger nogle at udskifte de gamle rørinstallationer for at gøre det nye køkken eller badeværelse billigere.
Vandalarm kan opdage vandskade efter rørskade
Hvis du ikke lige står over for en renovering, hvor det kan give mening at give de gamle rør et sundhedstjek, er der en anden mulighed for at undgå en større vandskade. Omfanget kan nemlig begrænses, hvis lækager eller utætheder fra vandrørene opdages hurtigt.
Til det formål findes der en række vandalarmer, som sættes på vandrørene og derfra overvåger husets vandforbrug. Hvis noget afviger fra normalen, kan vandalarmen fx give husejeren besked på telefonen eller decideret stoppe for vandtilførslen, indtil en eventuel lækage er lokaliseret.
Nogle forsyningsselskaber og vandværker holder også øje med forbruget, og sender en besked, hvis de oplever et usædvanligt forbrug.
Forsikringsselskab har foræret vandalarmer til kunder
Det er en løsning, som flere forsikringsselskaber opfordrer deres kunder til at installere, og Topdanmark har valgt at uddele 30.000 vandalarmer, hvoraf størstedelen er gratis.
– Det handler helt enkelt om at skadesforebygge. Lige nu er der et generelt problem med de gamle rør i de mange boliger fra 60’erne og 70’erne, og så har vi spurgt os selv: Hvad kan man gøre for at forebygge de meget dyre vandskader på grund af rørskader? Det allerbedste er jo at udskifte de gamle rørinstallationer, men vi ved også, at det er de færreste, der nok får gjort det, fortæller direktør for Bygningsskade i Topdanmark, Helene Vogt Ibsen og fortsætter.
– Derfor har vi som et pilotprojekt valgt at købe vandalarmer af typen LeakBot og uddele dem til kunder, som bor i højrisikohuse fra 60’erne og 70’erne. Det forebygger ikke hul på rørene, men det fungerer som en advarsel, der kan forhindre større rørskader.
– Konkret bliver alarmen klikket på røret, hvor den måler temperaturen på røret og dermed kan anslå, om der er tale om et konstant forbrug. Ved unormalt vandforbrug får husejeren en advarsel på telefonen. Derefter kan man få en vvs’er ud og undersøge, om det unormale vandforbrug skyldes en rørskade.
Indtil videre har Topdanmark uddelt cirka 15.000 vandalarmer til kunder, og hver fjerde af dem har fået alarmaktiveringer om utætheder og unormalt vandforbrug.
Vandalarmer kan forebygge store skader
Er disse opfordringer og håndsrækninger fra forsikringsselskaberne bare en venlig gestus, eller tjener det i virkeligheden mest af alt selskaberne selv – fordi de slipper for at punge ud for dyre vandskader? Og er det rimeligt, at husejerne selv skal betale for en vandalarm?
– Som husejer har du jo både ansvar for og interesse i at vedligeholde din egen bolig, så ja, jeg vil sige, at det er rimeligt, at man selv fx køber en vandalarm og er på forkant. En stor vandskade er jo ikke kun økonomisk dyr, det er også opslidende fx at stå med et ødelagt gulv, som skal udskiftes, siger fagekspert Christina Schjervig og fortsætter:
– Der findes både vand- og fugtalarmer på markedet, og det er lidt forskelligt, hvordan de alarmerer, og om de direkte stopper for vandtilførslen ved mistanke om rørskade. Det er bestemt ikke en dårlig idé at få installeret en sådan alarm for at minimere eventuelle vandskader, men det kommer meget an på typen – og så skal man selvfølgelig sørge for at holde øje med dem og fx tjekke, om der stadig er batteri på. Ellers er det jo bare falsk tryghed.
