Hvordan opstår patina?

Patina opstår ved, at materialer og ting slides, ældes, forfalder eller udsættes for vind og vejr. Mange materialer forskønnes ved mødet med livet. Tag et eksempel som en gammel stol i kernelæder. Når den er helt ny, fremstår den nærmest lyserød/laksefarvet som en griseunge. Men når den har overlevet sine første pletter og i virkeligheden er blevet én stor plet, fremstår den skøn og med en farve, der har dybde i kraft af sin alder og alle de hænder, der har rørt ved den.

Det, at en ting får patina, kan også være en del af en nedbrydningsproces. Det gælder f.eks. træ, som bliver helt sølvfarvet af solens stråler. Nedbrydningsprocessen er dog meget langsom, og hvis du giver træet olie eller tjære, kan du udskyde processen, uden at patinaen ødelægges.

Hvilke materialer bliver pænere af at ældes?

Nogle materialer har faktisk brug for at ældes for at blive pæne.

Metaller

Det gælder især materialerne til tage af metal. Zink- og kobbertage er meget skinnende, når de lige er lagt, men efterhånden dæmper vind og vejr deres farver. Fra at være blank bliver zinken mellemgrå, og kobbertaget patinerer så meget med vejr og vind, at det med tiden bliver helt irgrønt. Zink bruges også til tagrender og nedløbsrør, der også får en smukkere og smukkere farve med tiden.

Andre metaller ældes og patinerer ved at ruste. Det gælder bl.a. stål, hvor rusten nærmest bliver et beskyttende lag uden på stålet, hvis rustlaget er tykt nok.

En anden fordel ved naturlige materialers patina er, at de passer godt sammen og også passer fint ind i forhold til omgivelserne. Til sammenligning har syntetiske materialer det med at "stikke ud" i forhold til omgivelserne og se tarvelige ud, når de er blevet slidt. De ligner ofte skrald.

Sten

En mursten, der er af ordentlig kvalitet, bliver også kun skønnere og skønnere i sin fortælling om tidens gang. Et rødt tegltag, der har ligget 20 år, fremstår langt mere helstøbt og farvenuanceret end et nyt.

Også natursten fortæller om et langt liv, når de efter 50-100 år er slidt helt blanke på toppen. Det kan ses på mange brostensbelægninger i byerne. Ud over brosten kan også betonsten få patina med tiden. Betonsten ses enten som fortovsfliser eller den lidt mindre haveflise, der med tiden får en fin og gammel overflade, der er langt smukkere end en ny betonsten.

Træ

Træ kan også klare slid uden at blive grimt, både indendørs og udendørs. Det skyldes, at sliddet ikke synes, bortset fra at farven ændres, og der kommer lidt stød og slag med tiden. Indendørs bliver ubehandlet træ mørkere på grund af lyset, og udenfor bliver det næsten helt sølvfarvet at se på, når solen skinner på det.

Hvilke materialer bliver ikke pænere med tiden?

En hel del materialer ældes ikke med skønhed. Det gælder især produkter af kunstige eller syntetiske materialer, specielt plastic. Disse materialer kan ikke klare slid uden at miste deres glans. De bliver synligt ridsede og mørnes af solen og vejret. Mange af de syntetiske materialer kan slet ikke vedligeholdes, og deres holdbarhed er dermed også temmelig kort. Plastic kan dog nærmest ikke nedbrydes, kun ved afbrænding, men det patinerer grimt. Vinduer af plastic ser fine og hvide ud, når de er nymonterede, men i løbet af et par år bliver de gulligt grå og matte i overfladen.