Kommunen afgør bebyggelsesprocenten

Nyhed |  Publiceret: mandag 25. juni 2007

Selv om bebyggelsesprocenten forventes at stige fra 25 til 30 procent, kan ikke alle boligejere benytte den. Den enkelte kommune beslutter, om den højere bebyggelsesprocent skal indføres i de nuværende lokalplaner.

tilbygning Selv om bebyggelsesprocenten for almindelige huse forventes at stige fra 25 til 30 procent, når det nye bygningsreglement 07 træder i kraft 1. oktober, giver det ikke automatisk alle boligejere mulighed for at bygge mere på deres grunde.

Lokalplanen overtrumfer bygningsreglementet

Det er nemlig lokalplanen i de enkelte kommuner, der i sidste ende bestemmer bebyggelsesprocenten. Og de ændres ikke med det nye bygningsreglement.

- Lokalplanen er det eneste punkt i den kommunale virksomhed, hvor vi er lovgivende, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening og viceborgmester i Roskilde Kommune, Bjørn Dahl (V).

Søg om dispensation

Derfor er det op den til den enkelte kommune, hvorvidt den højere bebyggelsesprocent bliver en del af de nuværende lokalplaner.

Men, pointerer han, der er altid, og som der hele tiden har været, den mulighed, at du søger om dispensation i forhold til lokalplanen.

Hvor let det vil være at få en dispensation med henvisning til de højere bebyggelsesprocenter i det nye bygningsreglement, er svært at sige, mener han.

- Det er forskelligt fra kommune til kommune. Der er nogle områder, som er meget sårbare, siger han.

Kommunen vil vurdere hver enkelt sag

I Vojens Kommune, er bygningsinspektør Jørgen Appel ikke sikker på, at det bliver alle eksisterende områder, der vil kunne få en bebyggelsesprocent på 30.

- En ting er, at det nye bygningsreglement lægger op til en bebyggelsesprocent på 30, men man skal altså også gå ind og vurdere i det enkelte tilfælde, om det er en god ide. Vi vil selvfølgelig tage højde for det nye bygningsreglement i kommende lokalplaner, men det er ikke sikkert, at vi vil gå ind og ændre i de nuværende, siger Jørgen Appel.

Men først skal bygningsreglementet vedtages og træde i kraft, mener han.

- Vi vil godt se skriften på væggen, før end vi går ind og tager stilling til det, siger han.

Åben overfor at give general dispensation

I Middelfart Kommune afventer man også, at det nye bygningsreglement bliver endeligt vedtaget og gældende, før diskussionen tages op, fortæller plan- og byggechef Jørgen Knudsen.

Han mener, at en praktisk måde at håndtere de nye retningslinier på, vil være at indføre en praksis for dispensation op til 30 procent. Det vil sige, give en general tilladelse, hvis ikke andet taler for det.

- Det er det, vi normalt gør, hvis vi giver dispensation på et område en eller to gange. Så skal andre i området selvfølgelig have samme vilkår, siger Jørgen Knudsen.

Men er der forhold, der taler for, at bevare bebyggelsesprocenten på det nuværende niveau, vil kommunen gøre det, mener han.

Bygningsreglement 07

Det nye Bygningsreglement 07 skal erstatte de to nuværende bygningsreglementer og forventes at træde i kraft 1. oktober 2007.

Bebyggelsesplanen forventes at stige fra 25 til 30 procent for almindelige huse. I kvadratmeter betyder det, at hvis du har en grund på 600 kvadratmeter, må du bygge et hus på 150 kvadratmeter, hvis bebyggelsesprocenten er 25 og et hus på

180 kvadratmeter, hvis bebyggelsesprocenten er på 30.

Det er op til den enkelte kommune, om den vil ændre bebyggelsesprocenten i nuværende lokalplaner. Kommunen kan altid vælge at give dispensation fra bebyggelsesprocenten i den gældende lokalplan.



Kolofon / Send feedback

Af Lisette Lykke Andersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen