Præfabrikerede parcelhuse

Fakta | 

Med industrialiseringen i 1960'erne begyndte man at præfabrikere huse. I dag består meget nybyggeri af typehuse, som er opført af elementer, der er fremstillet inden døre på fabrik.

Første nyopførte certificerede passivhus, Ebeltoft. Foto: Olav Langenkamp, arkitekt eth-maa.
Første nyopførte certificerede passivhus, Ebeltoft. Foto: Olav Langenkamp, arkitekt eth-maa.

Hvad er et præfabrikeret parcelhus?

Præfabrikation af parcelhuse er meget udbredt. Der er i dag over 100 forskellige huse på markedet, som kan betegnes som præfabrikerede parcelhuse. Faktisk kan det være lidt svært at sætte en præcis skillelinje for, hvornår et hus er præfabrikeret eller ej. I dag bliver alle huse nemlig bygget af en lang række præfabrikerede dele, f.eks. vinduer, døre, elementer til yder- og indervægge, spær, trapper osv.

Et præfabrikeret parcelhus kan forstås som et hus, der primært er fremstillet og samlet på fabrik, f.eks. også de større bygningsdele som vægge og tagelementer med indvendig og udvendig beklædning. Produktionen foregår på "samlebåndsmanér", så fremstillingen og leverancen er så effektiv som muligt.

Hvornår begyndte man at præfabrikere huse?

Op til midten af 1900-tallet blev alt byggeri, herunder også byggeriet af huse, udført på selve byggepladsen. Alle dele og materialer, mørtel, sten, træ osv., blev kørt ud til byggegrunden. Alle mure blev muret op fra bunden, trækonstruktioner blev samlet på pladsen, trapper og skabe monteret på stedet osv.

Tanken om at fabriksfremstille huse er dog ældre. Mange arkitekter i Danmark og udlandet (f.eks. USA) arbejdede allerede under 1. verdenskrig på at præfabrikere huse. Også de "store arkitekter" var optaget af at skabe et præfabrikeret hus med høj arkitektonisk værdi.

Følgende citat fra den hollandske arkitekt Theo van Doesburg i 1926 vidner om datidens tanker om fremtidens boliger:

  • På samme måde som biler vil vore boliger blive fabriksproducerede engang i en overskuelig fremtid (Theo van Doesburg 1883-1930).

Vores egen Arne Jacobsen skabte et industrialiseret typehus, Atriumhuset fra 1957, og Jørgen Utzon søsatte byggeprincippet Espansiva i 1970, hvor hensigten var, at folk stort set skulle kunne gå ned i et byggemarked og købe en tilbygning, som let kunne bygges og monteres.

Parcelhusets pionerer.
Parcelhusets pionerer.

I løbet af 1950'erne og 1960'erne steg velstanden i Danmark eksplosivt, og det øgede kravet om bedre boliger. Parcelhusets epoke begyndte, og det var her, at der for alvor blev sat gang i det præfabrikerede boligbyggeri til den brede befolkning. I perioden 1960 til 1980 blev der bygget knap 1 million enfamiliehuse. Som en helt naturlig følge af den eksplosive vækst i byggeriet blev fremstillingen af byggematerialer industrialiseret. Det effektiviserede produktionen betydeligt, så den kunne følge med efterspørgslen.

Med typehusenes indtog i løbet af 1960'erne kunne køberne for første gang sidde med et katalog i hænderne og som med enhver anden vare pege et typehus ud. Med præfabrikationen af parcelhuset kom der flere ens typehuse, og arkitekter tegnede færre individuelle enfamiliehuse. De mange parcelhuse blev i stedet tegnet og udført at typehusfirmaer, som med præfabrikerede byggevarer kunne opføre boligerne næsten på samlebånd.

De præfabrikerede parcelhuse gav mange danskere mulighed for at bo i eget hus på egen grund, fordi den hurtige produktion bragte byggeomkostningerne i bund.

Hvilke typer præfabrikerede parcelhus findes der?

Der findes flere forskellige typer præfabrikerede parcelhuse, men her i Danmark er der to hovedgrupper:

Foto: Ebeltoft. Olav Langenkamp, arkitekt eth-maa.
Foto: Ebeltoft. Olav Langenkamp, arkitekt eth-maa.
  • Murede huse, der består af en bagmur af letbeton, isoleringsmateriale og murstensfacade.
  • Træhuse, der består af en trækonstruktion med isoleringsmateriale, indvendig beklædning af f.eks. krydsfinér og gips og en udvendig træbeklædning.
  • Det færdige hus' prisniveau.
  • Hvad leverancen omfatter.
  • Hvor meget der ligger fast for huset, og hvor meget du selv kan vælge.
  • Tidsplan for levering og opførelse.
  • Selvom dit fokus formentlig ligger på det færdige hus, kan det være en god idé at sætte sig lidt ind i, hvordan byggeprocessen forløber - både på fabrikken og på byggegrunden. Det vil give dig et bedre overblik i byggefasen.

Hvordan foregår byggeriet af et præfabrikeret hus?

  • Når du har valgt et præfabrikeret hus hos et typehusfirma, kan arbejdet gå i gang:

    Tegningerne til huset bliver lavet på typehusfirmaets tegnestue.
  • Tegningerne tilpasses eventuelle ændringer og tilføjelser.

Når tegningerne er færdige, kan fremstillingen af huset begynde:

  • Råhuset produceres, dvs. facader af træ eller beton og mursten.
  • Isolering, dampspærre osv. monteres.
  • Udvendig og indvendig beklædning monteres.
  • Skillevæggene laves.
  • Tagkonstruktionen laves.

Byggeriet af et hus er stadig så kompliceret, at det ikke kan leveres 100 procent færdigt på samme måde som f.eks. en bil eller et tv, der kører færdigt af samlebåndet. Der er stadig en del monteringsarbejde og efterfølgende håndværk, der kun kan udføres på stedet. Cirka halvdelen af byggeprocessen foregår stadig på byggepladsen. Det gælder:

  • Bearbejdning af byggegrunden, evt. udgravning til kælder.
  • Støbning af fundament.
  • Tilslutning af afløb og kloak samt tilførsel af vand, strøm osv.

Når de præfabrikerede elementer er transporteret ud til grunden, skal de samles. Samlinger og overflader skal passes til. Det tager som regel ikke mere end en uges tid.

De næste trin i processen er:

Foto: Townhouse fra Boel Living.
Foto: Townhouse fra Boel Living.
  • Tagkonstruktionen monteres.
  • Tagbelægningen lægges.
  • Der etableres installationer for el, vand og varme.
  • Gulve og lofter gøres færdige.
  • Overflader males.
  • Skabe og elementer sættes op.

Denne del af arbejdet kan godt tage op imod et par måneder. I forhold til den byggetekniske kvalitet gør det ikke så meget, at der ligger meget byggearbejde ude på grunden. Det vigtigste er, at facader og tag hurtigt lukkes, så arbejdet kan foregå i tørvejr, så materialer og konstruktioner ikke udsættes for vand og fugt.

Publiceret: onsdag 9. juli 2008

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Lisette Lykke Andersen
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Jeg ønsker at modtage dokumentation for jeres huse. Med venlig hilsen
Arch. Paolo Santicchia | 25 May 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen