Beton renser sig selv, når det regner

Selvrensende overflader på byggematerialer vil overflødiggøre megen rengøring og renovering. For at opnå den funktionalitet, skeler forskere til naturens forcer. Lotusblomsten har nemlig en struktur på sine blade, som gør, at skidt og snavs vaskes af, når det regner.

Det er noget, byggeindustrien kan bruge, og derfor er samme mikrostruktur fra lotusbladets overside er imiteret på tekstiler, som indersiden af beton-støbeforme kan beklædes med. Herved kan betonelementer rense sig selv, når regnen siler.

Beton gemmer varmen til kolde tider

Faseskiftende materiale – eller PCM som det kaldes – virker ved at udnytte de energimængder, der udløses ved temperaturstigninger. Kapsler indeholdende voks indlejres i beton, og når de smelter ved en bestemt temperatur, fx 23 grader, optager de energi, dvs. varme, fra omgivelserne. Herved stiger temperaturen i stuen ikke, men voksen i kapslerne smelter.

Når stuens temperatur falder til under 23 grader, stivner vokskapslerne igen og frigiver derved langsomt den varme, de tidligere har ’sparet op’. Man udnytter med andre ord den overflødige varmeenergi midt på dagen og bruger den senere – og så behøver man ikke bruge unødig energi på aircondition om dagen og varme om aftenen.

Vandtæt træ uden kemikalier

Trykimprægneret træ er bl.a. tilført kobber, hvilket gør det særdeles hårdfør mod svampeangreb. Men ’forureningen’ af træet betyder desværre også, at materialet skal destrueres/afbrændes under kontrollerede forhold pga. den forurenende aske, det efterlader.

Det grønne alternativ hedder modificeret træ – og her arbejder branchen med flere løsningsmodeller. En metode handler om varmebehandling, der gør træet fugtstabilt. Det gør det derved muligt at bruge det der, hvor man i dag bruger imprægneret træ.

LÆS OGSÅ: Vinduer fortæller selv, når de skal skiftes

Stærkt træ med majs

En anden metode, furfurylering, gør fyrretræ så hårdt som eg og samtidig meget fugtstabilt. Det giver også nye anvendelsesmuligheder i fugtige miljøer. I furfuryleringsprocessen tilføjes træet kun et bionedbrydeligt restprodukt baseret på majs.

Slip for at vaske vinduer med nanopartikler

Også fotokatalyse testes i forbindelse med selvrensende overflader. Her bruges nanopartikler af titandioxid til at skabe smuds- og bakterienedbrydende overfladebelægninger, da titandioxid under de korrekte lysforhold får såkaldte ’fotokatalytiske egenskaber’, som resulterer i en nedbrydning af organiske stoffer på overfladen.

Fotokatalyse er en meget miljøvenlig teknologi til at skabe rene overflader og kan med fordel bruges på vinduespartier og større bygningselementer.