Maling til vægge

Til almindelige vægge, hvor bunden tidligere er malet og vedhæftningen god, vil man bruge den samme akrylplastmaling til alle strygninger. Til stuer og andre rum med almindeligt slid vil man normalt vælge en mat maling, der er rimelig slidstærk og kan tåle nogen afvaskning. Til køkken, trapperum, børneværelser og andre rum, der udsættes for meget snavs og slid, er det en god idé at vælge en mere robust, halvmat maling.

Er underlaget problematisk, kan det være nødvendigt at forbehandle væggen inden den egentlige maling. Til det formål findes forskellige specialprodukter, f.eks. forankringsgrunder til afsmittende og sugende underlag som puds og beton, hæftegrunder til blanke overflader og grundere til forbehandling af glasvæv og tekstilvæv.

Maling til lofter

I mange tilfælde kan man bruge den samme type maling til vægge og lofter, men ofte vil man foretrække en helmat maling til loftet, og det er ikke noget problem, da loftet jo er den flade, der udsættes for mindst slid og færrest påvirkninger. I køkkenet kan det dog være praktisk med en blankere maling, der kan tåle afvaskning.

Lofter kan også være problematiske at male. Tidligere vandskadede, tilsodede eller nikotinhærgede lofter er svære at dække, og her kan man enten forbehandle med en vandbaseret spærregrunder eller male med en terpentinbaseret alkydloftsmaling, der har særlig gode dækkende egenskaber.

Maling til træværk

Det indvendige træværk behandles i to trin. Først med en grund- eller mellemmaling, der hæfter særlig godt på underlaget, tørrer hurtigt og giver en mat overflade, der er nem at mellemslibe. Færdigmaling sker normalt med en halvblank eller helblank maling, der giver en slidstærk overflade på udsatte flader som døre, vinduer, karme og fodpaneler og skaber en flot kontrast til de mattere vægge.

Vælger du at male med alkydmaling, skal grundmalingen også være et alkydprodukt. På frisk fyrretræ skal knasterne først duppes to-tre gange med shellak, også kaldet knastelak, for at forhindre, at de bløder harpiks, der senere vil slå igennem malingen som mørke pletter.

Maling til gulve

Gulve udsættes for en meget hård belastning sammenlignet med husets andre overflader, men det forhindrer ikke, at de kan males med et godt resultat. Gulve, der er udsat for fugt nedefra, bør males med en diffusionsåben akrylplastmaling specielt til gulve, der ikke spærrer fugten inde. Denne type maling er dog ikke så egnet til gulve, der slides hårdt. På sugende overflader og ren beton forbehandles med en forankringsgrunder.

Træ- og betongulve uden fugtproblemer kan males med en slidstærk terpentinbaseret uretangulvmaling, der dog kræver god ventilation under arbejdet. Bemærk, at det kan være nødvendigt at fjerne tidligere sæbebehandlinger, inden trægulvet males.

Maling til vådrum

Vådrum deles op i en såkaldt vådzone, der er den del af rummet, der direkte påvirkes af vand, og en fugtig zone, der udgør resten af rummet. Ved ombygning må vådzonen ikke behandles med maling, men skal beklædes med fliser eller vådrumsvinyl. Til den fugtige zone bruges en særlig vådrumsmaling, der typisk er en halvmat akrylplastmaling tilsat stoffer, der hæmmer mug- og skimmelvækst. Vådrumsmaling behøver ikke at være godkendt til formålet, men fabrikanten skal kunne bevise, at malingen lever op til de krav, der stilles til en godkendt maling med hensyn til bl.a. vandtæthed og modstandsevne mod slid.

Sikkerhedskoder

De fleste maleprodukter er forsynet med en såkaldt MAL-kode, der fortæller noget om, hvor farligt produktet er. Tallet før bindestregen er et udtryk for sundhedsfare ved indånding af dampe fra produktet, mens tallet efter bindestregen fortæller om sundhedsrisikoen, når man får noget på huden eller i øjnene. Jo højere tal, jo større risiko. 00-0 er bedst, og 5-6 er værst. En almindelig akrylplastmaling har koden 00-1 og er derfor ret ufarlig i brug, mens f.eks. en alkydloftmaling har koden 2-1 på grund af indholdet af opløsningsmidlet terpentin.

Andre malingstyper og gulvbehandlinger

Ældre malingstyper som limfarve, linoliemaling og olieemulsionsmaling etc. kan være relevante til bl.a. renoveringsformål, og der har i de senere år været en stigende interesse for også alternative malingstyper som naturmaling. Linoliemaling kan give gener i form af irriterede øjne og svælg så man skal være forsigtig ved anvendelse indendørs. Til hovedparten af det malingsarbejde, der bliver udført i danske hjem, bruges dog de malingstyper, der er omtalt her. Med hensyn til gulve er det maling til heldækkende behandling, der er omtalt ovenfor.