5 ting du hellere skal købe brugt

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 24. januar 2012

Vinduer lavet i kernetræ, som holder i generationer, eller gamle, massive fyldningsdøre. Visse ting laves bare ikke lige så godt i dag - se her, hvilke 5 byggematerialer der oftest er bedre brugte end nye.

En tommelfingerregel siger, at byggematerialer fra før 1950’erne er af væsentlig bedre kvalitet, end meget af det du kan købe i dag. Og med lidt research, kan du finde tingene billigt.

Pas på skadelige stoffer

Husk dog, at gamle byggematerialer kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer, som har været forbudt i årtier. Derfor er det en god idé at rådføre dig med fx en restaureringshåndværker, inden du går i gang med at restaurere brugt træværk.

LÆS OGSÅ: Pas på gammel gift i genbrugsmaterialer

Gamle vinduer af kernetræ har en lang holdbarhed.
Gammelt tømmer til loftsbjælker er godt genbrug.

5 ting du får bedre brugt

  1. Trævinduer. Alene vægten af mange gamle vinduer giver dig et hint om, at her er tale om en kvalitet, du sjældent finder i dag. De tunge, gamle vinduer er lavet af kernetræ (den midterste del af en træstamme), og er fyldt med harpiks, som konserverer træet og holder det fri for råd og svamp.
  2. Gulvbrædder. Skærer du et gammelt gulvbræt over, vil du ofte opdage, hvor hårdt det er, og hvor tæt årerne ligger. Når årerne ligger tæt, er gulvet stærkere og mere modstandsdygtigt over for fx slag. Et godt, brugt gulv har ofte en meget bedre kvalitet til samme pris end en standardvare i byggemarkedet. 
  3. Tagsten. Brugte tagsten er ofte stærkere og mere robuste end nye. Det skyldes bl.a. datidens fremstillingsteknik, hvor man tørrede leret og brændte teglene over længere tid.
  4. Tømmer til loftsbjælker. I dag er det stort set umuligt at skaffe nye loftsbjælker i de kraftige dimensioner, man havde før i tiden, så gammelt tømmer i fyrretræ er en rigtig god investering både æstetisk og økonomisk, hvis dit hus skal have nye, synlige loftsbjælker. 
  5. Fyldningsdøre. Gamle fyldningsdøre i massivt træ er langt mere holdbare end nye, formpressede døre. Ofte er de gamle døre også billigere end de nye.

LÆS OGSÅ: Her kan du købe genbrugsmaterialer

LÆS OGSÅ: 6 genbrugstips til din hverdag

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kilder

Kommentarer

Sjovt hvor alle skal komme med negative kommentarer og lege retskrivningsordbøger. Så længe indholdet er korrekt, så gider jeg ikke hænge mig i om det staves på den ene eller den anden måde...

Jeg ruller ned for at se om der er nogle interessante kommentarer eller erfaringer, alt hvad jeg ser er rettelser til stavefejl.
Akif | 24 Jan 2012
Ifølge den gode gamle Retskrivningsordbog hedder det en "fyldningsdør" - tjek det selv, ordbogen ligger online:-)
Ellers får I den her: 2. fyldning (el. fylding) sb., -en, -er (plade), i sms. fyldnings-, fx fyldningsdør.
René | 24 Jan 2012
Søren var hurtigere end mig med fyldingsdørene, lad tandlægerne om det med fyldninger.
Og så hedder det ikke årene, men årerne, når man taler om træ.
Tommy | 24 Jan 2012
på den blå avis er der nogle massive maghonidøre ny-importerede fra sydafrika?. er de gode nok monstro? eller det kun de gamle maghoni døre? hvor tykke skal de være for at matche en billigt / dyr isoleret dør? min nuværende dør er fra 1938 med brun glas. kan man gøre noget ved den, så den matcher nye døre til en billigere penge?

er det lettest at gøre en dør åbning større eller mindre ? det er svært at finde en brugt dør i det mål, som passer ind

vh ulla
ulla sauer | 24 Jan 2012
Og det hedder årerne i træet, ikke årene. ;-)
Michael Jørgensen | 24 Jan 2012
Det hedder ikke fyldningsdør. Det hedder FYLDINGSDØR !
Søren | 24 Jan 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen