Soveværelset er for lille - hvordan får vi mere plads?

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 16. februar 2012

Et par vil gerne udnytte pladsen i deres soveværelse bedre. Men hvad skal de gøre? Se Bolius’ arkitekternes løsning.

Lene Andersen har et lille soveværelse, hvor der også skal være plads til opbevaring. Og så kan det godt blive trangt.
Lene Andersen har et lille soveværelse, hvor der også skal være plads til opbevaring. Og så kan det godt blive trangt.

Spørg om indretning

Har du brug for hjælp med indretning til din bolig?

Så spørg Bolius’ arkitekterne. Send dit spørgsmål til: bedrehjem@bolius.dk og skriv ”Spørg om indretning” i emnelinjen.

Medsend fx foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt.

Kære arkitekter

Vi bor i et lille hus fra 1980’erne og må bruge vores soveværelse til opbevaring af diverse ting. Det får soveværelset til at virke trangt og meget lille.

Vores soveværelse er på 9,5 m2 med højt til kip i den ene ende. I den ”høje” ende har vi to hylder oppe under loftet, der går hele vejen på tværs. Vi har 2 skabe - et stort og et lille – og en seng på 140 cm i bredden. Døren åbner ind i soveværelset.

Vi vil gerne udnytte pladsen i soveværelset bedre, så det fremstår mere rummeligt og mindre rodet. Kan I hjælpe os?

Mvh. Lene Andersen

Kære Lene Andersen

Selv om soveværelset er lille, er der flere muligheder for at udnytte pladsen bedre. Men det kræver en lille ’ommøblering’.

Ved at bruge en hel væg til skabe og udnytte pladsen under sengen kan soveværelsets areal udnyttes bedre.
Ved at bruge en hel væg til skabe og udnytte pladsen under sengen kan soveværelsets areal udnyttes bedre.

Flyt døren til soveværelset

Jeg foreslår, at I flytter døren til den lave del af rummet og vender den, så den åbner ud af rummet. Dørens nye placering åbner mulighed for et stort skab fra gulv til loft og fra væg til væg op ad den højeste væg.

Brug skydedøre

Brug skydedøre forneden og skabslåger foroven, der lukker til den tværgående hylde, der i forvejen findes oppe under loftet. Kufferter, soveposer osv. kan nu opbevares aflukket og støvfrit.

Byg sengen og få mere plads

Flyt sengen til den brede vægflade, så bliver der mere friplads på begge sider - gangzonen giver bedre mulighed for at færdes rundt med fx en støvsuger i rummet. Som en ekstra gevinst vil I få udsigt til haven fra sengen, og om sommeren vil solen komme direkte ind i værelset.

LÆS OGSÅ: Indret dit soveværelse rigtigt og få mere energi

Byg en høj sokkel under sengen i soveværelset

For at kompensere for det manglende mindre skab, som må forlade rummet, kan I bygge en høj ”sokkel” med ventilation under sengen. Det giver plads til en del skuffeelementer til sokker, undertøj, sko etc. Der er ikke plads til skuffer mod skabet, men her kan der være hylder i stedet.

Sæt en hylde over sengen i soveværelset

I kan også placere en eller to mindre hylder over sengen til bøger, vækkeuret, magasiner, så det ikke roder på gulvet. Sørg for, at der er gode drejbare og indstillelige sengelamper på begge sider af sengen.

Thomas Hjort, arkitekt og boliusrådgiver.
Thomas Hjort, arkitekt og boliusrådgiver.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd om soveværelset

Undgå støv i soveværelset

Soveværelser støver hurtigere til end boligens andre rum, og derfor er det vigtigt, at opbevaringen er aflukket, og at man holder sig til simple overflader, så støvet ikke kan sætte sig. I små soveværelser gælder det om at minimere gangzonerne, men sørg for, at der er plads til sengeredning og rengøring.

Mvh. arkitekt maa og Boliusrådgiver Thomas Hjort

Kommentarer




Skriv til Bolius’ brevkasse

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få hjælp af en fagekspert

Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er

  • Tine Sode
  • Fagekspert

Klik og få mere at vide

Man kan også bygget et nyt hus ..... det er vel ikke sikkert at man bare kan flytte døren.

Men hvis du ikke kan flytte døren, så kan du i den lave ende sætte skabe med skydelåger og flytte sengen hen, hvor hen hvor dit lille skab står. (spejlvende den nye tegning.)

Skydelågeskabene giver meget plads. Sengen er da også smart... men det kræver sikkert også nye madrasser.

Så må du vurdere om du vil beholde hylderne i kip!
Margit | 17 Feb 2012
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Facebook
Annonce
Annonce
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os