Tænk dig om, før du vælger et afdragsfrit lån
Tænk dig godt om, inden du vælger et afdragsfrit lån, lyder rådet fra Advokatgruppen. Nye tal fra Realkreditrådet viser, at især de ældste og de yngste boligejere er fristet af de afdragsfrie lånetyper.
Både unge og ældre boligejere bør tænke sig grundigt om, før de vælger afdragsfrie lån, mener Advokatgruppen.
En undersøgelse, som analyseinstituttet Vilstrup Univero har lavet for Realkreditrådet, viser, at de afdragsfrie lån er mest populære hos de yngste og de ældste boligejere. Halvdelen af boligejerne over 60 år og 40 procent af boligejerne under 30 år havde valgt afdragsfrie boliglån ved udgangen af 2005.
De unge boligejere bør være forsigtige
Advokat Kristina Meier Sørensen fra Advokatgruppen mener, at de unge ofte vælger afdragsfrie lån, fordi de ellers ikke har råd til at komme ind på boligmarkedet. Men det kan være risikabelt at satse på, at prisstigningerne fortsætter, og at det vil redde økonomien på sigt.
- Under højkonjunkturer som nu, tror mange, at de kan gå på vandet ? og blive ved med det. Men det vil være første gang, hvis konjunkturerne ikke på et tidspunkt falder igen. Så bliver det ikke sjovt at stå i et marked med faldende huspriser, hvis man ikke løbende har bragt gælden ned, siger Kristina Meier Sørensen.
Formanden for Realkreditrådet, Sven A. Blomberg, fastslog dog i en pressemeddelelse tidligere, at de unge boligejeres valg af afdragsfrie lån kan være ganske fornuftigt.
- De yngste boligejere vil naturligt være i en etableringsfase, hvor bl.a. målrettede afdrag på anden og formentlig dyrere gæld vil blive prioriteret, udtaler han.
Også de ældre boligejere skal tænke sig om
Også de ældre boligejere bør tænke sig godt om, når de vælger boliglån. For selv om de ofte har en mere solid økonomi end de unge og en høj friværdi i deres bolig, kan det være svært at spå om fremtiden, mener advokat Jørgen Pedersen fra Advokatgruppen. Tilværelsen som pensionist kan komme til at se helt anderledes ud end forventet. Det kan f.eks. være svært at vide, om det er pensionsopsparingen eller afbetalingen på boliglånet, som det er bedst at prioritere.
Kvinders og mænds levealder stiger, og danskerne holder sig allerede nu raske og arbejdsdygtige meget længere. Samtidig vil politikerne gerne have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Jørgen Pedersen spår, at overgangsfasen mellem det aktive liv med hus, have og rejser og plejehjemmet vil blive kortere og kortere.
- Det vil sikkert få mange til at prioritere optimale boligrammer i det lange aktive liv højere end millioner på pensionskontoen i livets korte aftenstund, hvor man er bedst til at tygge citronmåner. Til den tid kommer man langt for friværdien i huset, mener Jørgen Pedersen.
De ældre boligejere kan sove roligere
Ældresagen ser modsat på udviklingen med sindsro. Økonom Claus Blendstrup mener, at et afdragsfrit lån kan være et ganske fornuftigt valg for de ældre boligejere.
- De ældre behøver ikke at tænke på at spare op i huset. De skal blot tænke på at få pengene til at slå til resten af livet. Når blot de ældre boligejere holder sig inden for friværdien i boligen, er der ikke de store problemer forbundet med at vælge afdragsfrie lån, mener Claus Blendstrup.
Se flere tal fra Vilstrup Univeros undersøgelse på Realkreditrådets hjemmeside
|
Fordele og ulemper ved afdragsfrie lånSammenlignet med et traditionelt realkreditlån med fast rente er der både fordele og ulemper ved at vælge perioder uden afdrag:
|
|
Så meget kan du spare Kilde: BRFkredit |
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer