Hvordan defineres et beboelsesrum?

Beboelsesrum defineres som rum til længerevarende ophold, og det omfatter bl.a. opholdsstue, soveværelse, kontor og køkken. Bad og bryggers, opbevaringsrum, hobbyrum og værksted til kortere ophold betragtes ikke som beboelsesrum.

Hvilken betydning har det, om et rum er godkendt til beboelse?

Er et rum godkendt til beboelse, er der en lang række krav til udformningen af rummet, som skal opfyldes. Kravene er både af praktisk, sikkerheds- og sundhedsmæssig karakter. Der er meget få krav til rum, der ikke er godkendt til beboelse.

Hvis et rum er godkendt til beboelse, tæller det med i det samlede boligareal (også kaldet etagearealet), der er summen af alle beboelsesrum inkl. køkken, bad og toilet. Udnyttet tagetage og kælder, der er godkendt til beboelse, indgår i det samlede boligareal. Indvendige trapper regnes med på alle de etager, som trappen forbinder.

Det samlede boligareal må højst udgøre 30 procent af grundens areal, altså en bebyggelsesprocent på 30 procent ifølge Bygningsreglementet. Før 2008 var det 25 %, og det står der stadig i mange lokalplaner. Det er lokalplanens bebyggelsesprocent, du skal indrette dig efter.

Hvilke lovkrav er der til beboelsesrum?

Bygningsreglementet stiller en række krav til beboelsesrum. Kravene gælder, når du bygger nyt hus, når du bygger til dit eksisterende hus, og når du laver væsentlige ombygninger i dit hus.

Forhold, som var lovlige på opførelsestidspunktet, er stadig lovlige i dag.

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder, er det altid en god idé at få en snak med kommunens tekniske forvaltning, mens du er på planlægningsstadiet, uanset om byggeprojektet er stort eller lille.

Udformning
Beboelsesrum skal have en størrelse og udformning, som gør dem hensigtsmæssige i forhold til deres brug. Kommunen kan kræve, at du dokumenterer, at rummene kan indrettes og møbleres, så de kan fungere og bruges i praksis.

I køkkenet skal der ud for opbevarings- og arbejdspladser være en fri afstand på mindst 1,1 meter. Det kan der dog dispenseres fra ved ombygning, hvis rummet ellers er hensigtsmæssigt indrettet.

Rumhøjde
Højden fra oversiden af færdigt gulv til undersiden af loftet skal være mindst 2,3 meter i beboelsesrum og køkken. Hvis loftet er skråt, regnes der med gennemsnitshøjden, dog regnes højder under 2,0 meter ikke med.

Har rummet skråvægge, som det typisk er tilfældet på et udnyttet loft, skal der være en rumhøjde på mindst 2,3 meter over mindst 3,5 kvadratmeter af gulvarealet.

Placering i forhold til terræn
Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge under jordniveau, også kaldet terræn. Hvis huset ligger på en skrånende grund, skal mindst én vinduesfacade ligge over terræn.

Dagslys
Beboelsesrum og køkken, som ligger i et selvstændigt rum, skal have mindst ét vindue mod det fri.

Redningsåbninger
For at et rum kan godkendes til beboelse, skal man kunne redde sig ud i tilfælde af brand. Der skal være mindst én godkendt redningsåbning i form af vindue, dør eller lem direkte til det fri, som nemt kan åbnes. Åbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter, og højden fra gulvet til overkanten af åbningen må ikke være over 1,2 meter.  Redningsåbningen kan dog undlades, hvis det fra rummet gennem to forskellige døre er muligt at flygte gennem andre rum, som ikke er i åben forbindelse med hinanden.

Adgangsforhold
Af hensyn til bl.a. kørestole skal mindst én dør til hvert beboelsesrum have en fri bredde på 77 cm. I rum, som ligger over stueplan og i forbindelse med ombygninger, kan man dog nøjes med en fri bredde på mindst 70 cm.

Ventilation
Af hensyn til indeklimaet og for at forebygge fugtproblemer skal der i alle beboelsesrum være et luftskifte, der svarer til, at al luften i rummet skiftes ud hver anden time. For at sikre det er der i bygningsreglementet specifikke krav til ventilationsåbninger m.m. I køkkenet skal der desuden være udsugning.

Støj
Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg, varmeanlæg eller afløb må i beboelsesrum og køkken ikke give et støjniveau på over 30 decibel (dB).

Må beboelsesrum ligge i kælderen?

Alle rum med et gulv, som ligger under terræn, betragtes som kælder, og her må du ifølge bygningsreglementet ikke etablere beboelsesrum eller køkken. De fleste kommuner følger bygningsreglementets bogstav rimelig nøjagtigt på det punkt, men i enkelte kommuner er beboelsesrum dog tilladt i høje kældre, som i øvrigt er tørre og har et sundt indeklima.

Hvis du er i tvivl, skal du spørge hos kommunens tekniske forvaltning. Hvis du bor i en kommune, som følger bygningsreglementet angående kældre, er det meget usandsynligt, at du får en tilladelse. Reglerne er lavet af sundhedsmæssige årsager, da det i praksis er næsten umuligt at lave en kælder, der er helt fri for fugtproblemer.

Ligger dit hus på en skrånende grund, er beboelsesrum dog lovlige, hvis mindst en vinduesfacade i rummet ligger, så gulvet er i jordniveau. Tidligere var det almindeligt at bøje denne regel således, at hvis man gravede nogle meter ud foran kælderfacaden og etablerede dør og vindue i den, kunne der gives tilladelse til beboelse i rummet. Her er praksis imidlertid ændret og strammet ud fra den begrundelse, at der stadig er tale om et kælderrum.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Love og regler om kælderen

Hvor kan du vide, om et rum er godkendt til beboelse?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kælder eller dit loft er godkendt til beboelse, skal du kigge i din BBR-meddelelse, hvor du kan se, hvor mange kvadratmeter bolig- og kælderareal der er registreret. Hvis din kælder ikke er godkendt til beboelse, vil dens areal fremgå separat på BBR-meddelelsen, da den ikke tæller med i det samlede boligareal.