23.400 kroner for en byggetilladelse

Nyhed |  Publiceret: lørdag 26. december 2009

Fredensborg Kommune er landets suverænt dyreste, hvis du skal have en byggetilladelse til et parcelhus. Se, hvad en byggetilladelse koster i alle landets kommuner.

Det koster 23.400 kr. at få en byggetilladelse på et 180 kvadratmeter stort enfamiliehus i Fredensborg Kommune. Det er mere end fem gange så meget, som landsgennemsnittet, og hele 25 gange så meget som en tilsvarende tilladelse koster i Frederiksberg Kommune, hvor prisen er 931 kr.

Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri har lavet.

Ny lovgivning er årsag til prishop

Forklaringen på den høje pris er en ny lovgivning. Fra 1. april i år er kommunernes byggesager blevet opdelt i fem kategorier, der efterfølgende har skullet gebyrsættes.

Øvelsen gik ud på at sikre, at kommunerne ikke krævede et for højt gebyr i forhold til de faktiske udgifter, der er knyttet til den enkelte kategori. Gebyret for eksempelvis et enfamilieshus skal afspejle kommunens faktiske udgifter til at byggesagsbehandle enfamilieshuse.

Forskellig pris på byggesager

Det kan være dyrt at få en byggetilladelse. Foto: Lisbeth Holten
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om prisen på byggetilladelse for et enfamiliehus skal være fast uanset størrelse på byggeprojektet. Nogle kommuner vælger i stedet at tage udgangspunkt i en fast kvadratmeterpris.

En anden hensigt med inddelingen af sager i enfamiliehus og eksempelvis erhvervsbyggeri er et politisk ønske om mere gennemsigtighed. Det er i følge Dansk Byggeri ikke lykkedes. De tårnhøje gebyrstigninger i visse kommuner er derimod et eksempel på, at kommunerne udnytter deres monopol og tjener penge, hvor de kan, mener Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri: Byggesagsgebyr bør falde

- Vi kan ikke afgøre, hvorfor vi ser den store ulighed i gebyrmarkedet. Men det lugter langt væk af, at nogle kommuner mangler penge, og forsøger at omgå skattestoppet ved at få penge ind på anden vis, siger politisk konsulent i Dansk Byggeri, Kathrine Stampe Andersen

Hun undrer sig særligt over den store stigning på gebyret for enfamiliehuse i flere kommuner, fordi kommunerne netop i år har fået lettet deres byggesagsbehandling. Fra 1. april har de ikke skulle foretage teknisk behandling af sagen i form af godkendelse af f.eks. kloak, statiske beregninger m.m

- Alt andet lige vil kommunens omkostninger falde, og gebyret burde derfor også falde. Det er ikke tilfældet, siger Kathrine Stampe Andersen.

Byggegebyr i Fredensborg kunne være højere

Fredensborg Kommune mener ikke, at gebyret er sat så meget som en krone for højt, selv om det er tre gange så højt som for et år siden. Faktisk kunne det godt have været højere

- Vores gebyr er fastsat på baggrund af eksisterende udgifter til behandling af enfamiliehuse. Gebyret tager altså udgangspunkt i de faktuelle udgifter, der er forbundet med at behandle vores enfamiliehuse.

- Byrådet har dog besluttet, at de faktiske udgifter kun skal dække maksimalt 80 procent af udgifterne. Derfor kunne gebyret godt være højere, forklarer formand for Miljø- og Teknikudvalget i Fredensborg Kommune, Ole Andersen.

Byggegebyr forbedrer trængt kommunaløkonomi

At det i de fleste andre kommuner blot koster et par tusinde kroner eller tre for en byggetilladelse til et enfamiliehus, mener han, er et spørgsmål om prioritering. 

- Politisk har Fredensborg Kommune fundet det rigtigt, at de, der får en ydelse, også betaler for det. Samtidig er vi en økonomisk trængt kommune med mange udgifter. De øgede gebyrer giver os derfor mulighed for at hente nogle ekstra penge her. Det kunne andre kommuner også have valgt, mener Ole Andersen.

Til spørgsmålet om gebyret giver færre byggesager er svaret et utvetydigt nej.

- Vi oplever ikke, at det har betydet et fald i antallet af byggesager. Faktisk tværtimod. Når folk har købt en grund til 3-4 millioner kr. og skal til at bygge for det tilsvarende, er 23.400 kr. en dråbe i havet.

Hvad er en byggetilladelse?

Hvis du vil bygge et projekt på din grund, der overstiger 6 kvadratmeter, kræver det en kommunal tilladelse.

Du skal søge kommunen om byggetilladelse, når du skal bygge:

  • Et nyt helårshus eller sommerhus
  • En garage, udhus el.lign. på over 50 kvadratmeter
  • En tilbygning
  • En større ombygning.

 

Så meget koster en byggetilladelse i landets kommuner

Priser på sagsbehandlingsgebyrer for enfamiliehuse på 180 kvadratmeter opgjort i september 2009:

 

Næstved

 7.700

Lyngby-Taarbæk

 7.596

Lejre

 7.500

Kalundborg

 7.200

Hillerød

 7.000

Høje-Taastrup

 6.496

Randers

 6.300

Odsherred

 6.000

Lemvig

 6.000

Frederikssund

 5.760

Norddjurs

 5.400

Haderslev

 5.040

Egedal

 5.000

Guldborgsund

 5.000

Lolland

 5.000

Skive

 5.000

Albertslund

 4.860

Roskilde

 4.770

Sønderborg

 4.670

Vordingborg

 4.600

Thisted

 4.565

Vallensbæk

 4.500

Solrød

 4.500

Faaborg-Midtfyn

 4.500

Kolding

 4.500

Nyborg

 4.500

Svendborg

 4.500

Vejle

 4.500

Vejle

 4.500

Ishøj

 4.473

Fanø

 4.270

Fredericia

 4.200

Morsø

 4.140

Mariagerfjord

 4.130

Tønder

 4.030

Middelfart

 4.000

Odense

 4.000

Køge

 3.960

Aabenraa

 3.940

Faxe

 3.604

Gribskov

 3.600

Billund

 3.600

Odder

 3.600

Struer

 3.600

Hvidovre

 3.500

Slagelse

 3.420

Furesø

 3.400

Favrskov

 3.330

Århus

 3.182

Horsens

 3.110

Syddjurs

 3.085

Ringsted

 3.035

Samsø

 3.000

Frederikshavn

 3.000

Allerød

 2.926

Ringkøbing-Skjern

 2.880

Kerteminde

 2.864

Vejen

 2.841

Rebild

 2.750

Skanderborg  

 2.720

Vesthimmerlands

 2.710

Stevns

 2.700

Langeland

 2.700

Hedensted

 2.700

Aalborg

 2.700

Ikast-Brande

 2.610

Silkeborg

 2.500

Hjørring

 2.500

Jammerbugt

 2.500

Nordfyns

 2.340

Herning

 2.340

Esbjerg

 2.295

Glostrup

 2.214

Brønderslev-Dronninglund

 2.156

Ærø

 2.150

Herlev

 2.140

Sorø

 2.094

Ballerup

 2.000

Dragør

 1.895

Tårnby

 1.825

Viborg

 1.800

Holstebro

 1.575

Assens

 1.450

Læsø

 1.260

Varde

 1.239

Københavns

 1.054

Frederiksberg

931

Landsgennemsnit pr. kommune:

4.672

Kilde: Dansk Byggeri

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen