Fyring i og vedligeholdelse af brændeovne og pejse

Fyr med tørt brænde, høj temperatur og godt med ilt. Forkert fyring giver risiko for skorstensbrand, røggaseksplosioner og sundhedsfarlig forurening.

Hvorfor er det en god idé at fyre med brænde i brændeovne og pejse?

Fire gode grunde til at fyre med brænde:

1. Brændefyring er en af de billigste opvarmningsformer. Du kan spare mellem 40 og 50 procent, hvis du fyrer med brænde frem for at varme huset op med f.eks. et oliefyr.

2. Afbrænding af træ er en relativt miljøvenlig varmekilde. Træer optager kuldioxid (CO2), når de gror, og afgiver den igen, når træet rådner op i skoven eller bliver brændt i din brændeovn. Afbrændingen af træ er derfor CO2-neutral og bidrager ikke til drivhuseffekten.

3. Der er rigeligt med brænde i de danske skove. Her er træfældningen nøje overvåget, så der forsvinder ikke skov, fordi vi bruger overskuddet af træ til brænde.

4. Det er hyggeligt med duftende og knitrende ild i brændeovnen.

Hvad skal du tænke på, inden du tænder op?

Brændefyring er desværre en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark. I kvarterer med mange brændeovne kan der under bestemte vejrforhold være lige så forurenet med sundhedsskadelige partikler, som der er på en stærkt trafikeret vej i myldretiden. Forureningen skyldes især, at der bliver fyret forkert.

Du kan selv gøre meget for at begrænse forureningen. Her er nogle vigtige forhold, som du bør kende, inden du sætter ild til avispapiret under brændet.

Brug kun rent og tørt træ? ikke andet
Rent og tørt, kløvet træ er bedst til fyring i brændeovne og pejse. Brændets fugtighed må højst være 18-20 procent. Du kan let måle træets fugtindhold med en træfugtmåler.

Vi må på det kraftigste fraråde dig at brænde spånplader eller træ, der er trykimprægneret, limet, malet, lakeret eller på anden måde behandlet. Du må heller ikke fyre med farvede tryksager, mælkekartoner, plastic og lign. Ved forbrændingen kan sundhedsskadelige stoffer i disse materialer blive frigivet til indeluften og op igennem skorstenen.

Du kan godt fyre med affaldstræ, der ikke er behandlet. Du får dog sjældent særlig meget varme ud af det, fordi affaldstræet ofte er meget tørt og brænder hurtigt af.

Brug brændestykker i en passende størrelse
Det er vigtigt, at brændestykkerne har en tilpas størrelse i forhold til ovnens brændkammer. De må hverken være for store eller for små. Som regel er en længde på 25-35 cm passende.

Hvis du fylder for store stykker brænde i ovnen, er der ikke ilt nok til forbrændingen, og hvis brændestykkerne er for små, bliver temperaturen for lav. Begge dele giver dårlig forbrænding og megen forurening.

Vælg brænde efter behovet

Forskellige brændesorter brænder forskelligt:

• Brænde af lette træarter som fyrretræ og gran er godt til optænding.
• Brænde af tungere træsorter som bøg, eg og ask brænder i længere tid og er derfor godt, hvis du skal varme huset op en hel dag.
• Brænde af birketræ er smukt og perfekt til en hyggeaften. Vær dog opmærksom på, at birketræ knitrer meget og kan sende gløder ud i stuen.

Læs brændeovnens brugsanvisning
Der er vigtigt, at du læser brugsanvisningen til din brændeovn grundigt igennem. Brugen af brændeovne varierer nemlig en del fra model til model. Producenten af din brændeovn har en indgående viden om det pågældende produkt og er normalt rigtig god til at lave udførlige anvisninger for, hvordan man bedst bruger og vedligeholder sin ovn.

 

Hvordan fyrer du bedst i din brændeovn eller pejs?

For at undgå forurening og for at nedsætte risikoen for skorstensbrand, kulilteforgiftning og røggaseksplosioner skal du sørge for, at forbrændingen af brændet bliver så ren som muligt.

Du får den reneste forbrænding ved hurtigst muligt at skabe en høj temperatur i ovnens brændkammer og ved at sørge for, at der er tilstrækkelig ilt til forbrændingen. Jo mere ilt der er, jo mere fuldstændig bliver forbrændingen af de gasser, der frigives fra brændet, og jo mindre forurener brændeovnen.

Gode råd om fyring i brændeovne og pejse
Her får du nogle gode råd om, hvordan du bedst fyrer op i din brændeovn eller pejs, og hvordan du holder ilden ved lige:

• Sørg for, at der er træk i skorstenen. Det gør du ved at åbne lågen til brændeovnen, lidt før du tænder op. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at opvarme den nederste del af skorstenen for at få luften til at stige op i skorstenen; det kan gøres ved at tænde op med lidt avispapir.
• Sørg for, at der er tilstrækkelig ilt til forbrændingen, ved at åbne spjældet. Det er særlig vigtigt, når du tænder op.
• Sørg for, at ilden hurtigt får godt fat, ved at bruge gamle aviser og tørrede kviste til optændingen. Lette træarter som fyrretræ og gran er gode til at få gang i ilden, inden du lægger de tungere træarter på. På den måde får du hurtigt skabt en høj temperatur i brændkammeret.
• Kom brændet i ovnen lidt ad gangen, og husk at sørge for, at der er rigeligt med luft, hver gang du kommer en ny brændeknude i.
• Når brændet er afblusset, dvs. at der ikke længere er ret mange mørkegule flammer, skal du skrue ned for luftspjældene, så luftmængden nedsættes.
• Du må ikke lukke for lufttilførslen for tidligt, f.eks. for at økonomisere med brændeknuderne, og slet ikke om natten. Hvis brændet ikke bliver brændt ordentligt op, giver det forurening med sundhedsskadelige partikler og sod. I værste fald kan der opstå skorstensbrand og røggaseksplosioner.
• Luk ikke lågen for hurtigt op, mens brændeovnen er i gang. Det vil sende for meget luft ind i ovnen på en gang.
• Tjek røgen, som kommer op af skorstenen. Hvis røgen er sort og oser kraftigt, indeholder den mange partikler og sod, og du gør derfor noget forkert. Det skyldes ofte, at brændet er for vådt, eller temperaturen i brændkammeret er for lav.

Hvordan passer og vedligeholder du din brændeovn eller pejs?

Det er vigtigt, at du passer din brændeovn efter de anvisninger, som følger med ovnen. Som regel vil brugsanvisningen anbefale, at du en-to gange hvert år gør ovnen ren. Ovnen skal være helt kold, inden du går i gang.

Samtidig med rengøringen kan du tjekke, om brændeovnen er i orden:

• Der må ikke være revner i brændeovnens glasrude. Du kan rense ruden med en speciel glasrens, som du kan købe i et pejsecenter. Hvis glasruden er tilsodet, kan det skyldes, at du fyrer forkert, f.eks. med for vådt brænde.
• Pakningerne ved lågen og askeskuffen skal være helt tætte. Det er af afgørende betydning for forbrændingen.
• Stenene inden i brændkammeret skal være hele og i god stand.
• Tjek, at røgleder/røgvenderpladen øverst oppe i brændeovnen er i orden? hvis en sådan findes i din ovn. Den sidder lige oven over selve ilden. Denne plade er meget udsat for varme og har normalt en kortere levetid end resten af brændeovnens indmad.
• Smør evt. hængsler og andre bevægelige dele med kobberfedt, som kan tåle varmen.
• Hvis brændeovnen trænger til reparationsmaling på jernsiderne, skal du bruge en speciel maling til brændeovne, som tåler den høje temperatur. Du kan få malingen hos din pejseleverandør.

 

Hvordan undgår du skorstensbrand?

Skorstensbrande opstår ofte om efteråret, når man begynder at fyre igen efter sommeren. Brandene opstår næsten altid, fordi løbesod, der sidder i skorstenen, antændes. Den bedste måde at forhindre skorstensbrand på er derfor at undgå, at skorstenen soder til. Det kan du undgå ved at følge rådene om, hvordan du bedst fyrer, som er beskrevet tidligere i denne artikel.

Et andet godt råd er at bruge brændeovnen eller pejsen mindst muligt om sommeren. Risikoen for, at der dannes sod i skorstenen i denne periode, hvor der ikke er så meget træk i skorstenen, er nemlig stor. Dårligt træk i skorstenen skyldes, at temperaturforskellen mellem ude og inde ikke er så stor. Når trækket ikke er godt, føres røgen fra brændeovnen ikke væk i samme hast som om vinteren, og soden har dermed tendens til at sætte sig i skorstenen.

Når efteråret og kulden melder sig, bruges brændeovn eller pejs igen for alvor. Hvis skorstenen ikke er godt isoleret, hvilket mange gamle, murede skorstene ikke er, vil der dannes kondens (fugt) på indersiden af skorstenen, når der fyres. Kondens opstår der, hvor varm luft møder kolde flader, f.eks. når den varme røg fra brændeovnen "møder" de kolde dele af skorstenen, især i den øvre og ofte uisolerede skorstenspibe. Kondens kan få soden til at gå i opløsning og udvikle sig til løbesod.  

Kondens og løbesod er ikke særlig udbredt i stålskorstene, da de skal være isoleret godt. Skorstensbrande er derfor sjældne i stålskorstene.

Der kan opstå små skorstensbrande, som du måske aldrig opdager, fordi de går i sig selv. Men hvis du opdager eller har mistanke om, at der har været skorstensbrand, er det vigtigt at få tilkaldt en skorstensfejer, som kan vurdere skadens omfang.

Af hensyn til forsikringen kan det være en god idé at dokumentere beviser på en skorstensbrand grundigt, f.eks. med fotos. Efter et stykke tid kan det være svært at se, at der har været brand i skorstenen, og så kan det blive svært at få forsikringsselskabet til at dække omkostningerne til en renovering af skorstenen eller omkringliggende materialer og inventar.

Fire hurtige råd om at forebygge skorstensbrand

1. Lad være med at overfylde brændeovnen.
2. Sørg for, at der er tilstrækkelig luft til forbrændingen.
3. Brug kun rent og tørt brænde.
4. Undgå at fyre i ovnen om sommeren.

 

Hvordan undgår du en røggaseksplosion?

Røggaseksplosioner er heldigvis ikke særlig almindelige i brændeovne, men det sker desværre indimellem. Årsagen er næsten altid, at der er fyret forkert. Røggaseksplosioner kan f.eks. finde sted, hvis vådt brænde får lov at ligge og ulme uden at brænde rigtigt. Derved kan der dannes gasser, som pludselig kan antændes og eksplodere. Se rådene tidligere i artiklen om, hvordan du fyrer fornuftigt.

Det lyder voldsomt, at gas kan eksplodere i ovnen, men ofte er det ikke så slemt. I nogle tilfælde er det "kun" brændeovnens askeskuffe eller skorstenens renselem, som bliver skudt ud i rummet. Kun i få tilfælde udvikler det sig til en egentlig brand.

 

Hvad laver skorstensfejeren, og kan du gøre det selv?

Skorstensfejning er ikke gør det selv-arbejde. Det er faktisk lovpligtigt, at du skal have en skorstensfejer til jævnligt at tilse og rense din skorsten. Normalt betaler du skorstensfejeren samtidig med ejendomsskatten.
 
Skorstensfejerens arbejde går i store træk ud på at rense din skorsten for sod (fejning). Herudover skal skorstensfejeren syne og godkende nyinstallerede eller renoverede ildsteder og skorstene. Skorstensfejeren laver også kontrolmålinger af oliefyr og lign.

Normalt får du besøg af den lokale skorstensfejer cirka én gang om året, men hvis han vurderer, at det er nødvendigt, kan han komme oftere. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis du bruger brændeovnen meget, fyrer forkert eller har flere brændeovne tilsluttet samme skorsten.

Hvordan slipper du af med asken?

Du må ikke strø asken fra brændeovnen ud i haven, da den kan indeholde tungmetaller, alt efter hvad du har fyret med, som forurener naturen og er sundhedsskadelige for mennesker og dyr.

I stedet skal du samle asken i en pose, eventuelt 2 uden på hinanden. Gløder i asken kan være ret sejlivede, så det er godt at lukke asken forsvarligt inde. Skorstensfejeren afleverer normalt også sodrester og andet fra fejningen i en forsvarligt lukket pose. Det gode ved at lægge resterne i skraldespanden, er at de kommer ud og bliver brændt sammen med alt det andet affald.

Henvisninger