Isolering af ydervæggen på den indvendige side
Der ses mange eksempler på forkert efterisolering på den indvendige side af ydervægge, hvilket skyldes forkert kombination af materialer og forkert udførelse.

Før den indvendige side af en ydervæg isoleres, skal den renses meget grundigt af. Alt organisk materiale (papir, lim) skal fjernes, før efterisoleringen sættes op.

Det kan være en meget arbejdskrævende proces, hvor der må bruges damp for at opløse det gamle lag af tapet og klister. Derudover skal der anbringes en dampspærre i den nye indvendige væg, og det er meget vigtigt, at dampspærren er uden huller og revner og slutter tæt til alle kanter, så den fugtige varme luft ikke kan trænge ind til indersiden af ydervæggen og kondensere på den kolde overflade.

Brug aldrig "bløde masonitplader"

I 50'erne og 60'erne var det meget almindeligt at beklæde uisolerede ydervægge og lofter indvendigt med bløde træfiberplader, også kaldet "bløde masonitplader". Det gjorde man for at isolere og for at få en pæn og glat overflade at tapetsere på.

Disse plader må ikke længere anvendes som indvendig beklædning, da de er meget brandfarlige, og må i dag kun bruges som opslagstavle i mindre omfang. Derudover har de kun en ringe isoleringsevne og er fugtmæssigt også et problem, fordi de danner grobund for svampeangreb.

Pladerne blev ofte sat op direkte på de kolde og uisolerede ydervægge og lofter. Det giver stor risiko for, at den varme fugtige luft vil kondensere bag ved pladerne på indersiden af ydervæggen, og at der vil opstå svamp og råd.

Så der er gode grunde til at fjerne dem, hvis væggene i dit hus er beklædt med "bløde masonitplader".

Isolering af krybekældre

Der ses ofte problemer, hvor gulvet ned mod krybekælderen er blevet efterisoleret. Når gulvet efterisoleres, falder temperaturen i krybekælderen, og luftfugtigheden stiger. Det betyder, at trækonstruktionerne i kælderen bliver mere udsat for svampeangreb. Du skal derfor være meget opmærksom på, at krybekælderen ventileres grundigt og måske endda mere end tidligere.

Derfor kan det heller ikke i alle tilfælde anbefales at isolere mod krybekælderen, hvis den er i god stand, er godt ventileret og uden fugt. Du bør derfor kontakte en byggesagkyndig for at få den nærmere undersøgt, inden du kaster dig ud i en efterisolering.

Isolering af tagkonstruktioner

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktioner ses der ofte problemer med svampeangreb, fordi ventilationsåbningerne stoppes til med isolering, så ventilationen ikke længere er tilstrækkelig - typisk ved tagfoden, dvs. hvor ydervæggen støder op mod taget. Det betyder, at loftrummet eller tagkonstruktionen ikke ventileres tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt at bevare eller etablere ventilationsspalter, så ventilationen af tagrummet er effektiv.

Isolering af hulmur

På en murstensfacade kan der efter hulmursisolering opstå problemer med afskalning af mursten, puds eller maling. Det skyldes, at murværket har været i dårlig stand inden isoleringen. Har muren problemer med fugt, skal årsagen findes og fjernes, før der kan isoleres.

Murværket ovenfor er ikke egnet til hulrumsisolering. Stenenes overflade er ujævn og krakeleret og gået af i flager. Det er tegn på, at de ikke er frostfaste, og murværket er ikke tæt i forhold til slagregn. Denne mur vil derfor få yderligere problemer, hvis den hulmursisoleres.