3 måneder uden badeværelse

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 18. januar 2011

Mens hendes badeværelse blev renoveret, måtte Anne Kastling i den iskolde vinter gå ud i det mobile badeværelse for at komme i bad eller på toilet. Badeværelsesvognen var fin, men flere ting gik galt.

Kulden gav lidt problemer, så hvis Anne Kastling skulle have nyt badeværelse igen, skulle det ikke laves om vinteren.
Kulden gav lidt problemer, så hvis Anne Kastling skulle have nyt badeværelse igen, skulle det ikke laves om vinteren.

Da den 53-årige it-supporter Anne Kastling skulle i bad sidste vinter, måtte hun først trække morgenkåben godt omkring livet, stikke i skoene og træde ud i den frostkolde indkørsel.

Her stod det mobile badeværelse parkeret, som hun var nødt til at benytte, mens husets eneste toilet og badeværelse gennemgik en total renovation.

Bruser og toilet på mobilt badeværelse

- Det var rimeligt stort. Der var plads til brusekabine, en lille bænk og håndvask i bordet samt selvfølgelig toilet. Det var faktisk meget pænt, husker hun om det mobile badeværelse.

- Men jeg skulle huske at låse døren, for ellers kunne den risikere at blæse op. Det oplevede jeg et par gange, tilføjer Anne Kastling.

Entreprenør sørgede for mobilt badeværelse

Entreprenøren havde sørget for det mobile badeværelse som en del af renovationstilbuddet og tog sig ligeledes af el-tilslutning, tilslutning til husets udendørs vandhane samt slange til kloakafløb.

Alt var således i fineste orden, mente Anne Kastling.

Men renovationen af badeværelset trak ud. Oprindeligt skulle arbejdet have varet 3 uger i løbet af november. Men en række uforudsete problemer betød, at projektet i stedet kom til at vare 3 måneder.

Der var dejligt varmt i det mobile badeværelse, der både indeholdt toilet, bruser og håndvask.
Der var dejligt varmt i det mobile badeværelse, der både indeholdt toilet, bruser og håndvask.

Koldt at gå ud i morgenkåbe

- Det var ikke noget problem i forhold til det mobile badeværelse, som stod til rådighed i hele renovationsperioden. Men det blev noget koldt at skulle over gårdspladsen i morgenkåbe, for man gider jo ikke pakke sig ind for at komme over i bad, fortæller Anne Kastling.

Til gengæld var vognen indrettet med elvarme. Så når hun først var indenfor, var det ikke noget problem at holde varmen, selvom der var frostgrader ude.

Vand og … steg op i toilet og bad

Men frostvinteren bed på både vandtilførslen og kloakafløbet, og en morgen kunne vandet hverken løbe til eller fra toiletvognen.

- Jeg troede jo, at entreprenøren havde frostsikret tilslutningerne. Så jeg blev noget overrasket, da vandet begyndte at stige op i brusekabinen og toilettet, siger Anne Kastling.

– Det var jo ikke kun vand der løb tilbage i vognen, så det var ikke så lækkert, uddyber hun.

Kloaktilslutning stoppede til igen

Entreprenøren rykkede heldigvis hurtigt ud og pakkede tilslutningerne ind i rockwool, så toilettet igen var til at benytte. Kloaktilslutningen nåede dog at stoppe til en gang mere, da slangen ved et uheld var blevet klemt sammen af et kloakdæksel.

- Hvis jeg skulle have renoveret badeværelse igen, så ville jeg nok ikke vælge at få det gjort i vintermånederne, siger Anne Kastling.

Tilslutninger til toiletvogn skal være i orden

Hun råder andre til at sikre sig, at alternative toiletforhold er 100 procent på plads, inden de sætter gang i renoveringen. Samt at sikre sig, at alle tilslutninger er korrekte.

– For du er noget på den, første gang du står uden vand på badeværelset om morgenen.

Kommentarer

Det hedder altså ikke renovation af badeværelse - Det hedder renovering, selv om manglende bad er at sammenligne med skrald
Hans Hansen | 24 Jan 2011
Af skade bliver man klog. Synd, at der ikke var en bedre tidsbegrænsning, så frostproblemerne kunne undgås. Jeg ville bede bygmesteren om at betale for extra elregning og for en anden gangs skyld lære af sine fejl, hvor vejrlig bestemmer, hvad man kan foretage sig, når der er vand indblandet - især udenfor.
benedikte | 18 Jan 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen