Lige så nemt at vedligeholde store fuger i badeværelset
Det er ikke vanskeligere at rengøre og holde store fuger end små fuger. Få gode råd til, hvad du skal gøre.
Er du en af de mange, der følger fremtidens mode på badeværelset og vælger store fliser og store fuger, behøver du ikke være bekymret for ekstra arbejde. Du skal ikke bruge ekstra tid på at passe, rengøre og vedligeholde store fuger frem for små fuger
- Det kræver ikke ekstra arbejde. Der er ingen forskel på, om en fuge er f.eks. otte eller ti millimeter. Det er de samme ting, du skal gøre for at passe dem, siger Bo Jensen, formand for Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd.
Det er vigtigt, at fugerne vedligeholdes. Ellers kan de blive porøse og smuldre bort. Andre slags fuger kan forsvinde i lag, hvis du ikke passer dem.
|
Fugers holdbarhed Fuger skal minimum kunne holde i fem år. Lufter du ud og tørrer ned efter hvert bad og gerne også under badningen, holder fugerne længere. Rengør du dine fuger, kan de sagtens holde i mindst ti år.Kilde: Bo Jensen, formand for Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd |
Luft ud under badning
Ifølge Bo Jensen er der nogle ganske enkle regler at følge, når du skal behandle sine fuger bedst muligt.
- Det allervigtigste råd er altid at lufte ud efter badning. Men generelt vil jeg sige, at du også bør lufte godt ud og holde alt åbent, mens du bader, siger han.
Det betyder nemlig, at dampen slipper ud og ikke hænger i rummet bagefter. Er der damp i rummet, vil vægge, gulv og derfor også fuger forblive fugtige. Fugten vil trænge ind i fugerne og langsomt ødelægge dem indefra.
Du skal holde fugerne tørre
En anden regel er også velkendt
- Du skal altid huske at tørre vægge og gulve, efter du har været i bad. Din brusekabine må ikke stå og tørre ind selv, for så er det ikke alene hårdt ved fliserne, men dine fuger holder ikke så længe, siger Bo Jensen.
- Dine fuger kan blive misfarvede af kalk og skidt, og de holder ikke i længden, hvis man ikke renser dem og holder dem tørre.
|
Skift af fuger Du kan godt selv skifte dine fuger, men du skal være meget forsigtig. Og husk at bruge fugemasse i samme farve som den gamle Skal du have andre til at skifte fuger, kan du henvende dig hos din vvs-forhandler, eller du kan eksempelvis indhente et prisforslag hos Fugeteknikker.dk eller hos Byggestart.dk. |
Gør fuger rene med vand og eddike
Fuger kan blive meget beskidte af snavs og kalk, men Rikke Bille fra Informationscentret for Miljø og Sundhed har gode råd til, hvordan du holder dem rene.
- Når du skal gøre dine fuger rene, så lad være med at bruge specialprodukter. Gør i stedet fliserne og fugerne godt våde, og kom eddike på. Så fjerner du kalken og det meste af skidtet, siger hun.
Det er vigtigt, at du ikke kommer eddiken direkte i fugerne, for det kan nogle slags fuger tage skade af. Hæld godt med vand på først.
Pas på fugerne, så de ikke skal skiftes
Efter du har renset fugerne med vand og eddike, kan du fjerne det sidste snavs og skidt.
- Det gør du med et universal rengøringsmiddel. Og vil du være sikker på, at det er miljøvenligt, så gå efter de svanemærkede rengøringsmidler, siger Rikke Bille.
- Brug en svamp eller en klud. Og hvis du sørger for at vedligeholde dem rigtig godt, så skal du heller ikke udskifte dem så tit.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer