Tænd rigtigt op i brændeovnen - og foruren mindre

Tips & Råd |  Publiceret: mandag 13. februar 2012

Vidste du, at du skal tænde op i toppen af din brændeopstilling – ikke i bunden? Og vidste du, at du IKKE skal skrue ned for lufttilførslen, når ilden har fået godt fat? Lær her at tænde rigtigt op, så du forurener mindre.

Miljøstyrelsen har lavet en guide til, hvordan du bedst tænder op i brændeovnen. Foto: mst.dk|Tænd den øverste del af brændet - det er bedst for dit indeklima. Foto: mst.dk|Du skal først skrue ned for lufttilførslen, når flammerne bliver lysere. Foto: mst.dk
Miljøstyrelsen har lavet en guide til, hvordan du bedst tænder op i brændeovnen. Foto: mst.dk
Tænd den øverste del af brændet - det er bedst for dit indeklima. Foto: mst.dk
Du skal først skrue ned for lufttilførslen, når flammerne bliver lysere. Foto: mst.dk

1. Brug denne nye optændingsmetode

  • Læg to stykker brænde i bunden. 
  • Stabel pindebrænde oven på i lag på kryds og tværs med luft imellem 
  • Læg optændingsblokke, kvas eller pindebrænde under det øverste lag.
  • Tænd op i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned! Ved at tænde i den øverste del af brændet kan du fjerne op til 80 % af partikeludledningen fra din brændeovn. Det vil gøre en stor forskel både i luften udenfor og indenfor i din stue.

LÆS OGSÅ: Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse

2. Brug altid tørt træ

Vådt træ forurener mere – dit brænde bør ikke have vandindhold på mere end 18 %. Fyr heller aldrig med affaldstræ som rester fra paller eller spånpladerester, behandlet træ eller lignende. Fyr heller ikke med glittet papir som reklamer.

3. Skru ikke ned for luften, før flammerne bliver lysere

Mange skruer ned for lufttilførslen, når ilden har godt fat for at få brændet til at holde længere. Det betyder, at der ikke kommer luft nok til en fuldstændig forbrænding, og røgen vil derfor indeholde store mængder sundhedsskadelige partikler. 

4. Brug små stykker træ og fyr lidt af gangen

For meget brænde eller for store stykker kan hæmme lufttilførslen, og det giver flere sundhedsskadelige partikler. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end ca. 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår du, at glaslågen på brændeovnen sodes til?

Tjek om du fyrer rigtigt ved at gå udenfor og kig på røgen. Der må ikke være meget synlig røg, og det må ikke lugte grimt. Og husk – øvelse gør mester.

Se miljøstyrelsens film: ”Rygestop-guide” for brændeovne

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kilder

Kommentarer

Brænde ovn er sagen - det er dem der ikke vil lære at fyre rigtig der ikke er sagen.
Jørgen Dau | 07 Mar 2012
Ja,- jeg må give Hans ret. Vi må forbyde alt, der kan gøre andre misundelige. Bare fordi vi er nogle der kan holde varmen til en billigere pris, end den naturgas vi får op fra undergrunden og sælger til udlandet.
Hvis regeringen lagde samme afgift på den som vi selv skal bruge kom de aldrig af med en kubikcentimeter. Min skorstensfejer udtalte at han kunne knapt se i skorstenen at vi havde fyret en hel vinter. Hvorfor?? Tørt brænde. Det giver en CO2 neutral varme uden sod. Lær istedet at bruge en brændeovn korrekt. At forbyde brændeovne anser jeg for et udtryk for misundelse over billigere varmeudgift, og som pensionist er man da glad for det.
MVH
E. Thorsager
Ernst Thorsager | 07 Mar 2012
Ja, hvad kan man dog ikke dø af!! Og, hvad kan man dog ikke bruge statistik til!! Tænk jer alle DET HELT RØGFRIE SAMFUND!! SLUT med at grille pølser på bål om sommeren! SLUT med biler - tilbage til hestevognen! SLUT med stearinlys, de oser! Brødbagning forbudt! OG: SKOVE AF PLASTIC!! For skovbrande er naturligvis også forbudt!! Og ligeledes husbrande!!
Altså, vi er her med det ene ben i galehuset.
Havde jeg ikke haft min brændeovn de sidste 30 år, var jeg forlængst død af kulde!! Min økonomi tillod ikke andre varmekilder. Og det er fakta og IKKE fucking statistik!!
Og ja, jeg ryger tobak. Og det har jeg gjort siden jeg var 15. Nu er jeg 65 - og jeg er her endnu!!
Hans Backhaus | 07 Mar 2012
@ Hanne Dybdal. Godt råd! 3xsalmiakspiritus er en miljøkradser, ud med den.
Selv burger jeg blot en våd microfiberklud og vips er det grå lag på indersiden af ruden væk. Er der kommet en mørkl skygge på ruden fra et stykke brænde, der har ligget for tæt på ruden, brænder den selv væk i løbet af en dags tid.

Man behøver ikke at stable så mange lag i ovnen som vist på billederne. Jeg bruger tændblokke af træsmuld og parafin sammen med et par stykker træ, der giver højde nok til at tændblokene kan lave flammer og så to lag tynde pinde oven på, ovennågen lidt på klem. Når brændet er omspundet af flammer lægges et ekstra stykke på, og lågen lukkes helt så ovnen får luft via indsugningen.
Hans JH | 06 Mar 2012
Gælder dette ligeledes, hvis man fyrer med træbriketter?
fx. 2 briketter med lidt luft i mellem i bunden -> optændingsblok -> 2 briketter på hver sin side af optændingsblokken?
Carsten Iglemose | 15 Feb 2012
Har læst jeres artikel om hvordan man betjener en brændeovn med interesse.
Til sidst skriver I at man kan bruge 3 dobbelt salminiakspiritus til at fjerne sod på glaslågen.
Selv har jeg i mange år brugt den hvide aske i brændeovnen, dup aske på en våd klud og soden kommer let af.
Dette er vel også mere miljø rigtigt?
Håber I kan bruge dette råd.
Hanne Dybdahl | 15 Feb 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen