Ejer du selv din bolig i et bofællesskab?

Det kommer helt an på, hvordan bofællesskabet er organiseret. Hvis det er en andelsboligforening, er det foreningen, som ejer og driver ejendommen. Som andelshaver og dermed medlem af foreningen ejer du en del af foreningens formue og har ret til at bo i en af boligerne.

Ejerskabet kan være delt ud mellem medlemmerne af bofællesskabet. Så ejer du din egen bolig og en del af f.eks. et fælleshus.

Bofællesskabet kan også være drevet af en enkelt ejer, evt. i form af en forening, som så lejer boliger ud til medlemmerne af bofællesskabet.

Endelig kan der være tale om sameje. Her slår du dig sammen med en eller flere købere, skriver kontrakt og køber ejendommen i fællesskab. I forhold til omverdenen står det samlede fællesskab som ejer af ejendommen, og internt ejer du den andel, købssummen berettiger.

Hvordan finansieres bofællesskabet?

Når nye andelsboligforeninger finansieres, sker det primært via realkreditlån, evt. suppleret med banklån. Dertil kommer naturligvis dit eget indskud, når du køber en andel. Derudover er du som andelshaver med til at afdrage på de fælles lån over huslejen.

Når du køber en andelsbolig, går pengene i første omgang til andelsforeningens bestyrelse, som så betaler sælgeren. Andelsboligloven har regler for fastsættelse af priser på andelsboliger og værdien af forbedringer i boligen. Denne prisfastsættelse må ikke overstiges, og det er heller ikke tilladt at stille krav om, at du køber indbo eller andet til overpris i forbindelse med handlen. Det er "penge under bordet", og det er forbudt. For at finansiere dit køb har du mulighed for at optage et lån med sikkerhed i andelen. Når du stiller sikkerhed, bliver lånet billigere.

Hvis bofællesskabet er organiseret i en kreds af ejerboliger, gælder de almindelige regler på ejerboligmarkedet. Her køber du en del af et fælleshus eller andre fælles faciliteter sammen med din private bolig. Tilsvarende gælder det ved sameje, at du står som ejer af en del af ejendommen. Her er det blot hele ejendommen, der har delt ejerskab.

Er der kun én ejer af hele bofællesskabet - f.eks. en forening, som lejer ud til medlemmerne af bofællesskabet, er det foreningen, som står for hele finansieringen gennem realkreditlån og banklån, og du bidrager som beboer til økonomien med din husleje.

Endelig er det værd at være opmærksom på, at visse idébaserede bofællesskaber, f.eks. Friland (kendt fra DR), bygger på en tanke om økonomisk frihed. Det medfører, at beboerne skal være gældfri, og at du derfor ikke kan finansiere din andel af bofællesskabet og dit eventuelle husbyggeri med lån.

Hvor store er fællesudgifterne?

Fællesskabet sparer dig naturligvis for udgifter og opgaver i den private husholdning, ligesom "portionsprisen" sædvanligvis falder, når der laves mad til flere. Det kan også være, at fællesskabet har udgifter, du ikke ville have, hvis din husholdning ikke var del af et fællesskab.

Uanset hvordan bofællesskabet er organiseret, skal du være med til at afholde fælles omkostninger til forsikring, fælleshus, vedligeholdelse, udendørsarealer, fælles indkøb m.m.

Fællesudgifterne afhænger naturligvis af, hvor meget man deles om tingene. I den ene ende af spektret er klassiske kollektiver som f.eks. godset Svanholm , hvor kollektivet overtager hele økonomien med formue og gæld, og den enkelte beboer alene råder over 20 procent af sin indtægt.

I den anden ende af spektret er der bofællesskaber med adskilte husholdninger, hvor fællesudgifterne begrænser sig til et kontingent til en arrangementskasse. Du må gøre op med dig selv, om fællesudgifterne står mål med den samlede gevinst ved bofællesskabet.

Hvordan er bofællesskaber typisk styret?

I bofællesskaber træffer man beslutningerne i fællesskab, men også her gælder det, at ejeren har det sidste ord. Er ejerskabet fordelt mellem beboerne, er det naturligvis fællesskabet, der er øverste myndighed.

Ejer du ingen andel, men bor til leje i bofællesskabet, har du muligvis ingen formel indflydelse. I praksis vil beboerne i et bofællesskab - selv når de bor til leje - i de fleste tilfælde dog have indflydelse på væsentlige beslutninger i bofællesskabet. Typisk træffes væsentlige beslutninger på fællesmøder, der afholdes med jævne mellemrum, f.eks. en gang om måneden. Her gælder det som udgangspunkt, at du har indflydelse, hvis du møder op - ellers ikke.

Den årlige generalforsamling er øverste formelle myndighed i andelsforeninger og ejerforeninger. Her vælges en bestyrelse, som står for den daglige ledelse. Det er så op til bestyrelsen at fordele opgaverne. Man kan evt. ansætte en administrator, der tager sig af den daglige drift, men i bofællesskaber vil man typisk selv klare driften gennem en fordeling af opgaverne.

Ved sameje er det vigtigt at få fastsat i kontrakten, hvordan man træffer beslutninger. På den måde er der helt klare regler for, hvornår man afgør noget ved almindeligt flertal, eller hvilke beslutninger der kræver to tredjedeles flertal eller fuld enighed.

Kan du få boligsikring, når du bor i bofællesskab?

Boligsikring, der bevilges af kommunen, gives som udgangspunkt kun til lejere. Det vil sige, at du skal bo til leje i bofællesskabet, før det er relevant at søge boligsikring. Derudover er de væsentligste betingelser:

• Bofællesskabet skal have mindst fem beboere.
• Hvis bofællesskabet er i et hus, skal der være flere værelser, end der er beboere.
• Alle beboerne skal være anvist på grund af et særligt socialt behov.
• Alle skal være fyldt 55 år, eller bofællesskabet er et alment bofællesskab.

Læs mere om reglerne på  Velfærdsministeriets hjemmeside om boligsikring  og i  Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte .

Hvad er dækket af ejerforeningens eller andelsforeningens forsikring, og hvad skal du selv forsikre?

Bofællesskabets forsikring dækker typisk skader på selve bygningen. Derfor bør du også tegne en privat forsikring, som dækker dit privatansvar samt skader på dit indbo. Hvis bofællesskabet er et fællesskab af boligejere, skal du naturligvis selv forsikre din bolig.

Risikerer du en økonomisk byrde, hvis foreningen ikke går godt?

Som udgangspunkt hæfter du kun med din andel af foreningens formue. Det vil sige, at der ikke kan gøres krav i dine værdier uden for foreningen. Hvis der er undtagelser fra denne regel, skal det fremgå af foreningens vedtægter. Så det er en god idé at gennemgå foreningens vedtægter, generalforsamlingsreferater og regnskaber nøje, inden du køber en andel i et bofællesskab. Så kan du se, hvilke emner der har været oppe, og om der er udsigt til væsentlige fællesudgifter.