- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- Køkkenhave
- Maling
- Græs
Walk in closet
Et Walk-in closet er et klædeskab, der udgør et rum i sig selv. Hvis du har plads i din bolig, kan det være en meget praktisk og samtidig indbydende indretning.

- Et walk-in closet er for nogle dejligt at gå rundt i og en ren luksusting - en fryd for øjet og ordenssansen.
Hvad er et walk-in closet?
Det siges, at det var den franske dronning Marie Antoinette, der i 1700-tallet fik det første walk-in closet. Hun fik 250 nye kjoler om året og havde så mange, at der skulle tre hofdamer til at holde styr på tøjet.
Et walk-in closet er direkte oversat et klædeskab, man kan gå ind i, dvs. et rum i sig selv, og det er meget almindeligt i USA. Normalt er der en dør, låge eller skydedør ind til selve rummet. Inde i hjertet af garderoben er der skabe, skuffer, spejle m.m., og her går man ind og klæder sig på.
Nogle walk-in closet er overdådige, pyntede og har nærmest et butikslignende eller royalt udseende. Andre er mere enkle. Det vigtigste, at skabet er gennemtænkt og funktionelt, for at drømmegarderoben også fungerer i virkeligheden.
Hvilke typer walk-in closet findes der?
Der er rigtig mange firmaer, der fremstiller og sælger elementer, og man kan også få specialdesignet og -bygget sit walk-in closet af en snedker.
Walk-in closet kan deles op i tre kategorier:
- Hjemmelavet/gør det selv
- Serieproduceret
- Snedkerbygget (specialdesignet)
Det er ikke helt enkelt at designe og bygge sit eget walk-in closet, det kræver gode håndværksmæssige egenskaber. Der skal tegnes og måles op, og materialerne til hylder, skuffer og låger/døre skal forarbejdes, dvs. skæres til, samles, slibes og males og sættes på plads.
Mindre kan dog også gøre det. Du kan købe færdige skabe og hylder, som så blot skal sættes op. Du skal blot undgå åbne hylder i store rum, da der ellers alt for let samler sig støv på tøjet.
Et serieproduceret walk-in closet købes hos en producent eller leverandør på samme måde, som man køber et nyt køkken. Der findes mange firmaer på markedet, der tilbyder at designe og tilrettelægge den løsning, der passer bedst ind i det pågældende rum. Derefter leverer og monterer firmaet elementer og udstyr.
Walk-in closet findes i mange forskellige design. De fleste er fremstillet af træ, men nogle amerikanske producenter laver dem i stål og glas, og de kan ofte fås til en fordelagtig pris.
Et snedkerbygget walk-in closet er den mest luksuriøse udgave. Der er som regel tale om lækre massive materialer, mange detaljer og høj finish. Snedkeren måler rummet op og har evt. en indretningsarkitekt til at designe rummet optimalt. Elementerne bygges på værksted og monteres på stedet.
I de fleste boliger bliver et walk-in closet bygget i forbindelse med soveværelset. Man kan enten inddrage noget af soveværelset eller et tilstødende rum, f.eks. gang. Man kan også bruge et tidligere børneværelse.
Det kan være en fordel at få en indretningsarkitekt til at se på mulighederne og komme med et par forskellige forslag til, hvor et walk-in closet bedst placeres.
Man kan også selv prøve at tegne sig frem til den bedste løsning. Man kan lægge gennemsigtigt skitsepapir oven på en plantegning af boligen og derpå skitsere forskellige muligheder. Derefter kan man lave en liste over fordele og ulemper ved de forskellige forslag, der kan hjælpe en frem til den bedste løsning.
Hvilke materialer kan et walk-in closet laves af?
De fleste walk-in closet laves af spånplader belagt med laminat i diverse farver eller træsorter. Det er den billigste løsning, da laminerede plader ikke koster alverden.
Et godt alternativ, der er en kende dyrere, er mdf-plader, som er et fremragende materiale til at bygge og konstruere f.eks. skabsarrangementer af. Rigtig mange af nutidens køkkenelementer, skabe m.m. er lavet af mdf, der har fået en afsluttende højglansmaling eller trælaminat med lak.
Der laves også elementer af massivt træ, der koster to-fire gange så meget som tilsvarende skabe af mdf eller laminerede spånplader.
Hvad koster et walk-in closet?
Det er meget vanskeligt at angive priser på et walk-in closet. Prisen afhænger bl.a. af, hvor stort rummet er, hvad der evt. skal ændres i boligen, antallet af elementer og funktioner, materialekvalitet og arbejdsløn. Fælles for alle løsninger er, at det ikke er helt billigt at få sit eget walk-in closet.
Man kan få sig et billigere alternativ til de dyre indretningsløsninger, hvis man er lidt fingerfærdig. Man kan f.eks. spare en stor del ved selv at montere alle skabe, skuffer, bøjlestænger, slipseknager osv. Mange firmaer tager sig nemlig godt betalt for at montere et walk-in closet.
Anslåede gennemsnitspriser på materialer og arbejdsløn til et walk-in closet:
- Mindre walk-in closet, evt. selvbygget (5-10 kvadratmeter) ca. 5.000-20.000 kr.
- Stort walk-in closet fra producent (10-25 kvadratmeter) ca. 20.000-150.000 kr.
- Stort luksuriøst walk-in closet (20-50 kvadratmeter) ca. 150.000-flere millioner kr.
Hvordan indrettes et walk-in closet bedst muligt?
Et walk-in closet er for nogle dejligt at gå rundt og en ren luksusting - en fryd for øjet og ordenssansen. Det vigtigste i et walk-in closet er nok selve pladsen i rummet. Der må ikke være for trangt. Der skal være plads til store armbevægelser og selvfølgelig til tøjet, så det ikke hænger og ligger klemt.
Det kan være rart at have en stol eller et lille bord til at lægge fra på, mens man
Det er også praktisk at placere det tøj, du bruger mest, i øjenhøjde, så det er lettere at få øje på, og så du slipper for at bøje dig helt ned efter det hver gang.
De forskellige producenter har et væld af smarte systemer. Undersøg dem og vær ikke flov over at trække en dims ud og ind 20 gange for at se, om den nu også virker, som den skal. Det er ikke nok, at det ser godt ud, det skal også være funktionelt og nemt at gå til i hverdagen.
Som minimum bør der være:
- Skab med bøjlestænger til skjorter, jakkesæt, kjoler, trøjer, jakker og bukser.
- Hylder til T-shirts, bluser, trøjer, træningstøj osv.
- Skuffer til undertøj, strømper, T-shirts osv.
- Skuffer/hylder til sko og støvler.
- Stort spejl, der bør gå fra gulv og være så højt som muligt.

- Det er vigtigt, at der er ordentlig belysning, så du kan se tøj og farver, og så både tøjet og rummet ser indbydende ud.
Derudover er det vigtigt, at der er ordentlig belysning, så du kan se tøj og farver, og så både tøjet og rummet ser indbydende ud. Især omkring spejlet er det vigtigt med god belysning. Spots kan blænde, medmindre der er højt til loftet, og de er justerbare.
Hvor kan du finde inspiration til et walk-in closet?
Der findes mange hjemmesider og interiørmagasiner med billeder og tekst om walk-in closet. Du kan også besøge producenter og leverandører og se og røre ved deres design, elementer og systemer. Det kan godt betale sig at være lidt kritisk og undersøge tingene grundigt med hensyn til: behov, funktionalitet, størrelse, pris og montage (skal du selv montere elementerne eller få andre til at gøre det?).
I inspirationsfasen bør du også overveje følgende:
- Hvor mange kvadratmeter har du til rådighed?
- Hvor meget tøj skal der være plads til?
- Hvor meget må det koste?
- Hvilke materialer skal det laves af?
- Skal der laves om i nogle rum, flyttes vægge eller andet, for at der kan blive plads?
Publiceret: tirsdag 6. oktober 2009
Kolofon / Send feedback
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert
venligst astrid jensen email.maj2o51@gmail.com

















