Billedreportage: Den økologiske landsby Torup

Inspiration |  Publiceret: torsdag 24. januar 2008

Der er både huse af halm, ler og genbrugsmaterialer i Torup. Landsbyen med 150 indbyggere er bilfri og har butik, børnehave og skole.

Den økologiske landsby i Torup opstod som resultat af en gruppe på fem initiativtagere, som havde stor interesse for vegetarisk kost, lavenergi, økologi og miljø bl.a. efter filosoffen Martinus´ ideer.

I løbet af 1980érne gik jagten efter et passende område, hvor der kunne etableres et fællesskab i overensstemmelse med den livsfilosofi, de var blevet inspireret af. Valget faldt i 1989 på Torup ved Hundested i Nordsjælland, hvor gården Dyssekildegård med tilhørende jord var til salg.

50 huse og økologisk landsby i Torup

Initiativgruppen kontaktede kommunen og efter en god konstruktiv dialog, gik kommunen med på ideen. Der blev udarbejdet en lokalplan for området, hvor halvdelen af de i alt 14 hektar jord blev udlagt til bebyggelse og den anden halvdel til økologisk landbrug.

Af de oprindelige initiativtagere var det kun et mindre antal, der reelt endte med at flytte til den økologiske landsby, hvor der i dag bor ca. 140 personer i omkring 50 huse.

Reglerne er frie for bebyggelse i landsbyen, og det har givet plads til en stor variation af hustyper.
Reglerne er frie for bebyggelse i landsbyen, og det har givet plads til en stor variation af hustyper.
Foto: Torben Klint

Fælleshus hvor der vaskes med regnvand

Torup er inddelt i seks boliggrupper med ca. 8-10 boliger og et fællesområde. Den oprindelige tanke var, at der i alle boliggrupperne blev bygget små boliger, og at bad, køkken og større opholdsfaciliteter skulle være i et større fælleshus. Men løsningen blev hurtigt, at de enkelte huse blev så store, at de selv indeholdt alle faciliteter. I dag består den enkelte boliggruppes primært af et tæt naboskab, hvor der skal tages stilling til fællesarealerne, bestemmelser for de nærmere områder etc.

I dag er der i stedet bygget et meget stort fælleshus for hele landsbyen med vaskefaciliteter ved hjælp af regnvand. Derudover er der kontor og køkken med plads til fællesspisning.

Huse af ler, halm, træ og genbrugsmaterialer i Torup

Der er flere forskellige typer boliger i den økologiske landsby Torup. Der er både lejeboliger og ejerboliger, huse bygget i ler, halm, træ eller huse bygget af genbrugsmaterialer.

For landsbyen er der udnævnt en bestyrelse bestående af beboere, derudover er der et utal af arbejdsgrupper, der skal udføre forskellige arbejdsopgaver og komme med tilbagemeldinger til de store fællesmøder, hvor alle beslutninger bliver vedtaget.

Mange børnefamilier er flyttet i økologisk landsby

Mange af de første beboere i landsbyen var lidt ældre mennesker, der næsten alle personligt var dybt involveret i udformningen og skabelsen af deres eget hus. Inden for de seneste 10 år er der blevet flere yngre beboere i landsbyen, mange af dem er børnefamilier.

Mange er flyttet ind i eksisterende huse eller har fået byggefirmaer til at bygge deres hus med omtanke for økologi og miljø. Den økologiske landsby i Torup er derfor en bebyggelse af meget varierede boliger, hvor stor fantasi og skaberlyst præger området.

SE OGSÅ: Alternativ boform: Økolandsbyen

Den økologiske landsby Torup

  • Den økologiske landsby er i alt på 14 hektar. 7 hektar er udlagt til bebyggelse og 7 hektar til økologisk landbrug. Alle grunde er enten bebygget eller solgt.
  • Størstedelen af landsbyen er bilfri. Der er en stor parkeringsplads ved indkørslen til landsbyen, der er kun undtagelsesvist er kørsel tilladt til de enkelte boliger
  • Der bor ca. 140 personer i Torup.
  • Der er kun få regler og retningslinjer for, hvad der må bygges i den økologiske landsby. F.eks. må opvarmningen ikke må være baseret på olie, og husene skal være nord/syd orienteret med solfangere på sydsiden.
  • Mod en arbejdsindsats kan beboerne få meget billige grøntsager fra landsbyens økologiske jordbrug.
  • I landsbyen er der en butik med et stort udvalg af økologiske varer. Der er også en børnehave og en skole, begge er tilgængelige for andre uden for landsbyen.

Kolofon / Send feedback

Af redaktionschef Kristine Virén

Kommentarer

Mere af den slags,bæredygtighed og økologi, tilfør viden til udd.området fra BH.- højere læreanstalter, indtænk bæredygtig transport,
Fino | 30 Apr 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen