Fra grim grønbrun ælling til smukt badeværelse
Husets mindste badeværelse blev forvandlet fra brungrøn 1960’er-stil til attraktivt gæste- og pooltoilet. Se billeder af det nye badeværelse.
Med godt 40 år på bagen trængte husets tredje og mindste badeværelse til en kærlig hånd. Badeværelset ligger, hvor familien opholder sig mest – tæt ved køkkenalrum, terrassen og swimmingpoolen.
Så det lille, grønbrune 1960’er-rum skulle forandres til et indbydende og lækkert brugs- og gæstebadeværelse.
Gipsloft med indbyggede spot
Familien fik hyret håndværkere, der straks tog drastiske metoder i brug. Træloftet og de slidte grønbrune fliser på både væg og gulv blev revet ned. I stedet kom der lysegrå og hvide, kvadratiske italienske fliser på gulv og væg.
Og når husets beboere eller gæsterne kigger op, er der gipsloft med indbyggede spot – næsten som hvid himmel med lysende stjerner. Også de gamle el-installationer blev skiftet ud, nu man var i gang.
Toilet, håndvask og bruser i Alessi-design

- Den ny håndvask fra Alessi.

- Toilettet er i et buttet design med runde former.
Selve saniteten - toilet, håndvask og bruser - blev erstattet med nyt i Alessi-design i lyse farver, mens selve placeringen blev bevaret.
Et spejl i rummets fulde længde får nu rummet til at virke større, end det i virkeligheden er. Selve saunaen i rummet blev der ikke pillet ved. Den var nemlig i fin stand og blev – og bliver – brugt flittigt.
Nu også for gæster
Familien fik sat byggeriet i gang i 2009. I alt tog det to måneder – og alt arbejdet blev udført af professionelle håndværkere.
Med renoveringen har familien fået et lyst og venlig badeværelse, hvor det ikke er en skam at sende gæsterne ud.
Husets værdi er samtidig forøget, fordi det nu indeholder tre smukke, funktionelle badeværelser.
Fakta om det nye badeværelse
- Badeafdelingen består af et bruserum på 3 m2, et toilet med håndvask på 7 m2 og sauna på 6 m2.
- Der var ikke noget galt med funktionaliteten af rummene, så opdelingen med adskilt toilet og bruserum blev bevaret
- Toilettet og bruserum fik afmonteret sine mørke væg-, loft- og gulvbeklædninger.
- Der blev lagt lysegrå kvadratiske fliser på gulvet, sat hvide rektangulære italienske fliser på væggene, og gipsplader i loftet.
- Der blev lagt ny el ind i rummene og indbygget el-spots i loftet på toilettet.
- Al sanitet blev udskiftet til nye lyse modeller i Alessi design.
- Der blev opsat et spejl i rummets fulde længde med to lamper over.
- Samlet pris for materialer og håndværkere i alt: 205.000 kr.
Kolofon / Send feedback
journalist Lene Jarbøl
arkitekt, maa Lotte Raabo Larsen
fotograf Torben Klint
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide





















Kommentarer
Med venlig hilsen
Marianne