Svævende fornemmelse i bæredygtigt hus i New Zealand

Inspiration |  Publiceret: mandag 23. august 2010

I en grøn dal i New Zealand har den australske arkitekt Tim Stephens skabt et bæredygtigt hus, som tager hensyn både til det lokale og det globale miljø. Se billeder og tegninger af passivhuset.

Overetagens tilbagetrukkede udformning bidrager til den svævende fornemmelse.

Klik på "Se stort billede" og se flere spændende billeder af det bæredygtige hus.

Med sit hus i glas, træ og metal ligger Tim Stephens’ planlagte hus i Whangaripo Valley, New Zealand, tæt op af de materialer mange nye danske arkitekter arbejder med.

Husets gavle er udelukkende af glas, og med en tilbagetrukket overetage skabes der en svævende fornemmelse, samtidig med at opholdsrummene i underetagen forbindes med naturen udenfor. Det svævende understreges gennem designet af både trapper og overetagens konstruktion.

Lysets rolle kommer til udtryk gennem gavlene, men også ved de lysindfald der skabes gennem strategisk placerede ovenlysvinduer og et glasparti på tværs af hele husets bredde.

Passivhus med bæredygtigt træ

Fakro House er øst-vest vendt og udnytter sin beliggenhed både lys- og varmemæssigt i forhold til solen. Billedet er udlånt af arkitekt Tim Stephens.

Huset er tegnet, så det ikke kun tager visuelt hensyn til den omkringliggende natur og den lokale byggetradition. Det er også et passivhus, hvor der bruges bæredygtigt træ.

- Planen er at bruge lokalt træ, enten fyr eller pinus radiata, fra bæredygtige producenter, siger Tim Stephens til Bolius.

De massive materialer er med til at udligne temperaturerne og er med til gøre huset til et passivhus. Den måde huset placeres i forhold til solen bidrager også til at styre temperaturen. Herudover er husets yderskal kraftigt isoleret, og taget er indrettet til solpaneler.

Hus delt af glasparti

Huset, som arkitekten selv kalder lille, er på 164 kvadratmeter og indrettet med ganske få rum. Visuelt er huset delt i to med et glasparti imellem. Overetagens trækonstruktion svæver gennem glaspartiet, og en trappe fra hver del af huset fører op til førstesalen, som er indrettet med værelser og badeværelse.

I stueplan er der skabt et åbnet fleksibelt opholdsrum i husets ene del og et køkken i husets anden del. De to store rum er adskilt af et indgangsparti.

No category selected

Kort om Fakro House

  • Tegnet af arkitekt Tim Stephens, Australien.
  • Skal ligge i Whangaripo Valley ca. 90 km nord for Auckland i New Zealand.
  • Samlet boligareal 164 kvadratmeter fordelt på 114 i stueplan og 50 på første sal.
  • Et passivhus er et superlavenergihus, som bruger meget lidt energi.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Sascha Schmidt-Faxe

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen