Hvad er bløde fuger?

Begrebet "bløde fuger" er fællesbetegnelsen for den slags fuger, der selv i hærdet tilstand bevarer en vis fleksibilitet. Det gør dem ideelle som tætning mellem flader, som arbejder i forhold til hinanden, og hvor der er krav om vandtæthed.

Det er f.eks. meget vigtigt i badeværelset mellem fliserne på to vægge, der støder op til hinanden, eller mellem gulv og væg. Der bruges også ofte bløde fuger der, hvor badekarret og håndvasken støder op til væggen, hvor wc-kummen møder gulvet og til samlinger ved brusekabinen eller -nichen.

Fugen bør aldrig være den eneste vandtætning. På nyere badeværelser vil der være en vandtæt membran under fliserne, men i ældre baderum kan fugen være helt afgørende for at holde tætheden. Manglende eller dårlige fuger kan slippe vand ind i de underliggende konstruktioner, og det kan føre til råd og svamp, underminere gulve og andre ubehageligheder, der er meget kostbare at udbedre.

Køkkenet er ikke så udsat for vand og fugt som badeværelset, men de vandtætte fuger bruges alligevel ofte omkring køkkenbordet, hvor bordpladen støder op til væggen, og i samlinger mellem bordplader. Også samlingen mellem stålvasken og bordpladen bør være sikret med en fuge.

Hvornår trænger fugerne til at blive skiftet ud?

De bløde fuger har en begrænset levetid og skal derfor skiftes ud med nogle års mellemrum. Det er svært at sige præcist, hvor længe de kan holde, så derfor er det en god idé at tjekke dem nøje en gang om året. Selve fugemassen, kvaliteten af arbejdet, de omgivende materialer og påvirkning af slid og fugt er alle med til at påvirke levetiden. Slipper fugen i kanterne, eller er den begyndt at smuldre, skal den skiftes ud. Er den blevet misfarvet og angrebet af skimmelsvamp, kan du først prøve at rense den, men du skal overveje en udskiftning.

I nogle tilfælde, især i ældre badeværelser, vil den eksisterende fuge mellem f.eks. væg og gulv være en hård mørtelfuge. Slipper fugen, eller er den smuldret, fordi den ikke har kunnet optage bevægelser mellem fladerne, er det en god idé at skifte den ud med en blød fuge.

Vælg den rigtige type fugemasse til opgaven

Når du står i byggemarkedet og kigger på patronerne med alle de forskellige typer fugemasse, er det nemt at blive forvirret. Nogle navne antyder nemlig, hvilket formål massen er tiltænkt, mens andre henviser til selve indholdet: "Malerfuge", "Akrylfugemasse", "Tætningsmasse" og "Byggefuge" er blot nogle få eksempler.

Man skelner mellem plastiske og elastiske fugemasser. De førstnævnte bevarer en vis fleksibilitet, mens de elastiske i hærdet tilstand kan strække sig helt op til 25 procent. De plastiske er ofte akrylbaserede, nemme at bruge og kan males over.

Elastiske fugemasser er typisk silikonebaserede, lidt sværere at bruge og kan ikke males, men det er denne type, der anvendes i badeværelset og til tætning i køkkenet. De kaldes "Sanitetssilikone", "Vådrumssilikone", "Byggesilikone" el.lign. og fås i forskellige farver. Disse typer silikone hæfter godt på de fleste materialer og indeholder såkaldte fungicider, der beskytter mod skimmelsvamp og andre vækster.

Såkaldt glassilikone skal du derimod være forsigtig med. Den indeholder eddikesyre og er bl.a. beregnet til at lime akvarier sammen med. Selvom den hæfter glimrende, kan syreindholdet skade de omgivende materialer, hvis du bruger den i køkken og badeværelse.

Udskiftning af fuger i badeværelset

Du kan ikke reparere en defekt fuge, så hvis der er problemer med fugen, skal den skiftes ud. Før du kan lægge en ny fuge, er det vigtigt, at du får fjernet alle rester af den gamle fuge. Start med at skære den fri i kanterne med en skarp hobbykniv, men pas på ikke at skære for dybt - du risikerer at ødelægge en eventuel membran nedenunder. Træk resterne af fugen og evt. bagstopning nedenunder væk. Herefter smører du med silikonefjerner, der skal have lov at sidde op til et døgn.

Silikonefjernere er ret skrappe sager, der opløser rester af fugemassen. Rens efter med rent vand, og lad området tørre. Herefter dækker du de tilstødende flader af med malertape og presser nyt fugebagstopning ind. Så er du klar til at fylde fugen op med silikonemasse fra patronen, et stykke ad gangen. Sprøjt massen helt ind i fugen og glat efter med en fugepind eller finger dyppet i sulfovand. Sulfovandet virker som smøremiddel, så fingeren ikke hænger fast i silikonen. Malertapen fjernes, straks efter at fugen er færdig.

Gamle mørtelfuger kan være svære at fjerne, især hvis der er brugt en meget hård mørtel. Meget forsigtigt kan du hugge fugen ud med hammer og mejsel, evt. suppleret med en vinkelsliber. Man kan let komme til at ødelægge fliserne omkring fugen, så pas på. Også her skal alle rester af den gamle fuge fjernes, inden du går videre.

Det er vigtigt, at fugen har den rigtige form. Den skal være bredere, end den er dyb (meget groft sagt dobbelt så bred, som den er tyk), og den må kun hæfte i siderne, ikke i bunden. På den måde kan den bedst optage bevægelser og holde tætheden. Det er her, fugebagstoppet kommer ind i billedet. Det er en rund skumstrimmel, som skal være en anelse tykkere end fugen, så den skal presses på plads. Den
sørger for, at fugemassen ikke når bunden af fugen, og at fugen får den optimale form.

Fuger i køkkenet

De fleste køkkenborde støder op til en eller flere vægge, og medmindre væggen er meget jævn, er det næsten umuligt at få en helt tæt tilpasning mellem bordplade og væg. Det er ret vigtigt, da vand, snavs og madrester ellers vil kunne krybe ned mellem køkkenelementerne og væggen, hvor det jo er umuligt at gøre rent. Derfor vil det ofte være nødvendigt at fuge efter mellem bord og væg, og det gøres principielt på samme måde som beskrevet ovenfor.

Også mellem bordpladen og køkkenvasken er der en samling, der er meget udsat for vand. Er samlingen ikke tæt, vil vandet trænge ind og dryppe ned i skabet under vasken, ligesom især træbordplader hurtigt vil tage skade af vandet. Når der sættes en ny vask i bordpladen, lægges den derfor normalt i silikone, inden den spændes fast. Ved udskiftning af fugen er det nødvendigt at afmontere vasken og afløbet, før fladerne kan renses af, og der kan påføres en ny fuge.

Sådan vedligeholder du nye fuger

Når de nye fuger er lagt, skulle de gerne holde så længe som muligt. Det bedste, du kan gøre, for at beskytte dem, er at holde rent og tørre dem af for at undgå, at de kalker til og gør det lettere for snavs og fedt at sætte sig, hvilket giver gode betingelser for skimmelsvamp. Virkningen af de fungicider, der findes i fugemassen, vil aftage med tiden. Det er også vigtigt at sørge for god ventilation, især i badeværelset. Det giver desuden et bedre indeklima og medvirker generelt til at forhindre fugtskabte problemer.