Så meget sparer du ved at omlægge boliglån

Nyhed |  Publiceret: mandag 28. juni 2010

Boligejere, der omlagde deres lån i 2009, betaler langt mindre om måneden, viser undersøgelse. Se, hvor meget.

På grund af den lave rente har de fleste, der har omlagt deres boliglån i 2009, sparet masser af penge hver måned. Men da mange har valgt et rentetilpasningslån, vil lånet blive dyrere, når renten stiger igen.
På grund af den lave rente har de fleste, der har omlagt deres boliglån i 2009, sparet masser af penge hver måned. Men da mange har valgt et rentetilpasningslån, vil lånet blive dyrere, når renten stiger igen.

3.829 kr.

Så meget mindre brutto om måneden betaler de 115.000 boligejere, der i 2009 omlagde deres realkreditlån og fik en lavere ydelse.

Det viser en rapport om konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009, som analyseinstituttet Synovate har lavet for Realkreditinstituttet.  Undersøgelsen er baseret på telefoninterviews med 1.000 boligejere, der har omlagt deres boliglån og/eller taget et tillægslån.

Det er langt mere end i 2008, hvor boligejerne i snit ’blot’ fik 984 kr. ekstra at gøre godt med om måneden.

Lav rente og flere rentetilpasningslån gav billigere lån

Det er den lave rente, der har sørget for de billigere lån til boligejerne. Mange har skiftet deres fastforrentede lån ud med et rentetilpasningslån, hvor renten er faldet til et rekordlavt niveau, og det har gjort den månedlige ydelse mindre. Samtidig har hver tredje af låntagerne valgt et afdragsfrit lån, som er endnu billigere, men til gengæld stiger meget, når boligejerne efter typisk 10 år skal betale af på lånet.

Noget tyder på, at de fleste er bevidste om, at deres rentetilpasningslån – afdragsfrit eller ej - kan blive markant dyrere, når renten igen begynder at stige. I hvert fald mener 8 ud af 10, at de blev informeret godt eller særdeles godt om risikoen ved rentetilpasningslån.

Mere opsparing, mindre forbrug

Samtidig siger flere (52 procent i 2009), at de bruger de ekstra penge på at spare op eller betale af på anden gæld. Modsat bruger de færre penge på forbrug og på at investere i boligen.

Hver femte betaler mere for deres boliglån

141.000 omlagde deres realkreditlån for 326 milliarder i 2009, og det er det største beløb siden 2005. Hver ottende boligejer omlagde deres lån eller tog et tillægslån.

Hver femte af dem skal betale mere om måneden, fordi de enten har omlagt deres rentetilpasningslån til et fastforrentet lån, eller fordi de opkonvereret deres fastforrentede lån – f.eks. fra et 5 procents lån til et 7 procents lån.

Til gengæld har de fået et mindre lån. Restgælden er blevet reduceret fra 10.000-500.000 kr.

Mindre og større tillægslån

Boligejerne var ikke lige så ivrige efter at tage et tillægslån i 2009. Samlet blev der udstedt tillægslån for 56 milliarder kr. – det samme som i 2008. Færre tog et tillægslån, når de omlagde deres lån, og de lånte også færre penge – 175.000 kr. i gennemsnit. Til gengæld lånte de, der kun fik et tillægslån, mere – 600.000 kr. i snit mod 430.000 kr. i 2008.

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen