Sådan får du plads til overnattende gæster
Der er både billige og dyre løsninger, når du skal finde plads til overnattende gæster. Læs hvilke.
Mange familier har ikke ekstra værelser med plads til overnattende gæster i deres bolig. Men der er stadig masser af muligheder, når familien kommer langvejs fra og gerne vil overnatte.
- Hvis du ved, at du har familiemedlemmer, der ofte kommer på besøg og gerne bliver i flere dage, er en idé at bygge et lille anneks. Lige som man gør ved sommerhuse, foreslår indretningsarkitekt Louise Boel, Tegnestuen Louise Boel.
Anneks kan også bruges til arbejdsplads og teenageværelse
Her er det vigtigt først at tjekke, om du må bygge mere på grunden og få indhentet byggetilladelse hos kommunen.
- Og så er det også godt at få tænkt igennem, om annekset kan have flere funktioner. Jo mindre plads du har i boligen, jo flere funktioner skal hvert rum have. Og det gælder også annekset, siger Louise Boel.
Det kan f.eks. være, at du om vinteren vil bruge annekset som hjemmearbejdsplads, hvilket kræver, at rummet kan varmes ordentligt op. Eller at du på sigt vil kunne bruge annekset som teenageværelse - så vil det være en god idé at få bad og toilet i anneksbygningen.
Alkove som tv-seng om dagen og soveplads om natten

- Så bygger du alkoven lige ned fra skråvæggene og monterer skydedøre i alkove væggen. Du kan evt. vælge nogle skydedøre med hulmønstre i. Det giver en fin opdateret panelvæg med et moderne udtryk, siger Louise Boel.
Når der ikke er besøg, kan alkoven bruges til at ligge at se tv i eller lege hule i for familiens unger, foreslår Louise Boel, der understreger, at alkoven skal være så bred, at der er plads til en dobbeltseng der.
En hems kan føles klaustrofobisk

|
Fordele ved: Anneks
Alkove
Hems
Sovesofa
Briks med hjul
Foldemadrasser
Kilder: indretningsarkitekt Louise Boel og indretningskonsulent Katja Christensen |
I mange sommerhuse indretter ejerne sig med hemse eller køjesenge for at få mange sovepladser på lidt plads.
En hems er også en løsning i en helårsbolig, hvis der er højt til loftet. Men det er med at tænke sig godt om, hvis du primært laver en hems til brug for overnattende gæster, mener Louise Boel.
- Det er måske lidt svært at smide sine gamle forældre op og overnatte på en hems. Nogle mennesker bryder sig bare ikke om at skulle op i højden og ligge at sove under loftet. De kan få det klaustrofobisk og føle det meget varmt, siger Louise Boel.
Husk luftcirkulation ved hems
Hun mener også, at sovekomforten ofte ikke er så god på en hems.
- Det kan du leve med i et sommerhus, hvor du er i en bestemt stemning af, at ”nu har vi ferie, og så må det gerne være lidt primitivt”. Men det er noget andet hjemme i din helårsbolig, siger Louise Boel.
Mange vælger at lave hemse i børneværelser. Og her er det vigtigt at huske på, at der skal være god luftcirkulation oppe i hemsen, lyder det fra indretningsarkitekten.
Sovesofa bliver lynhurtigt til gæsteseng
En løsning, der ikke kræver noget byggeri, er at anskaffe sig sovesofaer i stedet for almindelige sofaer. Så kan sofaen lynhurtig laves om til sengepladser, når dagen er omme.
- Efterhånden er der også kommet nogle pæne eksemplarer af sovesofaer på markedet og i forskellige prisklasser, så alle kan være med, siger indretningskonsulent Katja Christensen fra firmaet KC Deco.
Tykke madrasser på børneværelset som ekstra soveplads
Katja Christensen mener dog, at du med en stationær sovesofa er lidt låst fast i, hvor du kan have de ekstra sovepladser. Hun er derfor mere begejstret for en løsning, hvor du lægger et par tykke madrasser ovenpå hinanden og trækker et betræk over madrasserne, så det kommer til at fungere som en sofabriks.
- Briksen kan evt. være inde på børneværelset, hvor børnene kan bruge den som ekstra siddeplads til at sidde og læse eller lege. Så kan du om aftenen lige tage betrækket af og lægge madrasserne, hvor du har lyst til at have de overnattende gæster liggende, siger hun.
Den model kan også bruges, hvor du har et par boksmadrasser og sætter hjul under den underste.
Foldemadrasser fylder lidt og har mange funktioner
En lignende løsning er foldemadrasserne, der er meget populære, fordi de fylder så lidt, når de er foldet sammen og derfor nemmere kan opbevares.
Men foldemadrasserne behøver ikke blive stuvet ind i pulterrummet eller ryge på loftet, når gæsterne er taget hjem, mener Katja Christensen.
|
Vind 30.000 kroner på god udnyttelse af plads Har du allerede udnyttet pladsen i dit hus godt, eller har du en idé til, hvad man kan gøre, så deltag i Danmarks største konkurrence for enfamiliehuse, Bolius Idépris. Her kan du vinde 30.000, 20.000 eller 10.000 kr., hvis din idé stemmes ind blandt de tre bedste, og samtidig får vinderen mulighed for at vinde yderligere 75.000 kr. Send din idé ind senest 11. august på Bolius Idépris. Her kan du også læse mere om konkurrencen. |
- En foldemadras kan du også have på et børneværelse, og med et betræk omkring kan den fungere som en lille puf. Den er også god at bygge huler med. Og efterhånden er foldemadrassen kommet i et væld af design og bedre kvalitet, siger hun.
I den sammenhæng kan du også spare opbevaringsplads på loftet ved at sy eller købe et sødt betræk til de ekstra hovedpuder til gæsterne, så puderne kan stå fremme til hverdag også
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer