Sådan undgår du, at toiletbørsten bliver ulækker

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 11. august 2011

Toiletbørster har det med at blive godt og grundig ulækre, jo længere tid du bruger dem. Men der er forskellige løsninger. Se hvilke her.

Toiletbørster er ikke den mest lækre genstand i din husholdning. Men der er forskellige tiltag, du kan gøre, for at den bliver mindre ulækker og mere hygiejnisk.

Skyl børsten godt

Først og fremmest skal du huske at skylle toiletbørsten godt og grundigt under det rindende vand i toiletkummen, hver gang du har brugt den.

Skyl den ikke i håndvasken eller få skøre ideer som at putte den i opvaskemaskinen eller vaskemaskinen. Det er ikke hygiejnisk, da der vil være bakterier på børsten.

Toiletbørste med indbygget toiletrens fra Biosol.
Foto: Biosol

Køb ofte nye billige børster

Du kan også med fordel købe de billige modeller, så du hyppigt kan skifte toiletbørsten. Du bør skifte til en ny børste i hvert fald en gang om måneden.

Toiletbørste med indbygget toiletrens

Der findes også toiletbørster med indbygget toiletrens.

De fungerer på den måde, at børsten står i en holder med en lille tragt, hvor der er wc-rens i bunden. Når du skal rengøre toilettet, presser du børsten ned i væsken og giver den et tryk, så der bliver suget rengøringsmiddel op i børsten.

Herefter rengør du toilettet med børsten. På den måde bliver det overflødigt at købe wc-rens ved siden af.

Når der ikke er mere væske i beholderen, kan du købe en ”refill”-flaske.

Det hygiejniske ved modellen er, at børsten ikke står og søber med børstehovedet i beskidt vand. Tragten gør, at børsten står frit i beholderen, og rengøringsmidlet virker desinficerende.

Et sæt med børste, beholder og miljøvenligt rengøringsmiddel koster lidt over 200 kr. Væsken i startsættet rækker til 100 tryk – og du skal kun trykke én gang før hver rengøring.

LÆS FLERE: Husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd

Er der en træls ting, som irriterer dig i dagligdagen, hører vi gerne fra dig. Skriv til tips@bolius.dk og fortæl om, hvad der irriterer dig. De trælse ting vi tager op, vil blive offentliggjort.

Kilder

Kommentarer

Slap dog af folkens.

Tak for artikel med gode råd og fancy alternativ! Og tak til de kommentarer der ligeledes kommer med flere fif ;)
Karina | 28 Feb 2012
Altså! Alle os der allerede skifter toiletbørste én gang mdl. eller hver anden måned, er altså ikke totale idioter - bare ikke interesserede i, at have omgang med toiletbørsten mere end højst nødvendigt. Reklame eller ej, jeg orker ikke at rode med fækæle bakterier. Og ja, ved godt det er noget miljø-svineri, jeg prøver at spare på fx. klorin, som forurener vildt, i stedet.
D. Lykke | 28 Feb 2012
Har du kalk i toilettet ?
citron toiletrens købt i brugsen og krystaliseret brun sæbe brug børsten til at fordele det i toilettet og kog så noget vand i vandkedlen og kom vandet i kummen og så vubti brug børsten og så har du et nyt toilet :))
Dette er noget billigere end Cola...
grethe risum knudsen | 23 Jan 2012
Kære læsere
Normalt deltager Bolius ikke i kommentarerne, det er kun for læserne. I dette tilfælde gør vi dog en undtagelse.

Bolius er uvildig og uafhængig, og ingen andre end Bolius har indflydelse på, hvad der står i artiklerne – selvfølgelig heller ikke i denne. Vi er her for at øge livskvaliteten for boligejerne.

I denne artikel råder husholdningningsekspert og tidligere leder af Forbrugerstyrelsens hotline, Inge Norus, til at udskifte toiletbørsten en gang om måneden. Det er der ikke mange, der gør eller vil gøre, men sådan lyder rådet altså.

Biosol er blevet brugt som kilde, da de står bag en af de mere alternative toiletbørster med indbygget toiletrens, der findes.

Med venlig hilsen
Kim Gregersen, nyhedsredaktør, Bolius
Kim Gregersen | 19 Aug 2011
Dette er også det hyggigste interval, jeg nogensinde har set til skift af toiletbørster. Heller ikke her i huset skiftes de så ofte som en gang om måneden.
100 tryk for 200 kr - det giver efter min kugleramme 2 kr for en gang toiletrens - det er et startkit - hvad skal ikke skiftes til næste gang? Børsten kan vel næppe holde længere end 1 md?
Der kan købes mange billige børster og dunke med svanemærket toiletrens for 200 kr.

At al tekst her på Bolius' side er reklame - det er jeg dog ikke overrasket over. Nogen skal jo betale for at lave siden. Kunderne betaler for de gode råd ved at købe de ting, der er omtalt herinde.
Ninna Pindstrup | 13 Aug 2011
Gamle toiletbørster er gode til alu-fælger eller er I mere sarte når det er jeres bil ;-)
Klaus Huse | 12 Aug 2011
Nu står der jo ikke noget om, at man skal udskifte sin Biosol børste efter en måned... Det ligner meget en reklame for Biosol, men det er også et godt produkt. Indholdet i beholderen kan også anvendes til andet end toiletrens, f.eks. at fjerne kalk på bruseklinkerne (selvfølgelig ikke med børsten:-)). Jeg har ikke regnet på det, men i det lange løb, tror jeg ikke, det er dyrere end andre produkter, når der regnes med både børste og wc-rens.
Men igen, jeg blev også overrasket af reklamen.
Bettina | 12 Aug 2011
Biosolbørsten kan rumme rengøringsmiddel nok til 100 gange rens. Der er 30 dage på en måned. Hvor mange renser toilet mere end 3 gange daglig!!? Kort sagt jeg er enig i at de billige børster fra Ikea er optimale. OG de skiftes ved behov, ikke efter dato.
Vibeke | 12 Aug 2011
Når vi har brugt vores toiletbørste, stilles den naturligvis ikke tilbage med al skidt og møg på. Vi bruger også godt med (miljøvenligt) rengøringsmiddel. Børsten skiftes bestemt ikke en gang om måneden, det ville da være latterligt. Den skiftes højest hvert ½ eller hele år. Jeg er nærmest fristet til at tro, at den angivne tid er en trykfejl. Jeg anser det også som miljøforurening at kassere toiletbørster så ofte. Mvh. Helle
Helle | 12 Aug 2011
Hvorfor svarer Bolius ikke på kritikken?
Svend Erik
Svend-Erik Øhlenschlæger | 12 Aug 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen