Hvad er et "myndighedsprojekt"?

Et myndighedsprojekt ligger i forlængelse af skitseprojektet. Nu er de overordnende beslutninger om, hvordan byggeprojektet skal være, taget, og processen kan gå ind i næste fase af projektet - at få udarbejdet et myndighedsprojekt.

Myndighedsprojektet udarbejdes oftest af en arkitekt. Det beskriver projektet mere konkret og detaljeret med tegninger og tekst, hvori det er beskrevet, hvad der helt konkret søges byggetilladelse til.

Hvad kan et myndighedsprojekt bruges til?

Et myndighedsprojekt er grundlag for en godkendelse af byggeriet. Det er kommunens tekniske forvaltning, der behandler indsendte byggesager og beslutter, om der kan gives byggetilladelse. Et myndighedsprojekt kan desuden bruges til at få et byggelån i banken.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Finansiering af byggeprojekter.

Hvornår skal der udarbejdes et myndighedsprojekt?

Det er ikke alle byggeprojekter, der kræver en byggetilladelse og dermed har brug for et myndighedsprojekt. Overordnet set er der tre typer byggeprojekter: byggerier, der ikke kræver godkendelse af kommunen, byggerier, der kræver en anmeldelse, og byggerier, der kræver byggetilladelse.

Byggeprojekter, der ikke kræver godkendelse af kommunen

Stort set alle typer ombygninger og ændringer i enfamiliehuse, hvor boligarealet ikke udvides, kan du påbegynde og afslutte uden at give kommunen besked. Du er dog fortsat forpligtet til at overholde de krav til styrke, stabilitet og brandforhold, som er beskrevet i Bygningsreglementet.

Du kan også opføre mindre byggeri som garager og drivhuse på op til 35 kvadratmeter uden at anmelde det. Bor du i rækkehus eller dobbelthus, må det mindre byggeri dog højest fylde 20 kvadratmeter. Ellers skal du anmelde det.

Byggeprojekter, der kræver en anmeldelse

Byggeri af garager, carporte, udhuse, drivhuse osv. på mellem 35 og 50 kvadratmeter samt nedrivning af enfamiliehuse og sommerhuse kræver en anmeldelse til kommunen. Inden du begynder på denne type projekter, skal du udfylde et anmeldelsesskema, som du kan få udleveret af teknisk forvaltning i din kommune.

Byggeprojekter, der kræver en byggetilladelse

Alle om- og tilbygninger, hvor arealet til beboelse ændres, kræver en byggetilladelse. Derudover kan kommunen kræve, at du skal søge om byggetilladelse til byggeprojekter, der ændrer væsentligt på huset, f.eks. montering af altaner.

Til byggeprojekter, der kræver en byggetilladelse, skal der udarbejdes en ansøgning og et myndighedsprojekt, som skal indsendes til teknisk forvaltning i kommunen. Du må ikke gå i gang med byggeriet, før du har fået byggetilladelsen.

Det koster ofte et beløb at ansøge om byggetilladelse hos kommunen. Du kan få oplyst prisen på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til teknisk forvaltning. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være lang ventetid på at få byggetilladelsen fra kommunen. Når du har modtaget byggetilladelsen, gælder den i et år fra tilladelsens dato. Herefter skal den fornyes.

Er der nogen "officiel" definition af, hvad et myndighedsprojekt fra en arkitekt skal bestå af?

Det primære formål med et myndighedsprojekt er at give kommunen tilstrækkeligt materiale, så de på den baggrund kan vurdere, om der kan gives byggetilladelse eller ej. Der er dog stor forskel på, hvad de forskellige kommuner anser for at være "tilstrækkeligt materiale". I nogle kommuner er et skitseforslag stort set tilstrækkeligt, i andre kommuner skal der væsentlig mere materiale til. De fleste kommuner har på deres hjemmeside en liste over det materiale, kommunen skal bruge for at give byggetilladelse. Du kan også kontakte teknisk forvaltning i kommunen og få nærmere oplysninger.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) skriver i deres ydelsesbeskrivelse om kravene til et myndighedsprojekt:

"Myndighedsprojektet er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse."

Hvad indeholder et myndighedsprojekt?

Det er lidt forskelligt, hvad et myndighedsprojekt indeholder, men typisk vil der være:

• Ansøgning
• Tegninger
• Beskrivelse af projektet
• Statiske beregninger
• Varmetabsberegning.

Ansøgning

Først og fremmest indeholder myndighedsprojektet en ansøgning med oplysninger om ejendommens ejer, matrikelnummer og adresse samt en beskrivelse af det arbejde, der skal udføres. Ansøgningen skal være dateret samt underskrevet af ejendommens ejer. Ofte er det arkitekten, der ansøger på ejerens vegne, og i de tilfælde skal der en fuldmagt med fra boligejeren.

Tegninger

Der er flere forskellige typer tegninger i et myndighedsprojekt.

Situationsplan

Situationsplanen er den tegning, der angiver det eksisterende og/eller nye byggeris placering på grunden, afstande til skel, nabo og veje osv.

Plan- og snittegninger

Plan- og snittegninger illustrerer byggeriets indretning af rum - deres størrelse og højde angivet med mål og kvadratmeterangivelser samt angivelse af vinduer, døre osv. Det er kommunens mulighed for at se, om rummene lever op til de krav, der er defineret i bygningsreglementet. Det er krav som f.eks. minimumsgrænser for kvadratmeter og højde for opholdsrum, afstande og frigang (fri plads) i køkken og badeværelse samt døre til det fri og adgangsforhold.

Facadetegninger

Facadetegninger er tegninger over byggeprojektets ydre, dvs. hvordan facaderne vil komme til at se ud, udformning og placering af vinduer og døre, type tag osv. På facadetegningerne kan byggeriets afstand til skel ligeledes være angivet.

Alle tegninger skal typisk indleveres i tre eksemplarer.

Beskrivelse

Til tegningerne udarbejdes en beskrivelse. I den er byggearbejdets type beskrevet, og hvis det drejer sig om en tilbygning, vil der ofte være en opgørelse af grundens størrelse samt husets areal før og efter tilbygningen. På den måde bliver bebyggelsesprocenten tydeliggjort.

Beskrivelsen omfatter også konstruktion og materialer, både udendørs og indendørs. Det er en beskrivelse af, hvilke materialer der er valgt til gulve, overflader, ydermure, tag og andre dele af byggeriet, f.eks. vinduer, tagrender, kviste osv.

Kommunen vil specielt se på det udvendige materialevalg for at se, om materialer og farver ligger inden for det, der er defineret i lokalplanen eller som servitut i tingbogen. Det er derfor en god idé, at du og arkitekten på et meget tidligt tidspunkt sætter jer ind i, hvilke retningslinier der gælder for dit hus og det område, huset ligger i. Du kan hos teknisk forvaltning få oplyst, hvilke restriktioner der er i lokalplanen eller i tingbogen.

Statiske beregninger

Til et myndighedsprojekt hører også statiske beregninger foretaget af en ingeniør. Ofte udarbejdes en større snittegning af husets/byggeriets konstruktion, hvortil ingeniøren knytter beregninger og kommentarer, der redegør for konstruktionen, fastgørelse, dimensionering osv.

Desuden udarbejdes der ofte en kloakplan, der redegør for vandtilførsel samt afløb og tilkobling til kommunens kloaksystem. Der skal også redegøres for placering og dimensionering af rør, pumper osv.

Varmetabsberegning

I de senere år er der strammet væsentligt op på kravene til boligers maksimale energiforbrug. Det betyder, at man for alle tilbygninger og større ombygninger skal kunne redegøre for klimaskærmens (tag og facader) isoleringsevne. Hvis der forholdsvis enkelt kan redegøres for klimaskærmens isoleringsevne, vil en kort beskrivelse af konstruktionens opbygning og isoleringsevne (angivet som u-værdi) være tilstrækkelig. Hvis konstruktionerne er lidt mere komplicerede, eller vinduesarealet overstiger 22 procent af byggeprojektets areal, skal der udarbejdes en mere detaljeret varmetabsberegning for byggeriet. Beregningerne foretages af en ingeniør.

Kan et myndighedsprojekt både være tegnet med "løs hånd" og "lineal"?

I princippet er der ikke nogle regler for, hvordan et myndighedsprojekt skal være udarbejdet. Men projektet skal være målfast, dvs. at det skal være muligt at måle på tegningen, og de angivne mål skal være korrekte.

Hvis kommunen finder materialet utilstrækkeligt, vil man gøre opmærksom på, hvilke dele der anses for mangelfulde, og hvad man i så fald har brug for af yderligere materiale.

Hvad kan et myndighedsprojekt ikke bruges til?

Selvom et myndighedsprojekt er mere detaljeret end det første skitseforslag, er det stadig ikke tilstrækkeligt til at bygge efter. Du vil med myndighedsprojektet kunne tale med en håndværker og få en snak om projektets pris og varighed. Men et egentlig tilbud vil især for større projekter forudsætte, at der udarbejdes et hovedprojekt.

Hvad koster et myndighedsprojekt?

Som i enhver fase af byggeriet er det svært at give et præcist bud på, hvad et arbejde koster, uden at kende arbejdets omfang. Det vil sige, at jo større og mere kompliceret byggeriet er, jo dyrere er det at få udarbejdet materiale - herunder også myndighedsprojekt.

Men allerede ved skitsefasen bør du kunne få et overslag over, hvad prisen for udarbejdelse af myndighedsprojekt vil ligge på. Prisen vil typisk ligge fra 20.000 kr. til ca. 45.000 kr.