Et pragteksemplar af en funktionalistisk villa ligger i Svanemøllebugten på Østerbro. Den er tegnet af Emanuel Monberg i 1932, og så særlig, at Nationalmuseet henvendte sig til ejerne i 2004, da museet forberedte en undersøgelse af den oprindelige farvesætning på funktionalistiske enfamiliehuse.

Timingen på henvendelsen kunne ikke være mere belejlig. For husejerne, Lisbeth og Ingolf Olsen, var netop i fuld gang med en større renovering og præcis nået til det stadie, hvor der skulle males og tapetseres.

”Den europæiske funktionalisme har igennem mange år været opfattet som en først og fremmest hvid arkitektur, men i takt med at et stigende antal af periodens bygninger er kommet i en restaureringsmoden alder, har man opdaget at virkeligheden ofte var langt mere farverig”, fortæller Lisbeth Olsen.

Typisk for funktionalistiske huse er stuerne orienteret mod syd, og sollyset strømmer ind i både dagligstue og spisestue. Funkispejsen er bygget op i kinekulasandsten og selve pejseindsatsen er indrammet med en bort af blødt fedsten.

”Vi var lidt betænkelige ved om vores gustavianske bænk passede ind her, men i dag lever den sit eget stille liv og vi kunne ikke nænne at skille os af med den”, fortæller Lisbeth. Væggene i stuen er malet med Farrow & Balls vandbaserede vægmaling i farven ’All White’.

’Farvetrapper’

Selvom Nationalmuseet i brevet gjorde opmærksom på, at projektet med farveundersøgelsen ville løbe over en længere periode, og at det betød lagvis afskrabning af maling på et areal på ca. 10 x 20 cm, på indvendige og udvendige døre, vægge og facader, var parret dog ikke et sekund i tvivl om, at de ville åbne deres hjem for museets konservatorer.

”Med Lisbeths baggrund som indretningsarkitekt og min håndværksmæssige interesse, synes vi jo kun det var et spændende projekt og glædede os enormt over, at vores hus kunne være med til at ændre eftertidens opfattelse af den funktionalistiske hvide æstetik”, fortæller Ingolf Olsen. ”Selv gik vi jo også med tanker og idéer om at indrette huset med farver og mønstrede tapeter”.

”Og selvom museet lagde op til, at farveundersøgelsen skulle planlægges i forbindelse med istandsættelsen, kunne vi ikke drømme om at male ’farvetrapperne’ over”, supplerer Lisbeth Olsen. ”Det er jo rene kunststykker. Specielt den i køkkenet er sjov, da den vidner om, at elementerne har stået model til både en brun, beige, rød, grøn, hvid og nu en blå periode”.

”Da vi flyttede ind blev spisestuen malet hvid”, fortæller Lisbeth, ”men her var ikke hyggeligt og ingen stemning, så vi valgte istedet at tapetsere”. Det var Ingolf der bestemte dette stormønstrede tapet i sølv og aqua fra Tapet-Café. Om dagen spejler solen sig i sølvblomsterne, om aftenen er det de levende lys – effekten er fantastisk stemningsfuld. Tapeter hedder ’Little Asuka’ og er designet af Osborne & Little.

”Selvom jeg arbejder professionelt med salg og indretning af køkkener, kunne jeg ikke få mig selv til at udskifte husets originale køkkenelementer og bordplader. Istedet har vi malet det i en pragtfuld lyseblå farve, og installeret et nyt super lækker armatur fra Kludi”, fortæller Lisbeth. De gamle greb, tegnet af Arne Jacobsen, har parret selvfølgelig også bevaret.

Eksempel på farveafdækningen udført af Nationalmuseet. Denne farvetrappe, taget fra træværket i køkkenet, vidner om at elementerne har stået model til både en brun, beige, rød, grøn, hvid og nu en blå periode.

 En klingende akustik

”Vi kom fra en meget klassisk palævilla, men dette funkishus passer os egentlig langt bedre. Vi skulle lige vænne os til det, men huset er enormt funktionelt – og vi nyder de store lyse rum og de mange solterrasser. Da den oprindelige bygherre stillede store krav til bygningens lydisolation er her også en vidunderlig akustik, og det er faktisk til stor glæde for min mand, som spiller meget musik”, fortæller Lisbeth Olsen og Ingolf Olsen supplerer: ”Det er med akustikken som med et instrument; Når det klinger rigtigt, er det helt fantastisk”.

På bordet i Ingolfs spillerum ligger hans elskede ’Francisco Simplicio’ klar. Ingolf øver sig dagligt, og ofte i timevis. Rummet er tapetseret i Farrow & Balls ’Plain Stripes Green’, fra Tapet-Cafe. De to striber i tapeter består af nøjagtig samme farve, som der er malet med i trappeopgangen, plus en mørkere tone.

Lisbeth og Ingolf har netop givet huset et nyt badeværelse. ”Stilen skulle passe til huset og derfor valgte vi elementer og armaturer i tysk 30’stil”, fortæller Lisbeth. Rummet er enkelt indrettet og farverne er holdt i sort og hvidt. På gulvet ligger sort terrasso og på væggene er opsat enkle hvide fliser.

Lisbeth og Ingolf fik malet gelænderet i en bordeaux oliemaling, og fik ’afhøvlet’ det originale grønne vinylgulv, så det fik sin smukke glød igen. Når man kigger ned igennem trappen udfolder den sig nærmest som en påfugl. Væggen i den indvendige trappeopgang er malet i Farrow & Ball’s Green Blue (farve nummer 84).  

Tøjdesigner og indretningsarkitekt

Lisbeth er oprindeligt uddannet indretningsarkitekt på Skolen for Boligindretning, men en sideløbende interesse for modetøj betød, at hun begyndte sin professionelle karriere i tøjbranchen. I dag arbejder Lisbeth dog udelukkende som indretningsarkitekt med køkkener som speciale. Lisbeth er nemlig chef for den danske afdeling af de elegante svenske køkkener fra Kvänum.

”Jeg har valgt køkkener som mit speciale, selvom jeg til tider har det lidt svært med de nye meget dyre og industriagtige køkkener. Jeg tænker mere på selve rummet og meget på hvordan lyset bedst muligt kan udnyttes. I mit eget køkken kunne jeg aldrig drømme om at erstatte de gamle indbyggede elementer med nye, dyre løsninger – jeg ville føle mig en smule fremmedgjort i mit eget hjem”, siger Lisbeth.

En lille udstilling af sten, legetøjsbiler og andre små legesager til glæde for parrets børnebørn som jævnligt er på besøg.

FUNKTIONALISME

Funkishuset på Østerbro er tegnet af arkitekt Emanuel Monberg i 1932 og opført i jernbeton af ingeniørfirmaet Monberg & Thorsen

Den schweiziskfødte arkitekt Le Corbusier i Frankrig, de Stijl i Holland og Bauhaus i Tyskland var i 1920’erne banebrydende i formuleringen af en arkitektur, der skulle fremstå med en entydig sammenhæng mellem funktion og form - i modsætning til tidligere tiders pyntesyge. Arkitekturen skulle nu være ærlig, sund og funderet i et helt andet menneskesyn end tidligere.

Det almindelige menneske blev centrum, og de krav, det måtte stille til anstændige bolig- og levevilkår samt fritidsinteresser var de væsentlige. I praksis indebar dette, at en bolig skulle være hensigtsmæssig, funktionel - deraf betegnelsen funktionalisme.

Man skabte rumforløb, bestående af rum, der stod i åben forbindelse med hinanden og med det frie udenfor – lys og luft var nøgleord. De enkelte rum skulle placeres praktisk og smidigt i forhold til hinanden. Og endelig skulle køkken og badeværelse indrettes snildt og med så mange, tekniske hjælpemidler som muligt for at lette kvindens arbejde i hjemmet, og i det hele taget bidrage til en sundere levevis for hele familien.


Funktionalismens huse er let kendelige i bybilledet. Der hænger altaner uden på murene, vinduerne er store af hensyn til lyset, og dekorative detaljer en uskik. De foretrukne byggematerialer består af stål, glas og jernbeton.