Boliger har en tendens til at fungere bedst, hvis det store fællesrum er placeret centralt i forhold til resten af boligens funktioner. Fællesarealet er det, der kræver mest plads og skal indeholde flest funktioner. Desuden kan den centrale placering også anvendes til naturligt at dele boligen op i f.eks. en børne- eller gæsteafdeling og en voksenafdeling.

Hvor det før i tiden var dagligstuen, der fungerede som fælles opholdsrum, er køkkenet nu det naturlige samlingspunkt, ikke kun for mad og måltider, men også for det gode familieliv - lektier, avislæsning, samtaler, middage med venner osv. Det er her, det meste af vores dagligliv foregår. Et pladskrævende multifunktionelt rum, hvor der skal være plads til:

• Køkkenfunktionen med opbevaring, komfur, ovn, vask, køl/frys og arbejdsplads.
• Ophold i form af et godt, stort, solidt spisebord, der skal samle alle omkring sig - dette bord skal have en central placering i rummet, så der ikke er for langt til køleskab og vask.
• Opbevaring til glas, tallerkener, papir, blyanter, fade, stearinlys osv.
• Eventuelt en mindre arbejdsplads til fælles brug til opslag på nettet, computerspil, mindre arbejdsopgaver.
• Eventuelt en god lænestol til snak/læsning?
• Måske et tv?
• Udgang til udenomsarealer, så en del af opholdet kan henlægges hertil, når vejret er godt.
• Et mindre legeområde til mindre børn, med en kurv til legetøjet (små børn er, hvor de andre er!).

En god måde at skaffe plads til fællesrummet på kan være at inddrage en tilstødende spisestue eller spiseafdeling fra den tilstødende dagligstue, bygge til ud mod haven eller lignende.

Dagligstuen

At køkken-alrummet rummer alle disse funktioner, vil naturligt få indflydelse på brugen af dagligstuen. Dagligstuen får en mere afgrænset funktion som et sted, hvor mageligheden er i fokus.

Der er flere muligheder for at anvende dagligstuen - den mest nærliggende er som tv-stue. Et sted, hvor alle beboere kan "flyde" i en god, stor sofa med mulighed for at kunne smide benene op, enten i sofaen eller på en puf. Børnene kan flyde på gulvet - enten på store gulvpuder eller i sækkestole, der om dagen kan smides ind i deres egne værelser eller placeres langs væggen i stuen.

En anden funktion kan være at etablere en egentlig hjemmebiograf og dermed anvende dagligstuen som et andet fælles opholdsrum, hvor der kan læses, lyttes til musik eller samtales anderledes end i køkken-alrummet. Her vil ild i form af en pejs/brændeovn kunne være et naturligt samlingspunkt (i stedet for tv'et!).

De private rum

En forudsætning for, at de ovennævnte fælles rum kan fungere, er, at der er mulighed for at være privat. Her er det ikke så meget, hvor mange kvadratmeter, men hvor personligt det kan blive, der er afgørende.

Private rum er også soveværelser, og det er her, fleksibiliteten kommer ind. Efterhånden som familien ændrer sig (små børn sover hos forældrene, skolebørn har brug for udfoldelsesmuligheder, teenagere har brug for vægplads til idolerne, nye børn komme til og bor kun halvdelen af tiden i deres værelse osv.), skal disse rum hurtigt kunne forandres til en anden type privat rum.

Forældresoveværelse

Forældrenes soveværelse er som udgangspunkt det mindst krævende - her skal blot kunne være en seng. Opbevaringen af tøj kan flyttes til et centralt omklædningsområde (se nedenfor). Hvis pladsen i øvrigt er trang i resten af boligen, kan soveværelset også være et fristed for de voksne - dette kræver flere kvadratmeter til evt. en sofa/lænestol, et lille skrivebord og lign. At holde dette rum helt minimalt og roligt kan være en fordel.

Børneværelser

Børneværelser er - i sagens natur - børnenes. Husk det! Børneværelset skal ikke fortælle mere om forældrene end om børnene!

Børn skal have lys og plads. Derfor skal de som udgangspunkt have de bedst placerede værelser.
Børnehave- og skolebørn skal have meget gulvplads til at lege og udfolde sig på og masser af opbevaringsmuligheder - så er det også nemmere at rydde op for både børn og voksne.

Teenagere skal kunne have gæster omkring et lille bord - det må gerne være intimt og privat. Der skal kunne overnatte en gæst og spilles høj musik - så måske er det i kælderen? Teenagere skal have lov til selv at indrette - og ikke altid efter forældrenes smag, men prøv at acceptere det, det giver nogle meget tilfredse børn, og alt normaliseres efter nogle år!

Det kan være en fordel at indrette et fælles børneområde - til tv, computere og lign. - en form for slyngelstue, langt væk fra det store køkken-alrum. Pladsen hertil kan f.eks. være en uudnyttet entré eller en del af en tilbygning i forbindelse med udvidelse. Børnene vil elske det, ingen sidder alene i deres værelser og ser tv eller spiller computer, og mange konfrontationer kan spares. En god investering.

Opbevaring

Opbevaring er altid en udfordring - uanset hvem, hvor og hvordan.

En god start er at åbne skuffer og skabe og stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad har jeg ikke brugt det sidste år? Alt, hvad der hører til jul, pinse og påske, må på fjernlager. Alle ting med affektionsværdi skal vurderes efter samme princip, og alt andet må ud! Jo mere opbevaringsplads man har, jo flere ting har man.

Udnyt alle mellemområder såsom gangarealer, reposer og entreer til hele vægge af glatte skabsdøre, der kan rumme mange ting, der ellers vil fylde i fællesområderne.

I børneværelserne er det vigtigt, at opbevaringskasser og kurve ikke er for store - ellers vælter barnet bunden i vejret for at finde sine ting.

Hvad angår tøj, linned, håndklæder og sko, kan det være en fordel at etablere et opbevaringsrum/omklædningsrum - evt. tæt på vaskerum/bryggers. Flere fordele opnås:

• Der frigives værdifuld plads i sove- og børneværelser.
• Det er meget nemmere og hurtigere at ordne vasketøj.

Ganglinjer

Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvorfor et eller flere rum ikke fungerer godt, selvom alle de ovenfor nævnte forudsætninger er til stede.

Et par - meget vigtige - elementer i boligen er ikke umiddelbart synlige for os, medmindre vi sætter os ned med tegninger, papir og blyant.

Ganglinjer er et af disse elementer. Det er vigtigt at respektere ganglinjerne i en bolig - specielt i de store fællesområder, hvor vi er mange sammen. Masser af plads kan føles som alt for lidt, hvis ganglinjerne forstyrres. Så støder man ind i hinanden eller møbler, taber de ting, man har i hænderne, og irriteres generelt. Derfor er det en god idé at skravere ganglinjer ind på en plantegning af boligen  - og dér, hvor der er tæt af streger, skal der være luft, dvs. ingen møbler skal placeres her.

Rolige/urolige zoner er et andet element, der kan fastlægges på samme tegning som ganglinjer. Det vil f.eks. ikke være hensigtsmæssigt at placere en lænestol med ryggen til masser af ganglinjer. Dette vil føles utrygt og uroligt, og ingen vil sætte sig i den stol - selvom der er masser af lys eller udsigt. Ligeledes vil en sofa med ryggen til en aktiv del af et rum - f.eks. en del af køkken-alrum - tit være et udsat sted. Omvendt skal rolige områder - f.eks. et sofahjørne eller et læsehjørne - ikke forstyrres af unødvendige ganglinjer.

Kære læsere - dette var ordene for denne gang - håber, at jeg har sat noget i gang!