Højeste antal tvangsauktioner i 14 år
Stor stigning i tvangsauktioner, og flere er i vente. Få gode råd til at undgå tvangsauktion.

- Vi har været igennem den værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, og det smitter af på antallet af tvangsauktioner, siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.
Flere tvangsauktioner i vente
Flere og flere boliger er endt på tvangsauktion de sidste to år. I 2007 var der mellem 100 og 150 tvangsauktioner om måneden, mens der har været fra 250 og altså op til 423 tvangsauktioner i år.
Både BRF Kredit og Danske Bank forventer, at flere boliger vil ende på tvangsauktion i den kommende tid, selv om der igen ser ud til at være økonomisk vækst. Det skyldes, at tvangsauktionerne kommer lidt forsinket, da firmaerne først for alvor er begyndt at fyre medarbejdere i den senere tid, og at der derefter er gået endnu et stykke tid, inden folk får alvorlige problemer med privatøkonomien.
- Den kraftige ledighedsstigning in mente gør, at vi desværre ikke kan forvente, at kurven er toppet. Det vil således ikke overraske os, at vi igennem efteråret får mere end 500 auktioner om måneden, siger Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRF Kredit.
|
Sådan undgår du tvangsauktion Boliger ender ofte på tvangsauktion, hvis ejerne får problemer med økonomien – f.eks. hvis de bliver arbejdsløse. Privatøkonom Las Olsen, Danske Bank, har følgende råd til, hvad du kan gøre for at undgå, at dit hus eller din lejlighed ender på tvangsauktion: - Det er ekstremt vigtigt, at man, hvis man kan se, at man er på vej ud i økonomiske problemer, med det samme reagerer ved at sætte sit forbrug og udgifter ned. - Biler udgør 15 procent af forbruget hos en gennemsnitlig familie, så har man mulighed for at skille sig af med en bil eller skifte til en mindre, bør man gøre det. |
- Vi tror, at der kommer flere tvangsauktioner det næste års tid, men det vil ikke nå helt op på 1.000 om måneden, vurderer Las Olsen.
Langt færre huse på tvangsauktion end i 1990
Selv om der mange tvangsauktioner er der stadig langt op til situationen først i 1990’erne. I 1990 var der i gennemsnit 1.695 tvangsauktioner om måneden.
- Krisen den gang var mere direkte rettet mod boligejere. Renten var heller ikke lav, som den er i dag, og den gang betalte man af på boligen to gange om året, mens man betaler en gang om måneden i dag. Der er også bedre muligheder for at klare sig igennem i dag med et afdragsfrit lån.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer