Kommer der et nyt 3 procents-lån?

Nyhed |  Publiceret: fredag 27. januar 2012

Skal du omlægge dit boliglån til et fast lån på 3,5 procent, skal du vente på et evt. 3 procent-lån, eller skal du helt lade være? Få svarene her, og se hvad et 3 procents-lån kan komme til at koste.

De seneste uger er kurserne raslet ned, og sandsynligheden for, at realkreditinstitutterne vil åbne for et nyt 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 procent, er dermed blevet mindre.

Da de danske realkreditinstitutter efter årsskiftet åbnede for et nyt 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3,5 procent, begyndte rygterne om et muligt 3-procents-lån at svirre. Men med den seneste renteudvikling bør boligejerne ikke sætte næsen op efter et sådant lån, mener BRF Kredit.

3 procents rente kræver massive rentefald

- For 14 dage siden var et muligt 30-årigt lån med en fast rente på 3 procent noget, vi snakkede om, men som situationen er nu, er det ikke sandsynligt. Det vil kræve massive rentefald, og det er der ikke noget, der tyder på lige nu.

- Så hvis man gerne vil have et lån med fast rente, er både 4-procentslånet og 3,5-procentslånet attraktive lån, og man bør ikke vente på et evt. 3-procentslån, mener seniorøkonom i BRF, Mikkel Høegh.

LÆS OGSÅ: Så meget kan du spare med nyt 3,5 procents lån

Amerikanske nøgletal afgørende for den lange rente

Den amerikanske økonomi er afgørende for udviklingen i den lange rente, og da nøgletallene det seneste år og især efter nytår har givet grund til optimisme, er det ifølge Mikkel Høegh naturligt, at renterne herhjemme er begyndt at stige en smule.

- Lidt populært sagt, kan man sige, at europæisk økonomi påvirker de korte renter, mens amerikansk økonomi påvirker de lange renter. Og der er altså meget, der tyder på, at den amerikanske økonomi er i bedring, og derfor ser det ikke umiddelbart ud til, at vi vil komme til at opleve rentefald, siger han.

Fast rente på 3 procent mulig på sigt

Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter i Realdania, mener heller ikke, at der kommer et nyt 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 procent inden for den nærmeste fremtid.

Men han mener ikke, at man kan afvise, at det kan ske på sigt.

- Det er bestemt en mulighed. Man kan ikke udelukke, at det vil ske. Og hvis det sker, så skal de boligejere, der nu vælger et lån med en fast rente på 3,5 eller 4 procent være klar over, at de så har forpasset muligheden for på det tidspunkt at vælge et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 procent. Det vil simpelthen være for dyrt, forklarer Curt Liliegreen.

3 procents-lån kan koste mere end 3,5- procents-lån

Hvis det på et tidspunkt bliver muligt at optage et nyt 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 procent, vil det ifølge beregninger fra BRF Kredit være tvivlsomt, om lånet overhovedet bliver billigere end 3,5-procentslånet.

For selvom renteudgifterne på et lån på 1 million kr. vil være ca. 4.000 kr. lavere om året, vil stigningen i restgælden på knap 50.000 kroner (hvis kursen er 91,50 – den estimerede kurs fra BRF Kredit) betyde, at nettoydelsen på et 30-årigt lån årligt vil være en smule (ca. 200 kr.) dyrere.

Det koster at konvertere sit lån

Når du som boligejer overvejer at konvertere dit boliglån, understreger Curt Liliegreen, at det aldrig er nok at kigge på renten. Omkostningerne skal have lige så stort fokus, mener han og understreger, at det er særligt vigtigt i den nuværende økonomiske situation.

- Man skal især være opmærksom på problemet med stigende restgæld som følge af konverteringer, såfremt der er risiko for, at en sådan stigning tilsammen med nye boligprisfald efter konverteringen vil bringe boligejeren i den situation, at han kommer til at sidde i et ”sort hus” (hvor man skylder mere i huset, end huset er værd). For boligejerne handler det i den nuværende markedssituation om at nedbringe restgælden og ikke om at øge den, mener Curt Liliegreen.

LÆS OGSÅ: Låneomlægning - konvertering

Lav fast rente giver mulighed for opkonvertering

Både Mikkel Høegh og Curt Liliegreen peger på, at de lave, fastforrentede lån udover en fast, relativ lav ydelse også har den væsentlige fordel, at de giver boligejerne mulighed for at nedbringe restgælden, hvis renterne stiger, og de vælger at opkonvertere lånet.

- Hvis man som boligejer vælger det nye lån med en fast rente på 3,5 procent, vil man kunne nedbringe gælden markant, hvis renterne stiger, og man så vælger at opkonvertere lånet. Det kan være en fordel, men det er vigtigt at understrege, at det er meget individuelt, og det er derfor altid vigtigt, at man får individuel rådgivning, inden man beslutter sig, siger Curt Liliegreen.

Det koster et fastforrentet lån på 3 procent

Selv hvis der åbnes for et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 procent, bør boligejerne tænke sig godt om. Stigningen i restgælden kan let æde rentebesparelsen, viser denne beregning fra BRF Kredit, der har sat kursen til et 3 procents lån til 91,50.

 

Kurs

Gæld

Bruttoydelse

Rente

Afdrag

Nettoydelse

4%

98,24

       1.017.915

             58.866

       40.717

          18.150

            45.022

3,50%

95,58

       1.046.244

             56.886

       36.619

          20.267

            44.435

3%

91,50

       1.092.896

             55.759

       32.787

          22.972

            44.611

Kolofon / Send feedback

Af Anne Klejsgård Hansen

Kommentarer

Det er det sædvanlige. Danske journalister, i modsætning til mange i nabolande, er ikke uddannede i de fagområder, de går ind i, f. eks. boligøkonomi. Derfor er så mange artikler overfladiske , ligegyldige, vildledende eller direkte fejlbehæftede. Og redaktøren griber sjældent ind - da han ofte også er uden faglig vidende.
Bjarne | 31 Jan 2012
Selv ved kurs 95 skal man overveje det nøje. Jeg ville selv ikke konvertere før min. kurs 96-97. Desuden skal man overveje hvor stor serien bliver. Kan være svær konverterbar og ikke særlig kursfølsom, hvis serien bliver lille (som risikoen også er med 3,5%)
Torben | 29 Jan 2012
Selv ved kurs 95 skal man overveje det nøje. Jeg ville selv ikke konvertere før min. kurs 96-97. Desuden skal man overveje hvor stor serien bliver. Kan være svær konverterbar og ikke særlig kursfølsom, hvis serien bliver lille (som risikoen også er med 3,5%)
Toben | 29 Jan 2012
Kurs 91,5... ikke super attraktivt ;)
Mikkel | 28 Jan 2012
Artiklen er lidt mislykket. Lånet bliver jo slet ikke udstedt før kursen er højere. Og man skal næppe interessere sig for det før kursen er i nærheden af 95.
Bjarne | 28 Jan 2012
Men venter man ikke typisk med at optage et lån til kursen er (mindst) 95?
klimasven | 27 Jan 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen