Rente på flekslån kan nå under 1 procent
Når F1-lån skal fornys til december, kan renten blive den klart laveste nogensinde. Det vil gøre det billigere for boligejere med rentetilpasningslån.
Den 1-årige flexrente fortsætter med at sætte nye bundrekorder, og meget tyder på, at renten styrer direkte mod niveauet under 1 procent.
Den allerede historisk lave F1-rente kan dermed sætte en ny, markant bundrekord ved refinansieringerne senere på året.
- Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget renten kan falde yderligere, når niveauet er så lavt, som det er. Men en rente på under 1 procent hen i løbet af efteråret er meget sandsynligt, siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, til borsen.dk.
Renten på F1-lån er 1,15 procent
F1-renten ligger i dag omkring 1,15 pct. Det er vel at mærke en teoretisk beregning, da man ikke kan optage et lån i dag, som skal refinansieres om præcis et år. Da finanskrisen hærgede i efteråret 2008, var renten på flekslån over 5 procent.
Optager man et F1-lån i dag, ligger renten omkring 1,05 procent. Men der er refinansiering i april 2011 – altså om mindre end et 1 år.
ECB holder fast i lav rente
Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at holde renterne lave en rum tid endnu, og i øjeblikket strømmer kapital til Danmark, fordi de udenlandske investorer har set sig lune på danske obligationer. Det giver et styrkelsespres på den danske krone, og det sender renteniveauet ned.
De allerede historisk lave låneomkostninger for F1-lånerne kan dermed sætte en ny, markant bundrekord ved flexauktionerne senere på året.
- Der er al mulig grund til at tro, at renten er endnu lavere ved næste refinansiering, siger Jacob Graven.
Rente vil stige på sigt
Han understreger dog, at blot fordi der er udsigt til historisk lave renter på kort sigt, skal flexlånere ikke lade sig lulle i søvn af den grund.
- På den korte bane tegner det fantastisk, men renterne bliver ikke ved med at ligge hernede i al evighed.
Kilde: borsen.dk
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer