Ældrevenlig ejerbolig

Hvornår er det relevant med en ældrevenlig ejerbolig?

Det bedste tidspunkt at overveje, om du har behov for en bolig, der er indrettet ældrevenligt, er, før du får behov for det. Det kan være, at du som de fleste andre ønsker at blive længst muligt i eget hjem.

Men det kan også være, at haven er svær at overkomme, at huset føles for stort, efter børnene er flyttet hjemmefra, samt at det koster penge og energi at holde det. Så er det en god idé at skifte bolig, inden du bliver tvunget til det på grund af svigtende helbred og måske ikke selv kan styre, hvor og hvordan du kommer til at bo.

Ældrevenlige boliger er karakteriseret ved at være overkommelige at holde og være nemt tilgængelige. En ideel ældrevenlig bolig ligger tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder, natur og kulturtilbud. Den er i et plan uden trapper eller niveauspring. Den har terrasse.

Gulvbelægningen er jævn, fast og skridsikker, og der er brede passager og godt med frirum, så du - hvis det skulle blive nødvendigt - kan manøvrere rundt med en kørestol i hele boligen, inklusive badeværelset.

Hvor stor en bolig har du behov for?

Pladsbehovet afhænger naturligvis af, om du er alene, eller I er et par. Det kan være, at du er vant til et stort hus og har svært ved at forestille dig at bo på færre kvadratmeter. Det er dog ikke sikkert, du bruger alle rum i det daglige, og sædvanligvis er det jo sådan, at de fleste orker mindre med alderen.

Derfor bør din seniorbolig ikke være større end dit reelle behov. Har du ofte overnattende gæster, er det i sagens natur relevant med et gæsteværelse. Men hvis du også vil have kontor, kan det måske være samme rum som gæsteværelset.

På den anden side viser en spørgeskemaundersøgelse fra 2008 blandt seniorer i Århus Kommune, at det kun er de færreste af de seniorer, som forventer at flytte, der vil lade sig nøje med boliger på under 80 kvadratmeter. Det kunne tyde på, at mange seniorer ikke vil gå på kompromis med antal værelser eller boligens størrelse.

Skal boligen være del af et fællesskab?

Det kan være en gevinst, hvis boligen er en del af et fællesskab, evt. et egentligt seniorbofællesskab, hvor du kan danne netværk med ligesindede og undgå ensomhed og isolation. Her kan der være et fælleshus, bl.a. med gæsteværelser, som dine gæster kan bruge.

Graden af fællesskab i et seniorbofællesskab bestemmes af de beboere, der bor der. Det kan f.eks. være, at du og andre i bofællesskabet vil sætte pris på en ordning med fællesspisning.

Selvom du ikke er interesseret i fællesspisning, kan du i et bofællesskab nyde godt af f.eks. fælles snerydning, pasning af græsplæner og måske et motionsrum.

Hvordan finder du en ældrevenlig ejerbolig?

Det nemmeste er selvfølgelig at spørge en ejendomsmægler. Hvis du søger lidt omkring og spørger dig for, kan det være, du finder steder, ejendomsmægleren ikke kender til, fordi der ikke lige er boliger til salg. Der findes mange enklaver af ældrevenlige ejerboliger og mange med andel i et fælleshus.

Du kan også kigge efter arkitekter, som har speciale i at bygge ældrevenlige boliger. Der er sikkert nogle i gang med et projekt, som du kan komme med i. Der er f.eks. Planlægningsgruppen, som har udviklet og opført ca. 40 byggerier med mere end 700 seniorboliger. Andre arkitektfirmaer med erfaring med seniorboliger er Arkikon, C&W Arkitekter, Arkitekterne Tegnestuen 6B, HMT Arkitekter, Hune & Elkjær og byggefirmaer som Jyske Bolig, Lind & Risør og mange flere.

Det kan også være, at det er din nuværende bolig, der er din kommende seniorbolig. Hvis du f.eks. bor i etplansparcelhus, har du allerede en grundlæggende ældrevenlig indretning uden trapper og kælder. Så skal der ikke bygges meget om, før selv kørestolsbrugere kan bevæge sig rundt. Her kan du have gavn af ArkitektHjælpen, som er en uafhængig organisation, der formidler kontakt til arkitektfirmaer i Danmark.

Kan du få økonomisk støtte?

Som udgangspunkt er der ingen støtte til ejerboliger, men hvis du får et varigt fysisk handicap, kan du søge om hjælp i din kommune til hjælpemidler og boligindretning. Det kan f.eks. være opsætning af greb på badeværelse eller fjernelse af dørtrin. Ordningen sker efter Lov om social service §§ 112, 113 og 116.