Hvordan virker en dampspærre?

Når du opholder dig i din bolig, producerer du hver dag varm og fugtig luft. Når den varme og fugtige luft møder den kolde luft oppe i taget eller på loftet, kan der let opstå kondens. Hvis kondensen ikke bliver ventileret væk, kan den forårsage mug, skimmelsvamp og i værre tilfælde råd.

Dampspærren forhindrer den varme, fugtige luft i at hobe sig op og danne kondens. Det er særlig i kolde perioder, at dampspærren gør sit job. Problemerne med ophobet fugt i husets konstruktioner på grund af en utæt eller helt manglende dampspærre er nemlig størst, når forskellen på temperaturen inde og ude også er størst.

Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. Faktisk er en forkert eller dårligt monteret dampspærre værre end slet ingen dampspærre. Dampspærren er derfor også en af de mest udskældte og omtalte materialer i Danmark. Det er en kompliceret størrelse, som ikke bare kan anvendes ukritisk hvor som helst, og det har skabt mange problemer i det danske byggeri de seneste 20-30 år.

Forskellige typer dampspærrer

Der er i hovedreglen to typer dampspærre: de tætte og de delvist tætte.

Tæt dampspærre

En tæt dampspærre er fuldstændig damp- og lufttæt. Det er som regel en plastfolie, som er lidt kraftigere end den plastic, man normalt bruger til afdækning, når man f.eks. maler. Den fås på rulle og hedder polyethylenfolie 0,15 mm.

Alukraft

Alukraften er også en helt tæt dampspærre. Det er en plastikmembran, som er belagt med aluminiumsfolie på den ene side og papir på den anden. Aluminiumsfolien skulle angiveligt kaste varmestråler tilbage. Alukraften er dyrere end traditionelle dampspærrer. De senere år er man kommet i tvivl om, hvorvidt egenskaberne er så gode, som de burde være. Derfor ser det ud til, at alukraften er på vej ud af det moderne byggeri.

Delvist åben dampspærre/dampbremser

Noget, der til gengæld er på vej ind i byggeriet, er de delvist åbne dampspærrer. En delvist åben dampspærre, også kaldet dampbremse, er stort set lufttæt, men den tillader nogen damp at passere, dog kun udefra og ind. Eventuel ophobet byggefugt eller sommerkondens på ydersiden af en konstruktion kan passere og fordampe på indersiden, dvs. inde i boligen. På den måde hindrer dampbremsen, at ophobet fugt i konstruktionen skader bygningsdelene.

Fugtspærre

En fugtspærre er normalt kraftigere og endnu tættere end en dampspærre. Fugtspærre anvendes normalt kun ned mod jorden og skal sikre, at gasser som radon ikke siver op fra undergrunden og ind i boligen. Derudover skal fugtspærren selvfølgelig også sikre, at fugt fra jorden under huset ikke passerer op i bygningsdelene, f.eks. trægulvet og de nærliggende bygningsdele.

Montering af dampspærre

Bygningsreglementetet kræver, at du sikrer overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens, og sådan at luftgennemgang forhindres. Med de nye stramninger på energiområdet fra 1. april 2006 er det desuden blevet et krav, at boligen/bygningen skal være stort set lufttæt. Både for at mindske energiforbruget og for at sikre, at "indeluften", som oftest er fugtig, ikke skader bygningen unødigt, især ydervægge og tag lavet af træ.

Det er et lovkrav, at dampspærren anbringes på den side af isoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum, og at den skal slutte tæt til ydervægge og gennembrydninger i loftet/taget.

Noget af det vigtigste, når man anvender dampspærre, er, at den monteres så tæt og omhyggeligt som muligt. Det vil sige, at samlinger tapes eller fuges for at undgå utætheder, og at dampspærren ikke perforeres (gennembrydes) under montagen/byggeriet.

Dampspærrer, som monteres i eksempelvis gipsvægge, bliver dog ofte ødelagt under byggeriet af f.eks. elektrikerens ledninger og stikdåser. Derfor er man begyndt at montere dampspærren lidt inde i isoleringen (set indefra), så installationer af forskellig art kan monteres, uden at dampspærren beskadiges.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal bruge dampspærre eller ej, bør du søge hjælp hos erfarne byggefolk eller rådgivere.

Tjekliste ved montering af dampspærre

• God og effektiv isolering af bygningen er vigtig. Det vil oftest sige mere end 150 mm i tykkelsen. Jo bedre isolering, des færre kuldebroer og dermed mindre skadelig kondens.
• Dampspærren skal monteres, så den er tæt ? især i samlingerne. Den må ikke gennemhulles af elinstallationer el.lign.
• Sørg for, at der er god ventilering af især taget (det kolde loftsrum) samt andre trækonstruktioner, f.eks. ydervægge med træbeklædning. Ventilation kan skabes med en eller flere riste/åbninger i gavlen eller med mindre åbninger/spalter langs udhænget ved tagrenden eller rygningen (tagryggen).
• Det er også meget vigtigt med en god udluftning af boligen og konstruktionerne for at fjerne en del af den "skadelige" fugtige luft.