Mie og Morten har boet på få kvadratmeter det meste af deres liv. Først boede de sammen i 10 år på et kollegium på Christianshavn.

Her levede de på 30 kvadratmeter og fik deres første barn, Rebecca. Siden flyttede de til en lidt større kollegielejlighed på 55 kvadratmeter, hvor barn nummer 2, Dagmar, kom til verden.

I dag bor familien i en lejlighed på 65 kvadratmeter på Vesterbro i København.

Familien og lejligheden

Familien i lejligheden på 65 kvadratmeter består af Rebecca på 11, Dagmar på 7, og Mie Morten på 37.

Mie arbejder som forbrugerrådgiver i Forbrugerrådet.

Morten er udvikler af læringsmaterialer til medicinsk simulering.

Mie og Morten købte materialer for 32.000 kr. til ombygningen. En del af det købte de i genbyg.dk og resten i Silvan, Ikea og genbrugsforretninger.

Tømmeren brugte 40 timer på at opsætte vægge, hemse, stiger og vinduer.

- Vi har mange års erfaringer i at bo småt. Så det er blevet en hobby for os at finde små løsninger og få det til at fungere på få kvadratmeter, siger Morten Visbech Madsen.

Børn skulle have lys, luft og plads

Familien har dog også prøvet noget andet. For da parret var færdige som studerende og derfor ikke længere kunne bo på kollegiet, skulle de finde noget andet at bo i.

- Vi tænkte, at nu, hvor vi havde fået børn, skulle vi ud af byen, hvor der var lys og luft. Drømmen var et fint gammelt hus med høje paneler og masser af plads og en græsplæne, så børnene kunne komme ud og lege, fortæller Mie Sloth Carlsen.

Tilbage til København

Valget faldt på Næstved, hvor Morten arbejdede. Familien fandt et rækkehus med masser af kvadratmeter til voksne og børn og glædede sig til at bygge deres nye tilværelse op. Men noget var forkert.

Mie pendlede med tog hver dag til og fra København og tog af sted klokken halv syv om morgenen og kom først hjem ved sekstiden om aftenen.

- Jeg var aldrig hjemme og havde aldrig tid til at lære Næstved at kende. Vi havde ingen venner der, og vi syntes, at alle var så ens, der hvor vi boede. Der var ikke plads til forskellighed, så vi savnede København frygteligt meget, siger Mie.

Ny lejlighed kunne bygges om

Så efter halvandet år i provinsen kørte familiens flyttevogn igen den anden vej - mod København. Nærmere bestemt Vesterbro, hvor de nu har boet i 4 år.

- Vi faldt for den gode indretning i lejligheden, som var en klassisk københavnerlejlighed med 3 værelser, da vi købte den. Vi kunne se nogle gode muligheder for at bygge den om, så derfor var vi ikke bekymrede for, at her ikke var mere plads, fortæller Morten.

3-værelses lejlighed blev til 5-værelses

Lejligheden er en andelslejlighed på 65 kvadratmeter, som parret købte for 1,3 millioner kr. I starten delte de 2 døtre Rebecca og Dagmar værelse. Men da forældrene for halvandet år siden kunne mærke, at pigerne ofte skændtes på værelset, besluttede de sig for, at det var tid til forandring. 3-værelseses lejligheden skulle forvandles til en 5-værelses.

- Vi lavede selv nogle løslige tegninger, og så hyrede vi en af Mortens kammerater, som er tømrer til at sætte vægge op, siger Mie og viser rundt i lejligheden.

Her er smagfuldt indrettet med en blanding af gamle møbler fra 1960'erne som fx den sorte slidte lædersofa købt på lauritz.com samt moderne møbler som de knaldrøde Eames-stole og et stænk af humor i form af fantasifulde stillebener og Mortens malerier på væggene.

Skabe deler værelser op

I løbet af blot en uge var det ene værelse i lejligheden forvandlet til et mindre værelse til Rebecca på 8 kvadratmeter samt et mindre kontor, mens det andet værelse blev delt op, så det i dag fungerer som 2 værelser, hvor det ene er Dagmars og det andet er forældresoveværelse.

Begge oprindelige værelser er opdelt med store klædeskabe fra Ikea, som vender hver sin vej, så der er ét skab i hvert værelse. Uden om skabene er der opbygget en dobbelt gipsvæg med isolering i midten, der fungerer lyddæmpende.

Indvendigt vindue giver lys og luft

Desuden er alle 3 soveværelser forsynet med hemse, lige som de almindelige døre er skiftet ud med skydedøre, som tager mindre plads i rummene.

- Og så er der det her gamle vindue. Det er jeg ret glad for, siger Morten og peger på et småsprosset vindue, der er sat i væggen mellem kontoret og stuen.

- Kontoret er jo lavet midt i lejligheden og har ingen vinduer ud til. Så for at få noget lys og luft herind valgte vi at sætte det her vindue i væggen ind til stuen. Det kommer vist fra et orangerie, forklarer han.

Vindue i soveværelse

Også i soveværelset har Morten og Mie forsynet rummet med et vindue, der kan åbnes ind til Dagmars værelse.

- Rummet er så lille, at der er nødvendigt med noget luftcirkulation, forklarer Mie.

Hems og "walk in closet"

Hemsen i soveværelset fylder hele rummet, og under hemsen er pladsen udnyttet til en slags walk in closet med bøjlestang på den ene side og en bænk, som er et containerfund, med skuffer under på den anden side.

Selve sengen er 140 cm bred, så det krævede lidt tilvænning at ligge så tæt.

- Hvis en af pigerne har haft mareridt og kommer ind i vores seng, så bliver den ene af os voksne nødt til at rykke ind i børneværelset, smiler Morten.

Hylder, hylder og hylder

Over alt i lejligheden har Mie og Morten sat hylder op - også i 2 meters højde - for at få plads til deres ting.

- Mie smider aldrig noget væk, og vi er begge to ret vilde med at klunse gamle ting og sager, så det kræver, at her er masser af opbevaringsmuligheder. Men vi har også et princip om, at når vi køber noget nyt, så må vi smide noget andet ud, hvis der ikke er plads til det, siger Morten.

Man kan godt være alene på lidt plads

Men får I aldrig nok af at bo 4 mennesker sammen på så lidt plads?

- Nej, egentlig ikke. Lejligheden er indrettet, så vi kan lukke dørene over alt og være lidt alene, siger Mie.

- Jeg står tit her i køkkenet og hører radio, mens jeg laver mad, og så lukker jeg døren ind til stuen, fortsætter hun.

For Morten er hans høretelefoner alt afgørende.

- Hvis jeg trænger til lidt fred, lytter jeg til musik med høretelefoner på, og det er nok for mig.

Hvor der er hjerterum, er der husrum

Mie og Morten er enige om, at når man bor småt, så rykker man sammen og indretter sig, så det fungerer optimalt for alle.

- Med vores erfaring fra vores tid i Næstved, har vi fundet ud af, at det afgørende for os ikke er, hvor meget plads vi har, men om vi har det godt, der hvor vi er.