Få en pejs uden skorsten

Nyhed |  Publiceret: torsdag 4. oktober 2007

Flere køber en elektrisk pejs eller en bioethanol pejs. De kan installeres overalt, da de ikke kræver en skorsten. Men pejsene er dyr som opvarmning.

 

Hvis du vil købe en pejs uden skorsten, skal du udelukkende gøre det for hyggens skyld. For både en elektrisk pejs og en pejs til bioethanol er for dyre at bruge som opvarmning.

Det kan ligne rigtige flammer, når du tænder for en elektrisk pejs, men det er det ikke. I en elektrisk pejs er det bl.a. pærer og stanniol, der giver illusionen af flammer. I en bioethanol pejs er det bioethanolen, der brænder. Forbrændingen af bioethanol er så ren, at det ikke er nødvendigt med en skorsten.

Bioethanol fem gange så dyrt som træ

Trend bioethanol pejsTrend bioethanol pejs
Foto: Nordic Bioenergy
- Man kan købe en elektrisk pejs eller en pejs til bioethanol, hvis man godt kan lide stemningen fra flammer, og enten ikke har eller ikke ønsker en skorsten. Men man skal ikke bruge dem som opvarmingskilde, for det er alt for dyrt og effekten begrænset, siger videnformidlingschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Jan Felland.

Du får da også langt mere ud af at bruge andre energikilder til at varme dit hus op. Prisen på træbriketter, brænde og fjernvarme ligger omkring 50 øre pr. kWh. En elektrisk pejs med varmeelementer har en kWh-pris på ca. 1,60 kr., mens det koster ca. 2,82 kr. pr. kWh, hvis du bruger bioethanol.

Pris på bioethanol på vej ned

Medejer af Nordic Bioenergy, der bl.a. sælger bioethanol pejse, Jannich Hansen, forventer dog, at prisen på bioethanol er på vej ned.

- Lige nu er prisen for høj til at bruge bioethanol som opvarmning, men tiden arbejder med os. Der er planer om flere bioethanol fabrikker i Danmark, fortæller han.

Hæng pejsen op på væggen

Elektriske pejse og bioethanol pejse er da også først og fremmest skabt med hygge som formål. De koster fra ca. 2.500-15.000 kr., og der er flere fordele ved dem:

  • De kan bruges i alle boliger.

  • De kræver ingen tilladelse fra myndighederne.

  • De behøver ingen skorsten.

  • Der er ingen udgifter til skorstensfejer.

  • De kan hænges op på væggen i alle rum.

  • Det er ikke nødvendigt at rense pejsen for aske.

  • Der er ikke brug for et opbevaringssted til brænde.

Københavnere får pejs i lejligheden

En bioethanol pejs er et ret nyt fænomen på det danske marked. Ifølge Jannich Hansen er der ved at komme godt gang i salget, fordi flere efterhånden har hørt om pejsene til bioethanol.

- Vi oplever en stigende interesse. Især fra folk i københavnsområdet, der bor i lejlighed og ikke har nogen mulighed for at sætte en skorsten op. I Nordjylland er det især sommerhusejere, der køber pejsene, fortæller Jannich Hansen.

Sådan virker en elektrisk pejs

Det kan ligne rigtige flammer, når en elektrisk pejs er i gang. Men i virkeligheden er det bl.a. to elektriske pærer, der er i pejsen i stedet for brænde.

De to elektriske pærer sidder i bunden af pejsen. Imellem dem er der en vandret akse, der drives af en motor. På aksen er der monteret en række stanniolstrimler. Når aksen drejes rundt, kastes lyset op på en bagplade i pejsen, og det får det til at se ud som ild. Mange elektriske pejse fås med fjernbetjening, som gør det let at tænde, slukke og regulere "flammernes" størrelse.

En elektrisk pejs kan give varme på samme måde som en elradiator, hvis der monteres varmeelementer. Ellers kommer der ikke varme fra den.

Kilde: BOLIUS Fakta: Pejse og brændeovne uden skorsten


Sådan virker en pejs til bioethanol

Det er det lugtfri spritprodukt bioethanol, der brænder i en pejs med bioethanol. Bioethanol hældes i en beholder i bunden af pejsen, og du tænder for den med tændstikker eller lighter.

Du kan regulere flammens størrelse ved at placere ringe oven på beholderen. Keramiske "brændestykker" over ethanolbeholderen kan få det til at ligne en rigtig pejs.

Da der er tale om en forbrændingsproces, afgiver pejsen en vis mængde varme, afhængigt af, hvor mange ringe der er placeret oven på ethanolbeholderen. Uden ringe kan en liter bioethanol brænde ca. halvanden time. Men ringe ovenpå er det muligt at forlænge tiden til omkring fire timer.

Kilde: BOLIUS Fakta: Pejse og brændeovne uden skorsten

 

 

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen