Love og regler om badeværelser

Det er vigtigt at overholde love og regler, når det gælder badeværelset. Både hvad angår udførelse og konstruktioner, og når det handler om, hvad du selv må udføre, og hvad der skal autoriserede håndværkere til.

 

 

Hvilke love og regler gælder for badeværelset?

Badeværelset er ikke alene boligens teknisk mest komplicerede rum og det dyreste pr. kvadratmeter, det er også et af de steder i huset, der oftest giver anledning til omfattende skader, som kan være kostbare at udbedre. Det er den daglige påvirkning af vand og fugt, som gør badeværelset og andre vådrum som f.eks. bryggers så udsatte. Blot den mindste utæthed i samlinger, vægge og især gulve gør det muligt for vandet at trænge ud i de omgivende konstruktioner, hvor fugten hurtigt kan anrette stor skade. Der bliver derfor jævnligt strammet op på reglerne for vådrum, og der ændres løbende i reglementer og anvisninger, efterhånden som man indhøster erfaringer fra brugen af forskellige typer materialer og konstruktioner.

Byggeloven er den grundlæggende lov vedrørende byggeri. Dens formål er at sikre, at byggeri er i orden i forhold til brand, sikkerhed og sundhed. Med udgangspunkt i Byggeloven udformer Erhvervs- og Byggestyrelsen bygningsreglementet. Det beskriver de overordnede krav og regler og henviser til diverse publikationer og vejledninger, som udmønter de præcise krav til konstruktioner og materialer m.m. Det gælder bl.a. DS (Dansk Standard), Dansk Ingeniørforenings Normer, SBi Anvisning 200 Vådrum.

Regler i bygningsreglementet

I forbindelse med etablering af eller ombygning af badeværelse indeholder bygningsreglementet BR08 relevante krav på følgende områder:

• Placering af badeværelset og adgangskrav

• Indretning af badeværelset og krav til fri afstand

• Krav til materialer og konstruktioner i vådrum

• Krav til ventilation og indeklima

Placering af badeværelset og adgangskrav

Ifølge Bygningsreglementet skal der i nybyggeri være mindst ét wc-rum på den etage i boligen, hvor du kommer ind. Desuden skal døren til rummet have en bredde på mindst 77 cm. Dette er af hensyn til kørestole.

Indretning af badeværelset og krav til fri afstand

Ud for installationer som håndvask og wc skal der være en fri afstand på 110 cm. Dette er af hensyn til almindelig tilgængelighed og ikke mindst kørestolsbrugere og gælder ved nybygning. Ved ombygning kan afstanden godt være mindre, når rummet i øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

Krav til materialer og konstruktioner i vådrum

Der stilles krav om, at gulve og vægge skal udføres, så de kan tåle ikke alene fugtpåvirkning, men også den almindelige fysiske påvirkning ved brug. Desuden skal de kunne tåle kemisk påvirkning fra rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer, som vil forekomme ved normal brug af et badeværelse eller vådrum. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og andet, som er påvirket af vand, skal også være vandtætte.

Der skelnes mellem rum, hvor både vægge og gulv påvirkes af vand, altså baderum, og wc-rum uden gulvafløb, der ikke regnes for vådrum. I wc-rum anbefales det dog, at gulvet udføres som vådrumsgulv af hygiejniske og praktiske årsager.

Våd zone og fugtig zone

Et vådrum kan ifølge bestemmelserne deles op i to zoner: en våd og en fugtig.

Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt udsættes for direkte vandpåvirkning, og her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og eventuelle overfladebehandlinger. Vådzonen omfatter altid hele gulvet, de nederste 10 cm af alle vægge, vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur samt vægge i og omkring bruseniche. I små vådrum med et gulvareal på mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på mindre end 1,3 m er alle vægge omfattet af vådzonen, da det i så lille et badeværelse er svært at undgå at sprøjte vand på væggene.

Den fugtige zone omfatter alle vægområder uden for vådzonen. Her er kravene til materialer og overflader knap så strenge som i vådzonen, men dog noget skrappere end i boligens andre rum, da der stadig vil være tale om en stor påvirkning af vand og fugt.

De seneste væsentlige ændringer i regler for vådrum skete, i forbindelse med at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udgav en revideret og udvidet anvisning om vådrum i 2001. Den hedder "SBi Anvisning 200 Vådrum" og beskriver detaljeret kravene til konstruktion af gulv og vægge og brugen af materialer i vådrum.

Læs også mere om gulve og vægge i badeværelset i BOLIUS Fakta: Gulve i badeværelser og BOLIUS Fakta: Vægge i badeværelser.

MK- og VA-godkendelser af materialer, produkter og konstruktioner

Visse produkter til vådrum, nogle typer materialer og specifikke gulv- og vægkonstruktioner skal ifølge bygningsreglementet godkendes. Godkendelserne kaldes MK-godkendelser og udstedes af ETA-Danmark A/S, som af Erhvervs- og Byggestyrelsen er udpeget til at udstede Europæiske Tekniske Godkendelser (ETA).

Gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer som f.eks. træfiberplader eller spånplader, må kun anvendes, hvis de har en MK-godkendelse, eller hvis de er beskrevet i SBi's anvisninger (typisk anvisning 200). MK-godkendelsen stiller nogle meget specifikke krav til anvendelse og udførelse, som skal overholdes. MK-godkendelserne vil løbende blive afløst af europæiske tekniske standarder og godkendelser i henhold til EU's byggevaredirektiv og bliver fremover CE-mærket.

Krav til ventilation og indeklima

Frisk luft og masser af ventilation er afgørende for et sundt og velfungerende badeværelse. Derfor er der i bygningsreglementet krav om, at der i badeværelset skal være en særskilt udsugning, enten mekanisk eller via naturligt aftræk, hvor aftrækskanalen skal have en åbning på mindst 200 cm2.

Det er ikke nok at trække den brugte og fugtige luft ud af badeværelset, der skal også kunne trækkes frisk luft ind, så der kan ske en udskiftning af luften. Derfor skal der være en ventilationsåbning på mindst 100 cm2 eller en spalte under døren, en rist i selve døren eller væggen ud mod det rum, hvorfra du går ind i badeværelset. Hvis badeværelset ligger ud til husets facade, skal der desuden være et oplukkeligt vindue, en lem, yderdør eller udeluftventil med en åbning på mindst 30 cm2.

Skal du have byggetilladelse?

I hus

Bor du i hus, skal du ikke have byggetilladelse til at renovere eller bygge nyt badeværelse, medmindre det omfatter en udvidelse af det beboede areal, eller du flytter badeværelset til et andet rum.
Det er dog lovpligtigt, at du opfylder alle kravene i bygningsreglementet og de tilhørende bilag. Selvom du ikke skal søge byggetilladelse, er det altid en god idé at få en snak med teknisk forvaltning i kommunen, hvis du er i tvivl. De vil også kunne hjælpe med materiale og henvisninger.

I lejlighed

Bor du derimod i lejlighed, forholder sagen sig ganske anderledes. Her skal du i de fleste tilfælde indsende en anmeldelse ved større arbejder i forbindelse med badeværelset. Flytter du vægge eller udvider badeværelset, sænker loftet, flytter eller installerer nyt badekar eller flytter toilettet, altså ændringer, som medfører større ændringer i afløbsinstallationerne, skal du anmelde byggeriet. Desuden skal du sikre dig en fuldmagt fra bestyrelsen i din ejerforening, som det i det hele taget er en rigtig god idé at orientere om større projekter på forhånd. Flytning af håndvask og udskiftning af flisebeklædning på væggene og lignende mindre ændringer kan du foretage uden anmeldelse, blot arbejdet lever op til kravene i SBi Anvisning 200. Under alle omstændigheder er det bedste, du kan gøre, inden du går i gang, at få en snak med en bygningsinspektør fra kommunens tekniske forvaltning om de ændringer, du har tænkt dig at lave.

Hvad må du selv udføre på badeværelset?

Det kan være bedst at få arbejdet i badeværelset udført af professionelle, men hvis du alligevel laver dele af arbejdet selv, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvad du selv må udføre.

De faste dele af el- og vvs-installationer skal autoriserede håndværkere som hovedregel tage sig af.

Næsten alt kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. I byggemarkeder kan du købe en masse el- og vvs-tilbehør, som du ikke selv må montere - så du kan altså ikke gå ud fra, at det er i orden at lave det selv, blot fordi du kan købe tingene!

Du kan læse mere om, hvad du selv må og ikke må lave, i BOLIUS Fakta: Gør det selv-arbejde i badeværelset og BOLIUS Fakta: Love og regler om gør det selv-arbejde.

Oplysninger til BBR-registret

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register, der indeholder registrering af bygnings- og boligforholdene i både enfamiliehuse og etageejendomme. Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje osv.

Du skal melde alle ændringer i din bolig til BBR-myndigheden i kommunen - også selvom byggearbejdet kan opføres uden tilladelse og uden anmeldelse. Det er ifølge BBR-loven ejerens ansvar, at det sker.

Du kan se BBR-oplysningerne på din ejendom på den Offentlige InformationsServer OIS på www.ois.dk, og her kan du også sende information om ændringer af eller rettelser til BBR-meddelelsen direkte til din kommune, som derefter retter oplysningerne i BBR-registret.

På baggrund af "Badeværelse sådan!" af Jan Pasternak, udgivet af Bolius Boligejernes Videncenter A/S, 2006