Fladskærm med kamera på badeværelset

Nyhed |  Publiceret: mandag 13. november 2006

Gå på nettet, se en film eller vis veninden din makeup via et indbygget kamera i spejlet. Fladskærme er på vej ind i badeværelset, mener fremtidsforsker.

 

Du står på badeværelset og skal snart til en fest. Men sidder øjenskyggen, som den skal, og skulle du måske have valgt en anden læbestift? Tja. Der er kun en måde at finde ud af det på. Ring til veninden, tænd for kameraet i spejlet og lad hende hjælpe dig.

En situation som den kan snart rykke ind i de danske hjem. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk, der står bag rapporten "Fremtidens parcelhus", forventer en stor efterspørgsel på fladskærme til badeværelset.

Fladskærm indbygget i spejlet

- Når fladskærme er blevet billige nok, så køber folk dem også til badeværelserne. Jeg ser nogle relativt små fladskærme, 20 tommer store, og måske indbygget i spejlet. Man kan bruge dem til se film og surfe rundt på nettet ? for eksempel gå på Netdoktor, hvis man pludselig opdager et eller andet. Jeg forestiller mig også, at man kan få dem med kameraer, så kvinderne kan spørge veninderne, om sminken sidder ordentligt, forudsiger Jesper Bo Jensen.

TV-programmet følger med på badeværelset

Teknologidirektør i Bang & Olufsen, Peter Petersen, forventer også flere fladskærme i badeværelset.

- Vi tror på ideen om, at det du ser og lytter, det tager du med dig. Så ser du et program i stuen, tager du det med dig og følger det, mens du gør morgentoilette, mener Peter Petersen.

Flad fremtid på badeværelset

Kæden Bad & Energi sælger ikke selv fladskærme, men salgskoordinator Mette Haulund er overbevist om, at fremtiden er flad på badeværelset.

- Ved større og dyre badeværelser er vi begyndt at tegne dem med som et forslag. Det er tendensen, at der kommer alt muligt ind i badeværelset. Især mændene bruger mere tid på badeværelset, og så skal der være noget at tage sig til. I takt med, at vi ikke har så meget tid, kan vi måske se nyhederne på badeværelset, siger Mette Haulund.

Badeværelset et åndehul for de voksne

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen mener også, at fladskærme på badeværelset handler om, at de voksne medlemmer af husstanden har brug for at være sig selv. I rapporten ?Fremtidens parcelhus? kaldes badeværelset et åndehul for tidspressede børnefamiliers voksne medlemmer.

- Folk har behov for ro. Både danske kvinder og mænd har mistet tid, og den forsøger man at genvinde på badeværelset, siger Jesper Bo Jensen.

TV i brusekabinen i USA

I USA nøjes fladskærmene ikke med "blot" at være på badeværelset. Her kan der også fås brusekabiner med indbyggede skærme.

- Men det er blevet fravalgt i Europa, fortæller direktør Erik Pedersen, Jacuzzi Danmark.

Læs om en dansk familie med fladskærm på badeværelset i Familien Rydahl ser film i fladskærmen på badeværelset og nyhedsartiklen Radioen indtager badeværelset

Fladskærme har indtaget de amerikanske badeværelser, og nu er turen kommet til de danske badeværelser.


 

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen