Mindre forurening fra fremtidens brændeovne

Nyhed |  Publiceret: torsdag 8. marts 2007

Nyt forskningsprojekt skal gøre det nemmere at designe brændeovne, der skaber mindre luftforurening. Men det er også op til forbrugerne at bruge deres brændeovn på den rigtige måde, siger producent.

Et forskerteam på Aalborg Universitet er gået i gang med at udvikle et computerbaseret værktøj, som kan føre til mere miljøvenlige brændeovne.

En opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser og Teknologisk institut viser, at der står en brændeovn eller et lille brændefyr i mere end hver tredje af Danmarks 1,4 millioner enfamiliehuse og 200.000 sommerhuse - ca. 600.000 i alt. Men røg fra brændeovne kan være sundhedsfarlig og skadelig for miljøet, og det skal projektet forsøge at gøre noget ved.

Forskningsprojekt i samarbejde med brændeovnsproducenter

Ny_IMG_4328.jpg Forskningsprojektet "Fremtidens Brændeovn" er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og de to brændeovnsproducenter Rais og Morsø Jernstøberi.

Ifølge leder af forskningsprojektet, lektor Lasse Rosendahl, Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, går en stor del af projektet ud på at undersøge, hvordan brændeovnsproducenterne kan designe nye typer brændeovne, som sikrer at de sundhedsskadelige partikler slet ikke opstår.

Forkert brug af brændeovne skaber forurening

De brændeovne der produceres i dag, opfylder dog allerede miljøkravene. Men forkert brug af en brændeovn kan øge luftforureningen.

- Generelt opfylder brændeovnsproducenterne de miljøkrav, der er stillet til dem. Imidlertid er de gældende normer udarbejdet ud fra den ideelle forestilling, at forbrugerne bruger deres brændeovne rigtig. Det vil sige, at brændet skal være tørt og rent og, at forbrændingstemperaturen er høj. Sådan er virkeligheden bare ikke, forklarer Lasse Rosendahl til Erhvervsbladet.

Administrerende direktør i Morsø Jernstøberi, Peter Jessen Hansen er enig.

- Hvis du fyrer rigtigt i vores og Rais' brændeovne, er de totalt rene. Men vi kan ikke gøre spor, hvis forbrugeren bruger brændeovnen forkert, som f.eks. at fyre med mælkekartoner eller ikke tilføre luft nok til ilden, siger han.

Ingen ny type brændeovn på vej

Projektleder Lasse Rosendahl håber at kunne frembringe resultater af forskningen allerede omkring sommerferien. Men det betyder ikke, at der så også kommer en helt ny type brændeovne, fortæller Peter Jessen Hansen.

- Det her vil ikke komme til at betyde, at vi kan introducere en ny type brændeovn til næste år. Det her er grundforskning. Men måske kan det her være med til, at vi kan gøre konstruktionen mere simpel. Måske kan forbrugeren nemmere komme til at se, at han fyrer forkert. Eller måske bliver det muligt at fyre med mere fugtigt brænde. Men man kan ikke lave en idiotsikker brændeovn, siger han.

Sådan får du styr på din brændeovn

1. Brug rent og tørt træ

Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - f.eks. i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.

2. Sørg for rigeligt luft

For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

3. Fyr lidt ad gangen

Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften til de mørkegule flammer er væk.

4. Gå ud og tjek - røgen skal være næsten usynlig

Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer.

Kilde: Miljøstyrelsen s brændeovnskampagne , www.fyrfornuftigt.dk


Kommentarer

Katalysatorovner med datastyring av co nivå og ren avbrenning med automatisk trekk og kontroll avavgasser er i dag oppfunnet men litt dyre enda.
Magne Øverlien | 26 Jan 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen