Miljømærkning
Hvilke miljømærker findes? Hvilken relevans har de for dig som boligejer? Er miljømærkede varer dyrere og hvem kontrollerer mærkerne?

- På bygge- og boligområdet kan du få Svanemærkede gulve og paneler, loftsplader, spånplader, brændeovne, biobrændselskedler og træpillekedler, og du kan få malingstyper og lakker, der er mærket med Blomsten.
Hvilke miljømærker findes og hvad garanterer mærkerne?
Danmark har to officielle miljømærker: Svanen og Blomsten. Blomsten retter sig især mod det europæiske marked, mens Svanen retter sig mod det nordiske marked. Når det gælder krav til miljø, kvalitet og sundhed er mærkerne stort set ens. Som forbruger behøver du derfor ikke at bruge kræfter på at finde ud af forskellen på de to mærker. Både Svanen og Blomsten garanterer, at der er tale om et miljøvenligt produkt, i en god kvalitet, som også tager hensyn til din sundhed.
Hvilken relevans har miljømærkerne for bygge- og boligområdet?
På bygge- og boligområdet kan du få Svanemærkede gulve og paneler, loftsplader, spånplader, brændeovne, biobrændselskedler og træpillekedler, og du kan få malingstyper og lakker, der er mærket med Blomsten. Derudover er der også kommet flere miljømærkede produkter inden for have fx havemøbler, vejsalt, plæneklippere og kompost.
Som noget nyt er det nu også blevet muligt at købe et nybygget hus, der er Svanemærket.
Hvilke fordele giver miljømærkningen?
Køber du miljømærkede produkter sikrer du dig et miljørigtigt produkt, der gavner sundheden og som er af god kvalitet. Derudover bidrager du som forbruger til at nye miljøvenlige produktionsmetoder bliver udviklet. Dit krav om miljørigtige produkter sikrer effekten af miljømærkningen og stiller yderligere krav til producenten til alle de underleverandørerne der leverer til produktet.
Når et produkt er mærket med Svanen eller Blomsten, har du garanti for:
- At produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags
- At kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter
- At der er taget særlige hensyn til din sundhed, fx at varen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer
Er miljømærkede produkter dyrere?
Det kan ikke påvises at miljømærkede produkter er dyrere eller billigere end de varer der ikke er miljømærkede. Inden for mange af produktgrupperne er der både billige varer i discountklassen og dyre eksklusive varer.
Hvilke produkter kan blive miljømærkede?
Der findes omkring 4.500 produkter, der er mærket med enten Svanen eller Blomsten på det danske marked (2009).
Alle typer produkter kan ansøge om at blive miljømærket.

- Sådan ser svanemærket ud.
Når det skal vurderes om et produkt lever op til Svanemærkets standard ser Miljøsekretariatet på alle trinene i produktets livscyklus. Der stilles fx miljøkrav til:
- Forbruget af resurser til produktionen af produktet
- De materialer og kemiske stoffer, der indgår i produktet og i emballagen
- Om produktet kan bortskaffes på en miljøvenlig møde, når det ender som affald efter brug.
I takt med den teknologiske udvikling bliver det lettere at godkende flere produkter og flere produktkategorier, fordi udnyttelsesgraden for materialerne bliver bedre og genbrugsprocenten for flere materialer er blevet højere (eksempelvis kan man i dag godkende plastichavemøbler i 100 % plastic).
Hvordan ser miljømærkerne ud?
Kig efter Svanen eller Blomsten, når du vil vælge et miljørigtigt produkt. Alle miljømærkede produkter skal synligt bære et af de viste logoer. Produktet skal desuden bære det licensnummer, som varen har fået tildelt ved mærkningen.

- Sådan ser blomsten ud.
Hvem administrerer miljømærkerne?
Den daglige administration af miljømærkerne varetages af Miljøsekretariatet, som er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Det er også Miljømærkesekretariatet, der vurderer, om et produkt kan få tildelt Svanen eller Blomsten.
Sammen med Miljømærkenævnet udvikler Miljømærkesekretariatet reglerne for Svanen og Blomsten. Reglerne laves i samarbejde med kolleger i Norden og i EU samt de danske miljømyndigheder.
Kan jeg som forbruger stole på miljømærkerne?
Miljøsekretariatet oplyser, at der findes eksempler på producenter som forsøger at snyde med miljømærkerne. Det kan enten være tilfælde hvor producenten reklamerer med, at en vare har miljømærke, selvom der aldrig er blevet søgt eller tildelt licens for varen, eller hvor producenten i efterfølgende produktion ikke overholder de kriterier han skal.
Det er Miljøsekretariatet, der har ansvaret for at miljømærkningen er korrekt. Miljøsekretariatet holder derfor øje med hvilke produkter, der reklameres med miljømærke og Miljøsekretariatet foretager desuden efterkontrol af alle miljømærkede produkter for at sikre at gældende regler og kriterier overholdes.
Publiceret: mandag 10. august 2009
Kolofon / Send feedback
Kilder
Miljømærkesekretariatet
Pjecen "Byg hus med omtanke" | Miljøsekretariatet | 2006
Henvisninger
Læs mere på Miljømærkesekretariatets hjemmeside På Miljømærkesekretariatets hjemmeside kan du se en liste over miljømærkede produkter for hus og have Læs Miljøsekretariatets pjece Byg hus med omtanke, 2006 På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du hente information om alt lige fra bekæmpelsesmidler og kemikalier til støj og luftforurening Læs også om farlige stoffer på forbrug.dk Du kan også læse mere på Miljø og Sundhed.dk
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer