Derfor fik vi sauna – og derfor forsvandt den
Saunaen blev populær i 1970’erne, Læs hvorfor, og hvorfor den forsvandt igen fra de danske hjem.
I 1970'erne var det in at have sauna. Siden har der været stille om det lille, varme rum, men nu er den så småt ved at vende tilbage i nye former.
- I 1970’erne var det svært at opdrive et parcelhus uden en sauna i kælderen. Den kom samtidig med båndspaghettien og blev endnu et bevis på, at vi danskere godt kan lide at tage ting til os, som kommer ude fra den store verden, siger Kristine Virén, arkitekt og fagredaktionschef hos Bolius.
Sauna harmonerede med livsstilen
Saunaen passede perfekt ind i den løse og friske stil, der prægede Danmark og en stor del af den vestlige verden i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.
- Saunaen harmonerede med livsstilen. Her kunne vi sidde med kun et håndklæde om livet sammen med de bedste venner. Det var en ny slags fællesskab, vi dannede – ligesom at vi altid sad foran fonduen og lavede maden sammen. Det havde været umuligt i 1980’erne, siger Kristine Virén.
Sauna var for dyr i energikrisen
Men saunaerne blev allerede få år efter droppet til deres egentlige formål.
- Det var jo lige omkring oliekrisen i 1970’erne, og jeg tror, der gik lidt puritanisme og økonomi i den. Det har nok været svært for folk at forlige sig med tanken om at opvarme et helt rum for at komme til at svede lidt, når man ikke engang kunne køre i bil om søndagen, siger indretningsarkitekt Louise Boel.
Vi bruger saunaen til at tørre tøj
I dag bliver det, der engang var saunaen, brugt som opbevaring.
- Der står i dag tørrestativer eller havemøbler i saunan. Vi tog det mere som en fiks idé end noget brugbart, siger Kristine Virén.
|
”Hvis en sygdom ikke kan kureres med sprut, tjære eller sauna, så er det alvorligt”. |
Gamle saunaer kan bruges igen
Men har du lyst, kan du såmænd sagtens rydde op og støvsuge i den gamle sauna og fyre op i den igen. Du skal bare lige tjekke, om den holder rent miljø- og energimæssigt.
- Hele den nye detox-bølge har jo meldt klart ud, at enhver familie bør have en eller anden form for sauna, og det skal da nok smitte af, mener Louise Boel.
- Men jeg er rimelig sikker på, at de gamle saunaer ikke er så sjove at bruge mere, fordi man i dag har et langt større udvalg og ved meget mere om, hvilke materialer og hvilket udstyr, der skal bruges.
Sauna populær i Finland og Sverige
I Sverige og især Finland er saunaen aldrig holdt op med at være populær. Mange bruger stadig saunaen som en fast bestanddel af hverdagen.
- Man sidder sammen med andre og kobler af. I Finland bruger de først saunaen til at få en svedetur, så bruger de birkeris til huden, og så er det ud i sneen (om vinteren) eller i koldt vandt (hele året) og så igen ind i saunaen for at slappe af. I dag bliver den også brugt, når du lige vil lukke af for fjernsyn, computer og mobil siger Tue Patursson fra TP Vildmarksbad, der forhandler saunaer i Danmark.
Saunakulturen følger ikke med
Louise Boel tror ikke, at saunaen vil blive lige så populær i Danmark.
- Det kan godt være, at vi nu rider lidt med på wellness-bølgen og igen begynder at installere nogle flotte og gode nye saunaer, men vi får ikke hele kulturen omkring saunaen med. Det er ligesom med køkkener. Vi får jo heller ikke hele den italienske familie med.
- I Finland kan en hel dag jo være sat af til saunabesøg. Du sidder jo og forhandler og ordner business, og du slutter måske af med noget spisning. Du får alt det sociale med, og det tror jeg vil mangle herhjemme. Derfor bliver det måske atter en engangs-affære med saunaen, mener Louise Boel.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer