Boligpriser vil stige

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 22. juni 2010

Flere danskere tror, at boligpriserne vi højere – både om 1 og 5 år. Se hvor meget, og hvad der har størst betydning for, danskernes forventninger til boligprisernes udvikling.

Danskerne er på kort tid blevet mere optimistiske mht. udviklingen i boligpriserne. I januar troede 27 procent på, at boligpriserne ville være højere om et år. I maj var andelen øget til 45 procent. Samtidig tror kun 16 procent på lavere eller meget lavere priser.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Boligøkonomisk Videncenter.

Også på længere sigt er danskerne optimistiske. 7 ud af 10 forventer, at boligpriserne vil være højere om 5 år.

Danskerne er dog ikke overoptimistiske. Blot 1 procent regner med, at priserne er meget højere om et år, mens 8 procent tror, at boligpriserne vil være meget højere om 5 år.

Renter kan hæve og sænke boligpriser

Efter flere års fald er boligpriserne på landsplan da også begyndt at stige lidt igen, lige som der bliver solgt flere huse og lejligheder. Det hænger formentlig især sammen med, at renterne er rekordlave, og at flere har fået en bedre økonomi.

En del aktører på boligmarkedet er enige med befolkningen i, at boligpriserne vil stige det næste år, men flere har peget på, at priserne kan falde lidt igen, når renterne igen begynder at stige og gør boliglån dyrere.

Svært at forudsige boligpriser

Hvordan det så rent faktisk vil gå med boligpriserne vides ikke. En analyse, som Boligøkonomisk Videncenter tidligere har lavet, viste, at næsten alle prognoser, uanset hvem der lavede dem, ramte langt ved siden af, når de forsøgte at forudsige, hvor mange procent boligpriserne ville stige eller falde.

Hvorfor tror danskerne sådan om boligpriserne?
Prisudviklingen det sidste halve år, Danmarks økonomiske situation og renteudviklingen. Det er de 3 ting, danskerne peger på som det vigtigste, når de angiver, hvordan de tror, det vil gå med boligpriserne. Henholdsvis 76, 67 og 45 procent peger på de 3 ting.

Venners udsagn betyder mere end ejendomsmægleres
Derimod er der ikke så stor tiltro til ejendomsmægleres, realkreditinstitutters og bankers udmeldinger. ”Kun” 15-22 procent angiver, at de lader sig påvirke. Det er mindre end de 30 procent, der peger på venner, familie og bekendte som værende afgørende for danskernes tro på boligpriser.

- Det er interessant at se, at det sociale netværk i form af familie, venner og bekendte betyder mere i forventningsdannelsen end de udtalelser og annoncer, der kommer fra realkreditinstitutter og ejendomsmæglere, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen