Med havet som nabo

Inspiration |  Publiceret: torsdag 29. april 2010

Nær stranden og med udsigt til Sverige ligger et hus bygget af glas, som reflekterer lys fra hav og himmel. Læs mere om det kubistiske glashus og se masser af billeder.

I 2005 gik familien Kærskov tur på det naturskønne område, Strandbakkerne, øst for Gilleleje Havn og fik at vide, at den daværende iskiosk var til salg.

Ægteparret havde på det tidspunkt gennem længere tid været på udkig efter et hus, men allerhelst en grund tæt ved havet, hvor de kunne bygge deres drømmehus.

De købte meget hurtigt grunden på 638 kvadratmeter med iskiosk. Arkitekt Rasmus Groth, fra BIT Studio, blev sat på sagen, og i 2007 stod et unikt glashus klar. Huset er bygget på soklen fra den gamle iskiosk, og tager således mest mulig hensyn til de øvrige naboers udsigt.

Her ses en del af den fem meter høje stue i underetagen, som forbinder sove- og badeværelserne. Øverst ses ’dækket’ med køkkenet til højre. Foto: Svend Dyrvig
Her ses en del af den fem meter høje stue i underetagen, som forbinder sove- og badeværelserne. Øverst ses ’dækket’ med køkkenet til højre.
Foto: Svend Dyrvig

Det kubistiske glashus ligger på en lille bakketop, omgivet af klitter, i første række til Kattegat. Villaen ligger for enden af en lukket stikvej og går i ét med en bred børnevenlig strand. I huset bor direktør Steen Dyrvig Kærskov og hans kone kiropraktor Helle Dyrvig Kærskov samt deres seksårige datter Alicia.

Strandhave omgiver glashus

Familien kunne af lovmæssige og praktiske grunde ikke bygge huset med den spændende planløsning helt nede ved vandkanten, selv om det egentlig var det, de allerhelst ville.

I stedet valgte de at trække stranden op til huset og anlagde, meget kreativt, haven med en del mindre klitter beplantet med marehalm. Haven er derfor anlagt med tonsvis af strandsand, og den forener meget harmonisk det private område udenfor med den omgivende natur langs kysten.

Glashus med walk-in-closet og hjemmebiograf

Boligen er på i alt 197 kvadratmeter fordelt på to etager. Et stueplan på 137 kvadratmeter, som består af en forældreafdeling med et rummeligt badeværelse og et soveværelse med et stort walk-in-closet; fjernsynsstue/hjemmebiograf og børneværelse med bad, toilet og egen indgang. Fra stuen er der en trappe op til første etage med et køkken/loungerum på 60 kvadratmeter.

Steen Dyrvig Kærskov er oprindelig uddannet bygningskonstruktør og arkitekt, og han har selv været bygherre på ejendommen. Familien har for ganske nylig besluttet sig for at flytte til Jylland, og derfor er huset nu sat til salg for 12,9 millioner kr. hos ejendomsmægler Pernille Sams.

Glashus ligner Apple Store i New York

Hvis man har set Apples Store på 767 Fifth Avenue i New York City, vil man uden tvivl kunne drage en vis parallel til billederne af dette helårshus i Nordsjælland med glasfacader i de fire verdenshjørner.

Der er dog bl.a. en helt afgørende forskel: I Gilleleje høres den inciterende lyd af bølger, som en konstant auditiv gave fra naturen.

Kolofon / Send feedback

Af 
designer, forfatter Charlotte Grøndahl
fotograf Svend Dyrvig

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen