Lavenergihuses lave energiforbrug opnås ved:

• At huset er isoleret med et tykkere lag isolering end almindelige enfamiliehuse.
• At være omhyggelig med at undgå utætheder og andre steder, hvor varmen i huset kan gå tabt i omgivelserne (kuldebroer).
• At huset har energiruder med et meget lille varmetab.
• At huset har ventilation med varmegenvinding, så der ikke spildes varme på udluftning.

Et lavenergihus er ikke meget dyrere at opføre end et almindeligt enfamiliehus. Til gengæld vil du i løbet af nogle få år kunne tjene ekstraudgiften ind, fordi huset er meget billigere at varme op.

Op gennem 1990'erne og efter 2000 er der blevet bygget en hel del forsøgsbyggerier, der har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at bygge typiske enfamiliehuse, som opfylder de skærpede energikrav, uden væsentlige byggetekniske problemer. Husene har en fornuftig økonomi både i selve byggeriet, og når de tages i brug.

Godkendelse og dispensation 

Det er den tekniske forvaltning i kommunen, som ud fra bestemmelserne i bygningsreglementet afgør, om dit nye hus kan godkendes som et klasse 1- eller klasse 2-lavenergihus.

Da et lavenergihus ikke behøver så stor en tilførsel af energi, er det ofte tilstrækkeligt, at huset forsynes med jordvarme, solvarme, en varmepumpe eller en anden lokal energiforsyning. Derfor er et nyt lavenergihus ikke forpligtet til at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning med f.eks. fjernvarme eller naturgas. Du skal søge dispensation fra tilslutningspligten i kommunen.

Hvis du bygger et eksisterende hus om til lavenergihus, kan du også søge kommunalbestyrelsen om at blive fritaget fra tilslutningspligten.

Fordele ved et lavenergihus

• Et lavenergihus har meget lave udgifter til varme.
• Huset er miljøvenligt.
• Huset har et kontrolleret indeklima. Du behøver ikke lufte ud, da ventilationssystemet selv klarer luftudskiftningen.
• Du kan få dispensation fra tilslutningspligten.

Ulemper ved et lavenergihus

• Byggeomkostningerne er lidt højere end for almindelige enfamiliehuse.
• Nogle føler, at huset er for tæt.

Hvad er et passivhus?

Et passivhus er et superlavenergihus, dvs. et hus, hvor behovet for rumopvarmning er mindre end 15 kWh/m2 pr. år. Der er også strenge krav til tætheden i et passivhus for at undgå varmetab. Kravene er væsentligt strengere end de krav, bygningsreglementet stiller til enfamiliehuse i.

Konceptet bag passivhusene stammer fra Tyskland, hvor et passivhus er en bygningsstandard, som ikke kun omfatter energiforhold, men også stiller krav til materialer, bygningsfysik, placering af bygningen på grunden, indeklima m.m.

Det tyske Passiv Haus-koncept bygger på beregningsmetoder, som vi ikke direkte kan "oversætte" til kravene til de danske energibestemmelser i bygningsreglementet. I Tyskland anvender man f.eks. husets indvendige areal (nettoarealet), når man beregner, hvor meget energi huset må bruge pr. kvadratmeter, hvor vi i Danmark regner med det udvendige areal (bruttoarealet).

Passivhuses lave energiforbrug opnås bl.a. ved at bygge, så huset har:

• Et lavt varmetab fra vægge, loft og gulv.
• Supereffektive vinduer.
• Optimalt placerede vinduer, så solvarmen udnyttes.
• En lufttæt konstruktion.
• Kontrolleret ventilation med varmegenvinding.
• Et kompakt design, så husets overflade er lille og dermed ikke taber så meget varme.
• Solvarmeanlæg, som anvendes til varmt brugsvand.

Passivhuse er meget udbredt i Tyskland, Østrig og Sverige. Det er muligt, at passivhuskonceptet på et tidspunkt kommer til at danne grundlag for kravene til et ny dansk klasse 1+ lavenergihus i bygningsreglementet.

Det første danske passivhusbyggeri blev opført i Næstved i 2006, og i efteråret 2007 er flere byggerier i gang i Danmark, bl.a. i Vejle, Ebeltoft, Middelfart og ved Lystrup og Hjortshøj i Århus.