EU-forslag kan afskaffe rentetilpasningslån
Nyt forslag fra EU-Kommissionen kan gøre det af med de nuværende rentetilpasningslån. Realkreditrådet opfordrer til at ændre forslaget.
Skal de danske rentetilpasningslån have lov at overleve, eller bliver de afskaffet
Det skal EU snart tage stilling til. EU-Kommissionen har fremlagt et forslag, der skal øge den økonomiske sikkerhed i den finansielle sektor og reducere risikoen for, at en ny finanskrise opstår. Men hvis forslaget vedtages, som det er nu, rammer det det særlige danske realkreditsystem og i særdeles de populære rentetilpasningslån hårdt.
Realkreditrådet vil have forslag ændret
Høringsfristen for forslaget er netop udløbet, og en af dem der har svaret, er Realkreditrådet, der er brancheorganisation for danske realkreditinstitutter som Nykredit, DLR Kredit og BRF Kredit. Rådet opfordrer EU-Kommissionen til at komme med et bedre forslag.
”Europæiske regler skal ikke udformes på en måde, så det fører til en svækkelse af velfungerende realkreditsystemer som eksempelvis det danske. Det vil virke finansielt destabiliserende og stik imod EU-Kommissionens hensigt om at forebygge finanskriser i fremtiden”, skriver Realkreditrådet.
Farvel til rentetilpasningslån
Grunden til, at de danske realkreditlån som F1- og F3-lån bliver ramt så hårdt er, at de nye regler tvinger realkreditinstitutterne til at have flere penge liggende.
”Hvis reglen indføres, skal realkreditinstitutterne udstede nye obligationer et år tidligere end i dag – og derefter ligge inde med pengene, indtil kundens lån skal refinansieres. Det vil sige, at realkreditlånet faktisk skal være finansieret to gange – og det er en helt umulig model”.
”Det vurderes som usandsynligt, at det lader sig gøre. Det betyder et farvel til rentetilpasningslånene. I stedet kan man forvente, at der kommer nye typer af variabelt forrentede boliglån, som i forhold til rentetilpasningslånene vil være dyrere og mere uigennemsigtige”, anfører Realkreditrådet.
Rådet mener også, at de fastforrentede lån vil blive dyrere, hvis det nuværende forslag bliver til virkelighed.
Rentetilpasningslån overlever mindst to år endnu
EU-Kommissionen fremlægger formentlig i efteråret et forslag til et EU-direktiv, der derefter skal behandles i Ministerrådet og EU-Parlamentet.
Uanset, hvordan forslaget kommer til at se ud, bliver det dog ikke vedtaget lige med det samme. Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyser til borsen.dk, at et EU-direktiv, der rammer danske rentetilpasningslån, "allertidligst træder i kraft 1. januar 2013 og formentlig ikke før 1. januar 2015”.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer