Ny skattereform skåner boligejerne

Selvom regeringen op til forhandlingerne til en ny skattereform havde raslet med sablen i forhold til boligejernes rentefradrag, endte det med en boligejervenlig aftale.

I sit forslag til en ny skattereform ville regeringen fra 2017 sænke boligejernes rentefradrag yderligere fra 25,7 til 20,6 procent, hvis de årlige renteudgifter var på over 50.000 kr. pr. person eller 100.000 kr. for et par. Det ville ramme boligejere med store lån i boligen.

Men i den endelige aftale om en skattereform, som regeringen har indgået med Venstre og De Konservative, er det lavere rentefradrag væk. Rentefradraget sænkes dog stadig frem til 2020 som led i en tidligere aftale.

LÆS OGSÅ: Lavere rentefradrag rammer kun få boligejere

Ejendomsskat hæves ikke

Samtidig har partierne aftalt, at ejendomsskatten holdes i ro frem til mindst 2020. Tidligere har regeringen lovet, at den ikke ville hæve boligskatterne i denne valgperiode.

I skattereformen hæves topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget bl.a. Det vil give folk i arbejde flere penge mellem hænderne, og det kan give et rygstød til boligmarkedet, mener ejendomsmæglerkæden Home.

Skattereform kan gavne boligmarkedet

- Når skattereformen sikrer boligkøberne en bedre økonomi, så smitter det alt andet lige også af på deres muligheder for at finansiere boligen, og dermed styrker skattereformen boligmarkedets fødekæde, så flere handler kan falde på plads, siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at den økonomiske konsekvens af aftalen er glædelig. Når boligkøberne får et større økonomisk råderum efter skat, giver det selvsagt grobund for optimisme på boligmarkedet.

BEREGN HER: Tjener eller taber du på skattereformen (Deloitte for TV2)