Billedligt talt en menneskekrop, der byder velkommen med udstrakte arme. Sådan beskriver Peter Qvist Lorentsen udformningen af den bygning, som han selv har tegnet og bygget. En ramme af rundtømmer udgør det bærende element. Herpå hviler en konstruktion af buede spær. Hoveddøren er placeret midt i facaden, der åbner sig imødekommende ud mod omgivelserne. Et langt spær går hele vejen fra indgangspartiet til spidsen af et tårn, der strækker sig op imod himlen bagtil og får helheden til at minde lidt om en kæmpestor støvle. Udvendigt på støvleskaftet opfanger solpaneler den livgivende solenergi, som udgør det idémæssige fundament i den 28-årige arkitekt og møbeldesigners kontor. Her har han indrettet computerrum og modelværksted til sin møbelproduktion i stuetagen på 30 kvadratmeter. I tårnet er der et lille værelse, som er 5 meter højt og 5 m2 stort.

- Min ambition er at bringe mere kunst ind i byggeriet. Ser man et snit gennem huset, har fire streger givet hele formen. Udgangspunktet var, at der skulle være en symbiose mellem husets krop og tårnet, så de udgør en formgivningsmæssig helhed, og så huset åbner sig op i stedet for først og fremmest at beskytte mod omgivelserne, sådan som man ser det i traditionel arkitektur, forklarer Peter Qvist Lorentsen.

Naturlige materialer

Arkitektens valg af materialer har været styret af, at huset skal kunne ånde - fugt og gasarter m.v. skal kunne trænge gennem væggene. Grundkonstruktionen består af OBS-plader, en form for krydsfiner, der er skruet og limet sammen og derefter savet ud i den buede form. Sammenlagt har konstruktionen kostet i omegnen af 15.000 kroner. Som yderbeklædning er anvendt Douglas-gran, som Peter Qvist Lorentsen egenhændigt har udpeget til fældning i skoven og fået skåret op på det lokale savværk.

Taget er beklædt med tagpap og er ligesom de kalkklinede vægge isoleret med halmbatts og en halv meter muslingeskaller, et naturmateriale, Peter Lorentsen giver mange anbefalinger med på vejen:

- Muslingeskaller har en varmeakkumulerende evne og virker i sig selv som dræn under det støbte betonfundament. De er isolerende, brandhæmmende og holder nærmest evigt - og så er de endnu ret billige, selvom de ikke længere betragtes som affaldsprodukt, og interessen for at anvende dem som isoleringsmateriale vokser. Fra Limfjorden hentes p.t. omkring 100.000 kubikmeter årligt, og mængden vil formentlig blive øget.

Til ind- og overdækninger er der anvendt kobberlister for at imprægnere træet, fortæller Peter Qvist Lorentsen.

- Når det regner, frigøres der kobberoxyd, som beskytter træet mod råd og svamp og hindrer algedannelse.

Ind med sol og brint

Den lille kontorbygning er et af Peter Qvist Lorentsens bud på fremtidens solar-arkitektur, et emne, han virkelig brænder for:

- Jeg er meget betaget af den energiovergang, som Danmark er i gang med at gennemleve, hvor solenergi og ikke mindst brint vil komme til at spille en stor rolle. Vi skal til at tænke arkitektur/form, bygningernes drift og brugerflade på en helt ny måde. Begrebet bæredygtig arkitektur og byggeri får en ny dimension, og arkitekternes rolle bliver udvidet, da de nu ydermere skal påtage sig ansvaret for at integrere de nye solteknologier i arkitekturen. Når arkitekterne uden videre kan erstatte andre facadeelementer med solcellepaneler, i takt med at solcellerne bliver billigere, er vi meget tæt på et afgørende gennembrud for solararkitektur. I fremtiden vil vores huse blive energiproducerende, og husejerne vil i perioder få en overskudsproduktion, som de kan eksportere til et fælles energinet eller anvende til produktion af brint, der kan benyttes til produktion af elektricitet og varme eller til at tanke på fremtidens transportmiddel: brintbilen.

Rapsoliegenerator leverer strøm

Foreløbig er det siliciumcellerne på tårnet, der leverer opvarmningen til Peter Qvist Lorentsens hus sammen med en rapsoliegenerator, der har fået tildelt sit eget separate skur.

- Der er tale om en almindelig dieselmotor, der er blevet lavet om, så den kan køre på rapsolie og andre planteolier og producere grøn strøm, der kan bruges til opvarmning og elektricitet. Desuden udnyttes spildvarmen fra motoren til gulvopvarmning, oplyser Peter Qvist Lorentsen.

Stuehuse skal have homogen form

Byggeriet, der blev påbegyndt i 2002, er nu næsten færdigt. Endnu mangler indvendigt et lag hvid farve eller to, og udenfor er det planen, at skagensgul maling skal beskytte træet mod uv-stråling. Mens opførelsen stod på, har Peter Qvist Lorentsen boet i en mandskabsvogn - ikke en skurvogn, men pladsmæssigt svarende til en etværelses lejlighed, pointerer han. Planen er dog, at der også skal bygges et stuehus ved siden af eller i forbindelse med tegnestuen.

                      

- Opførelsen af kontorbygningen er gået, som det skulle, men det har taget længere tid, end jeg regnede med, fordi hvert enkelt bræt skulle skæres specielt. Det kommende stuehus skal være én homogen form, siger arkitekten, der ud over at passe sine egne byggeplaner også tegner tre-fire huse om året for andre.

Desuden har han godt gang i udviklingen af en møbelserie af et særpræget, futuristisk design. Heriblandt et helt anderledes arbejdsbord, en bænk og en stol, der på hver deres måde udfordrer fantasien og tyngdeloven med deres på en gang supersofistikerede og enkle former.

Planlægningen er det halve arbejde

Tegning af huset og planlægningen af byggefasen er halvdelen af arbejdet ved at bygge et hus. Få huset tegnet rigtigt, lyder Peter Qvist Lorentsens bedste råd til andre håbefulde selvbyggere. "Med 3D-programmer kan man komme rigtig langt. For amatører er det helt vildt, hvad planlægning betyder. Endelig er det en rigtig god idé at betale sig fra de ting, man ikke selv har forstand på at gøre," anbefaler Peter Qvist Lorentsen.

For selvstændige selvbyggere

Gældfrihed og start af virksomhed er de to vigtigste grundprincipper for beboerne på Friland, der ligger ved Feldballe i Rønde Kommune, nord for Århus. Andelsforeningen blev stiftet i 2002 af 13 husstande, der købte i alt 4,5 ha jord. Der er ikke længslen efter de gode, gamle dage, der driver Friland, men en vision om at skabe et nyt samfund med nye værdier. For at tilføre landsbyen liv og minimere transport er det tanken, at beboerne opfører deres egne huse, og at de starter selvstændig virksomhed på stedet. Da det som udgangspunkt er et mål ikke at stifte gæld eller modtage tilskud, eksperimenteres der med billige og samtidig miljøvenlige natur- og genbrugsmaterialer i byggeriet, som f.eks. ler og sand, halm og græstørv, rundtømmer, marksten, flasker, muslingeskaller m.v. Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll fungerer som sparringspartner efter behov.

Følg Friland på DR

Danmarks Radio har siden starten fulgt udviklingen af Friland både i radio og på tv, ligesom beskrivelser af andelsforeningen, beboerne og byggerierne er lagt ud på en særlig hjemmeside. Her findes også Frilands eget opslagsværk, hvor de, der gerne vil i gang med bæredygtigt byggeri, kan studere materialer, byggemetoder og temaer om f.eks. design og lovgivning.

Læs mere om Friland og Peter Qvist Lorentsens byggeri på www.dr.dk/friland