Skal du købe eller leje en kolonihave?

Langt de fleste kolonihaver lejes ud via haveforeningen, men lejemålet gælder kun selve haveloddet, dvs. grunden. Ligger der et hus på grunden, skal du købe det af den lejer, der opsiger sit lejemål. Lejer du en tom grund, og bygger du et kolonihavehus på den, er det dit eget hus, som du kan sælge eller tage med dig, hvis du forlader kolonihaveforeningen.

Hvad koster en kolonihave?

Prisen for at leje haveloddet er typisk ikke ret høj. Den består af en lejeafgift til ejeren af jorden (oftest kommune eller stat) og en leje til haveforeningen, der dækker fælles udgifter osv. Desuden betales typisk et indskud. Prisen for leje er meget forskellig, afhængigt af haveforeningens alder, lejevilkår, beliggenhed, udgifter osv. De kan ligge mellem f.eks. 600 kr. og 10.000 kr. årligt. Der findes ingen generelle eller offentligt fastsatte regler for, hvordan leje for kolonihavejord skal beregnes.

Priserne for kolonihaver med hus på grunden varierer også rigtig meget, og i nogle tilfælde kan den samlede pris komme op i nærheden af prisen for et sommerhus. Det afhænger af placering i landet og i kommunen, husets alder, stand og udstyr og efterspørgsel.

Hvis din havedrøm er  en af de 40.000 kolonihaver, der er medlem af Kolonihaveforbundet, skal forbundets vurderingsregler følges. De er udarbejdet for at lægge et loft over prisudviklingen og forhindre spekulation. I nogle områder af landet sælges kolonihavehuse til priser under vurderingsprisen. På det øvrige marked er det alene udbud og efterspørgsel, som regulerer prisen.

Eksempler på kolonihaver og -huse til salg, marts 2009 (kilder: Den Blå Avis og Kolonihaveportal.dk):

• I Næstved kan ubebygget kolonihavegrund på 650 kvadratmeter overtages for 4.000 kr.
• I Dragør sælges hus på 45 kvadratmeter på 387 kvadratmeter grund for 1.295.000 kr.
• I Vejle sælges et hus på 18 kvadratmeter på 1.000 kvadratmeter grund for 35.000 kr.
• I Holstebro kan et 40 kvadratmeter helårsisoleret hus fra 2005 overtages for 410.000 kr.
• I Ålborg sælges 49 kvadratmeter typehus for 127.500 kr.
• I Odense sælges 40 kvadratmeter nybygget hus på 400 kvadratmeter grund for 125.000 kr.

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil købe kolonihave?

Uanset om du vil leje en tom grund eller købe et kolonihavehus, er det en rigtig god idé at kontakte kolonihaveforeningen. Hvis det er et ældre hus eller "gør det selv-hus", kan det også være en god idé at få en bygningssagkyndig til at gennemgå det. Der kan nemlig være en række alvorlige faldgruber:

• Prisen for huset kan ligge langt over dets værdi.
• Der kan være tinglyst gæld i kolonihavehuset.
• Huset er ikke i lovlig stand. I yderste konsekvens kan kommunen forlange, at du river det ned.
• Der kan være planer om tilslutning til kloaknettet, der kan få lejen til at stige.
• Sælger kan forlange penge under bordet. Det er forbudt i foreninger under Kolonihaveforbundet, som bl.a. derfor forlanger, at den lokale haveforenings bestyrelse skal være inddraget i handelen.

Hvordan kan du finansiere køb af kolonihave?

Hvis du køber et sommerhus, kan du låne op til 60 procent som et billigt realkreditlån med 20-30 års løbetid, men det kan du ikke til køb af et kolonihavehus.

Realkreditlån gives med pant i fast ejendom, og det kan være umuligt eller vanskeligt i forbindelse med kolonihavehuse. Kolonihavehuse har meget forskellig standard, og da de ofte ligger på lejet grund, kan der ikke tinglyses pant i ejendommen.

Nogle kolonihaver sælges til så lave priser, at en god opsparing gør det muligt at købe dem kontant. Ellers må du tage et almindeligt forbrugslån i banken eller et realkreditlån i friværdien af din eventuelle ejerbolig.

Arbejdernes Landsbank tilbyder et egentlig kolonihavelån med en øvre grænse på 200.000 kr. til afvikling over højst 10 år. Banken tager pant i huset og forlange indtrædelsesret i haveloddets lejemål. Det betyder, at banken kan sætte dig ud af huset og overtage din lejekontrakt for grunden, hvis du ikke betaler dit lån.

Hvor kan du leje eller købe en kolonihave?

Hvis du gerne vil have en kolonihave, bør du begynde med at danne dig overblik over kolonihaveforeninger i det område, du er interesseret i. Kommunen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor haverne ligger. Du kan også søge oplysninger på Kolonihaveforbundets hjemmeside og Kolonihaveportal.dk.

Brug et par søndage på at gå ture i de forskellige haveområder, inden du beslutter dig. Der vil ofte være et fællesområde med opslag om køb og salg af kolonihavehuse. Det kan give et fingerpeg om prisniveauet. I mange haveforeninger er der ventelister, især i store byer.

På internettet kan du finde annoncer om ledige kolonihaver, dels i Den Blå Avis, dels på egentlige haveportaler eller på de enkelte haveforeningers hjemmesider.

Kontakt altid haveforeningens bestyrelse og evt. en advokat, inden du skriver under på en kontrakt.