hej.
Jeg er selv 14 år, og på mit værelse har jeg lavet sådan en væg hvor mine bedste fotos hænger (kommer til at hænge efterhånden som jeg tager dem - vil gerne være fotograf.)
Alle vægene på mit værelse er hvide - men denne væg er så sort, i midten af væggen ca. hænger mit fjernsyn, og under det er der en lille hylde hvor der står DVD'er og pokaler på. Rundt om fjernsynet hænger der mine bedste billeder, malerier, billeder af min familie og mine dyr, klasse billeder o.l.
Vægen er indrammet af en lyskæde med hjertelyd på som jeg fik af min storebror da jeg var lille, på lyskæden hænger alle mine rosetter og medaljer jeg har vundet med mine heste. Så på vægen er det hovedsagligt ting der betyder noget for mig (udover fjernsynet som ikke er en personlig ting på den måde)
Væggen er det første man bemærker når man kommer ind i rummet fordi det er så 'andeledes' i forhold til resten af værelse og ja resten af huset. Det kan klart anbefales for det skaber også meget hygge i et hvidt og enkelt værelse.

Rummet er ikke til billedernes bedste, de kommer ikke til deres ret. Det er synd hvis billederne ellers er gode. Kompossitionen af opsætningen er fin, men billederne får ikke den bevågenhed der kræves.

Det er et rigtig godt råd. Det giver ro, når man ´læser´ en billedvæg, der bygger på dette princip. Når vi i vores kunstforening hænger billeder op, bruger vi oftest underkanten som rettesnor. men vi læser også i én retning fra venstre til højre - kun med et billede i højden. Mange hilsner Ruth Trier, kunstforeningen Humlen