Valg af blandingsbatteri til bruseren

Fakta | 

Regnvandsbruseren giver dejligt bløde vandstråler, mens brusesættet med håndbruser er mest fleksibelt. Tjek altid, at blandingsbatteriet er VA-godkendt.

Der er mange forhold at tage hensyn til, når du skal købe blandingsbatteri/brusearmatur til bruseren.
Der er mange forhold at tage hensyn til, når du skal købe blandingsbatteri/brusearmatur til bruseren.

Hvad er et blandingsbatteri?

Blandingsbatteriet blander det varme og kolde vand, så det vand, der kommer ud af bruseren, har den temperatur, du ønsker. Blandingsbatteriet kaldes også et brusearmatur.

Ældre brusearmaturer har to håndtag - et til det varme vand og et til det kolde, mens moderne armaturer som regel reguleres med et håndtag. Mange brusearmaturer har indbygget en termostat, som kan regulere vandet til en fast behagelig temperatur.

Hvad skal du tænke på, når du vælger blandingsbatteri til bruseren?

Når du skal købe blandingsbatteri/brusearmatur til bruseren, skal du først og fremmest vælge et armatur, som passer til din smag og dine ønsker.

Derudover er det en god idé at overveje følgende spørgsmål:

  • Skal det være en fast bruser eller et blandingsbatteri med håndbruser?
  • Skal brusearmaturet være særligt robust?
  • Skal bruseren have vandsparefunktion?
  • Hvor meget vil du betale for stil og design?

    Fast bruser eller brusesæt

    Brusearmaturer findes både med fast bruser og som brusesæt med et løst brusehoved.

    De faste brusere, hvor brusehovedet ikke kan tages ned, var især almindelige før i tiden, men også mange af de nye såkaldte regnvandsbrusere har fast bruser. Disse brusere har et stort brusehoved, som på en gang giver en masse vand med bløde vandstråler. Ulempen er, at nogle af dem bruger meget vand pr. minut, men til gengæld tager du måske et kortere bad. Regnvandsbrusere kræver som regel, at du afkalker brusehovedet oftere.

    Den mest almindelige type brusearmatur er et brusesæt med et brusehoved, som både kan sættes fast på bruserens stang, og som kan tages af og bruges som håndbruser. Brusesættet har den fordel, at det er mere fleksibelt end den faste bruser. For eksempel er det som regel muligt at indstille højden, så den passer både til voksne og børn. Brusesættet er også den mest oplagte mulighed, hvis brusearmaturet sidder ved et badekar.

    Du kan få mange forskellige slags brusehoveder til brusesættet. Der findes alt lige fra det almindelige lille hoved til store avancerede brusehoveder med massagestråler og forskellige indstillinger.

    Robust og børnevenlig bruser

    Hvis du har børn i familien, er det en god idé at vælge en bruser, som virker solid og robust. Bruseren bliver udsat for en større belastning, f.eks. hvis børnene smider rundt med brusehovedet. Det er nok heller ikke lige sagen at vælge et brusearmatur med sarte, spinkle håndtag i et elegant design. Det vil formentlig ikke kunne holde ret længe.

    Det er lovligt selv at skifte blandingsbatteriet og armaturet til bruseren.
    Det er lovligt selv at skifte blandingsbatteriet og armaturet til bruseren.

    Vandsparefunktion

    Mange brusearmaturer er i dag forsynet med en vandsparefunktion. Hvis du vælger et sådant armatur til bruseren, kan du typisk spare 60 procent på vandforbruget.

    Pris og kvalitet

    Blandingsbatterier til en bruser fås fra lige under 1.000 kr. og op til 20.000 kr., eller mere, hvis du ønsker et særligt design.

    Er prisen under 800 kr., er der god grund til at være en anelse skeptisk. Kvaliteten af de helt billige blandingsbatterier er ofte ringe, hvilket giver ekstra arbejde og udgifter, hvis pakningerne eller måske hele blandingsbatteriet skal skiftes efter et til to år.

    Krav til blandingsbatterier i brusenichen

    Der er ikke krav om VA-godkendelse af brusearmaturer, sådan som der er for vandhaner.

    Må du selv montere blandingsbatteriet i brusenichen?

    Ja, det er lovligt selv at skifte blandingsbatteriet/armaturet til bruseren, hvis der er en lukkehane (stopventil eller ballofix), så du kan lukke for vandet, mens du monterer armaturet. Du må også gerne skifte dit gamle brusearmatur ud.

    Publiceret: lørdag 12. december 2009, ajourført: tirsdag 9. august 2011

    Kolofon / Send feedback

    Af 
    journalist Gusta Clasen
    bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
    redaktionschef Kristine Virén

    Kilder

    Kommentarer

    Hej.
    Jeg er afhængig af at få et så koldt som muligt brus til afkøling sidst i badet. Min vvs-mand siger, at alle termostat-armaturer blander varmt vand i det kolde, selv om man lukker helt ned på max koldt vand.
    Er det rigtigt? Kan man få termostatbrusearmaturer som giver HELT koldt vand, direkter fra ledningen når man kører håndtaget helt over på blåt. Eller vil der altid være noget varmt vand blandet i vandet der kommer ud af brusehovedet?
    På forhånd tak for svar
    Hans Jacob Petersen | 13 Oct 2010
    * alle felter skal udfyldes



    Nyhedsbrevfh-newsletter

    Køb bolig
    Læs om naboer og naboskab
    Skader på din bolig
    • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
    • Lautrupvang 2
    • 2750 Ballerup

    Se her hvordan du kontakter os

    Få GRATIS bogen
    "Førstehjælp til dit hus"

     

    - så er du klar hvis uheldet er ude

     

    Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

    Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
    ”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

    Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

    Luk og vis ikke igen